Matr.nr, 20g Furreby

Niels Jensen Thise køber grunden i 1816 af Jens Christensens Møller, der havde købte den kun et halv år tidligere af Peder Mortensen Møller måske med planer om selv at bygge, der ikke blev til noget. Peder Mortensen Møller var fæster på Løkkens Mølle, men købte i 1806 møllen og et større antal fæstegårde og -huse i Furreby og Løkken af Bartolin Sommer, der var blevet ejer af Rønnovsholm. I 1815 solgte han Mølgaard, der var blevet sklit ud fra Løkkens Mølle, men beholdt sandskjæret vest for Mølgaards engdige, og flyttede til Kronholm i Rubjerg. Det er dette sandskær, han i 1815 sælger et stykke af til Jens Christensen Møller. Grunden lå "ved Østen Side af Løkken" d.v.s. lige øst for Løkken og var på 20 kvadrat favne.

På dette grundstykke bygger Niels Jensen Thise hus, formentlig umidelbart efter han har overtaget grunden. Huset findes ikke i forsikringsprotokollerne og er derfor formentlig aldrig brandforsikret. Grunden bestod dels af et areal inden for ejerlavet Løkken Ladeplads, dels et areal i ejerlavet Furreby By. Niels Jensen var født i 1783 i Thise og fik, for at kende ham fra andre Niels Jensener, som der var flere af i Løkken, tilnavnet Thise. Han bliver i 1815 gift med Dorthe Nielsdatter. Han er på det tidspunkt Møllekarl på Løkken Mølle. Hun var fra Aasendrup, og de bor som indsiddere i Aasendrup, indtil de køber grund og bygger hus i Løkken. De får 8 børn. Niels Jensen Thise bliver senere fisker og daglejer.

Han sælger i 1845 de 2 vestligste fag af huset med grunden nord og vest herfor til slagter Thøger Christensen Kobber formentlig for at skaffe penge. Han bliver almisselem som gammel, og fattigvæsenet gennemfører en såkaldt registreringsforretning over hans ejendele som tinglæses på ejendommen. Niels Jensen Thise dør i 1849. Enken, Dorthea Nielsdatter sælger i 1853 de 2 østligste fag af det oprindelige hus til sønnen Christen Nielsen Thise. Tibage er de 3 vestligste fag, hvor hun bliver boende til sin død i 1864. Den del hun beholder, får ved matrikuleringen i 1883 matr. nr. 20g.

Matr. nr. 20g overgår efter Dorthea Nielsdatters død til Cecilie Nielsdatter, hendes og Niels Jensen Thises ældste datter. Hun overdrager i 1884 ejendommen til sønnen Anders Chr. Jensen, men det er kun et økonomisk arrangement, for hun forbeholder sig ret til at blive boende der resten af sit liv. Sønnen køber i stedet for matr. nr 20av (Den Skæve Linie 3) i 1886 og bygger hus her. Cecilie Nielsdatter dør i 1902, hvorefter huset lejes ud til forskellige i en periode. På et tidspunkt overgår ejendommen til Søren Jensen Mølgaard. Han sælger i 1919 til fisker Holger Charles Nielsen, der bor der indtil 1963.

Kirstine Lunds billede af husrækken kan dateres til 1887-89, fordi der bagved ud mod Den Skæve Linie er et hus under opførelse, der blev bygget i den periode (Anders Chr. Jensens hus). Af husrækkens fire huse (forrest i billedet) kan kun ses 3, det østligste, matr. nr. 20i, kan kun lige anes længst til højre. Kvinden der står i haven foran det mindste af husene, matr. nr. 20g, kunne godt være Cecilie Nielsdatter. Hun er på dette tidspunkt o. 70 år. Hun dør i 1902