Matr. nr. 112a (matr. nr. 112, 113) (12-76/12-97)
Grunden var oprindeligt en del af Anders Bachs Gaard og hørte med til den jord skudehandler Peder Mortensen sammen med 2 andre købte i 1847. Niels Peter Larsen, der fik bevilling som jernstøber 1.4.1852, købte det første grundstykke af Peder Mortensen i 1852 og byggede umiddelbart efter hus med jernstøberi, der lå syd-nord ud mod senere Søndergade. Bygningen bliver takseret i og brandforsikret i 1853. Den var på 15 fag 30 alen lang og 14 alen bred, grundmuret og med tegltag og indrettet til både beboelse og jernstøberi. Beboelsesdelen var ikke været, der var kun 1 stue, 1 kammer, gang og køkken, formentlig kun 5-6 fag. Resten har været indrettet til støberi med smelteovn, magasin og sandlager. Huset bliver takseret til 1680 rigsdaler. Foruden hovedbygningen blev der også bygget et lille lokum i bindingsværk med tegltag vurderet til 20 rigsdaler.
Niels Peder Larsen var født i 1827 i Bidstrup i St. Olai sogn. Faren hed Laurs Nielsen Ulstrup og moren Else Cathrine Pedersdatter. Han blev udlært som former og jernstøber hos A. F. Heidemann i Hjørring. I 1852 blev han gift med datteren af en anden jernstøber i Hjørring, Niels Peter Jensen, og de var nygifte, da han etablerede sig i Løkken. Niels Peder Larsen og Laurentine Christine Jensen fik 8 børn.
I 1854 købte han yderligere et grundstykke af Peder Mortensen og byggede et sønder hus vest for stuehuset, der vendte øst-vest og takseredes i 1856. Det var også i grundmur, men kun i ½ sten og derfor forsynet med piller, og med tegltag, indrettet til smedje, karlekammer, bryggers og heste- og kostald. Den nye bygning takseredes til 500 rigsdaler. Hovedbygningen omtakseredes samtidigt til 2.000 rigsdaler. Støberiet udvidedes i 1870 med yderligere en bygning mod vest, der vendte nord-syd. Det var på 17 fag og i grundmur med tegltag og blev takseret i 1870. I denne bygning blev indrettet nyt støberi og smedje. Støberiet i hovedbygningen blev samtidigt omdannet til lager for støbegodset. Den nye bygning takseredes til 2.000 rigsdaler.
Laurentine døde i 1892 og Niels Peter Larsen i 1897. Støberiet blev overtaget af den næstældste søn Niels Chr. Larsen, der var oplært i virksomheden. Når det ikke blev den ældste søn, Laurits Peter Larsen, der også var oplært i virksomheden - som former - skyldes det sikkert, at han havde etableret sig som detailhandler længere mod nord i Søndergade (nr. 18). Niels Chr. Larsen optog i forbindelse med overtagelsen af virksomheden et større lån i sparekassen, formentlig for at kunne betale de andre arvinger ud. Det var åbenbart et for stort handicap, for økonomien blev gradvis dårligere, og han undgik kun en konkurs ved at sælge virksomheden til en af kreditorerne. Det skete i 1912. Den nye ejer var Peder Christian Bast, der var lods i Frederikshavn, men oprindeligt stammede fra Løkken. Han var søn af Christian Martinus Bast og sønnesøn af skrædder Christoffer Bast. Bast-familien havde familiære relationer til jernstøberiet. En bror til Peder Bast var gift med en søster til Niels Christian Larsen, og en søster var gift med former Anders Jensen. Men selv om handelen så at sige skete inden for familien, har det ikke været rart for Niels Christian Larsen at måtte afhænde virksomheden på denne måde, og efter salget flyttede han og familien (kone og 2 drenge) fra sognet.
Niels Peder Larsen
De sidste år tilbragte han dog på alderdomshjemmet i Løkken. Han kom dertil i 1928 og døde i 1931, 71 år gammel. 
Han blev begravet i Hjørring. Peder Bast købte sikkert jernstøberiet for at sætte sine to sønner, Christian og Niels Georg i vej, de var begge maskinister. De stod for driften fra starten, men overtog først skødet på ejendommen i 1916. Christian og Niels Georg Bast var begge unge, ugifte mænd og fik derfor Anne Pedersen til at stå for husførelsen. Men de kunne åbenbart heller ikke få virksomheden til at løbe rundt. Allerede ved årsskiftet 1917/18 solgte de virksomheden igen - til Marinus Boelskift. De havde overtaget gældsforpligtelserne og havde måske også slået for stort brød op. I en annonce i forbindelse med overtagelsen af virksomheden i 1912, skrev de: ”Fabrikken vil blive moderniseret – der bliver indstalleret nye Maskiner o.s.v., og vi vil således blive i stand til at udføre alt Arbejde, hurtigt-solidt-og billigt”. Det var ikke kun tom snak, de udvidede med fabriks- eller værkstedshaller syd for støberilængen mod vest.
Niels Chr. Larsen
Marinus Boelskift flytter til byen fra Ingstrup, hvor han havde en større smedeforretning. Hvor længe han driver jernstøberiet, er ikke helt klart, men det er formentlig en virksomhed i tilbagegang fra den dag han køber den. De små støberier kunne ikke klare sig i konkurrencen med de store støberier. Ved folketællingen i 1930 er hans titel stadig jernstøber, men så er det også definitivt slut. Jernstøberiet ombygges og åbner som badepensionat i 1931. De sidste år er han måske også mere jernstøber af navn end af gavn.
Som de fleste Jernstøberier var Løkken Jernstøberi også maskinfabrik og reparationsværksted, og det var uden tvivl den del af virksomheden Marinus Boelskift udbyggede og udviklede, efterhånden som det mindre og mindre kunne betale sig at fremstille støbegods. Han opførte en værkstedsbygning på den nordlige del af grunden, formentlig kort tid efter han havde overtaget ejendommen i 1917. Denne bygning frastykkedes i 1942 som matr. nr. 112d og er den eneste bygning, der er tilbage fra støberikomplekset i dag. Her havde han smede- og maskinværksted og også autoværksted, efter der begynder at komme biler. Det fortsatte han formentlig også med, efter resten af støberiet var ombygget til badepensionat. Der ser ud til, at de fabriks- eller værkstedshaller, som brødrene Bast opførte syd for støberilængen, blev revet ned i forbindelse med nedlæggelsen af støberiet og ombygningen til badpensionat. Ejendommen solgtes i 1942 til kommunen, som indrettede husvildeboliger i bygningerne – i folkemunde kaldet ”Rabarberly”. Marinus Boelskift døde i 1944. Bygningerne bliver nedrevet i 1991, og bebyggelsen ”Støbergården” opførtes (Søndergade 32-34).
Matr nr. 113 (12-97)
Grunden var oprindelig en del af Anders Bachs Gaard og hørte med til den jord, som Peder Mortensen købte i 1820. Jens Jensen Ruberg fik et hus på grunden takseret i december 1856. Det var på ni fag af bindingsværk med tavlemur og stråtag, og indrettet til bolig for 3 familier, dog kun med et køkken. Skøde på grunden blev først udfærdiget i december 1857, da var Jens Jensen Ruberg død i januar, og derfor blev det svigersønnen Niels Christian Mortensen, der kommer til at stå som køber. Sælger er Peder Mortensen. Grunden ser ikke ud til at have været bebygget før 1856.
Jens Jensen Ruberg var oprindeligt skudehandler Lønstrup. I 1837 flyttede han til Løkken og blev daglejer, så han havde sikkert været gennem en konkurs i Lønstrup. I Løkken boede han først i Nordbyen (matr. nr. 15., Nørregade 5), men flyttede til Sydbyen omkring 1847. Indtil han byggede sit eget hus i 1856, boede han efter al sandsynlighed i stuehuset i Anders Bachs Gaard (matr. nr. 106).
Niels Christian Mortensen var skomager og Jens Jensen Rubergs svigersøn, gift med datteren Jensine Marie Ruberg. De blev gift i januar 1858 og købte altså ejendommen, i forbindelse med de stiftede bo. Ved FT 1860 boede Niels Christian Mortensen og Jensine Ruberg med to børn, Anton Jensen, der var søn af Jens Jensen Ruberg og også skomager, med konen, samt enken Chathrine Terkildsen med 2 børn, i huset.
Senere i 1860 købte Niels Christian Mortensen matr. nr. 85 og flyttede dertil med familien, men han stod stadig som ejer af matr. nr. 113, indtil svogeren Lars Peter Ruberg købte den i 1873. Cathrine Terkildsen blev boende der gennem hele perioden. Lars Peter Ruberg solgte ejendommen videre til jernstøber Niels Peder Larsen i 1876. Cathrine Terkelsdatter blev fortsat boende, som husbestyrerinde, indtil sin død i 1887. Den sydlige del af grunden blev i 1930 frastykket som matr. nr. 113b (Damgaardsvej 6) og solgt til Marinus Ulrik. Matr. nr. 112 a og 113a blev matrikulært sammenlagt til matr. nr. 112a i 1944.
