Skudehandler Mogens Brix Kjeldgaard

Mogens Brix Kjeldgaard købte i 1811 Jacob Thomsen Ingstrups gård af enken Maren Jensdatter. Han var skipper i Blokhus og svigersøn til skudehandler Christen Jensen, gift med datteren Maren Jensen. Han var født i 1776. Han ejede kun gården i få år. Allerede i 1813 købte han Slettegaard og flyttede dertil. Fra Slettegaard drev han også skudehandel. Skudehandlergården i Løkken solgte han til Christen Johansen. Mogens Brix Kjeldgaard døde i 1838.

Skudehandler Christen Johansen

Christen Johansen ejede Jacob Thomsen Ingstrups gård  senere end Mogens Brix Kjeldgaard. Det vides, at han ejede den  i 1823, hvor den blev takseret igen. Om han havde købt gården af Mogens Brix Kjeldgaard, eller om der har været en anden ejer imellem, vides ikke, handlen er ikke tinglæst. Hans navn optræder ikke i kirkebogen for Furreby sogn, og da der ikke er gennemført folketællinger i den periode, han ejede gården, er han et helt ubeskrevet blad. Det er nok sandsynligt, at han kun har ejet gården i kort tid. Taksationen i 1823 skete efter en ombygning. Stuehuset var bygget længere og det lille kreaturhus var forsvundet. Men bortset herfra ser bygningerne ud til mere eller mindre at være de samme, men sikkert fornyet en del. Christen Johansen døde senere i 1823 og gården solgtes efterfølgende af hans enke på auktion. 

 Skudehandler Peder Mortensen

Peder Mortensens karriere som skudehandler begyndte i 1820, hvor han købte en grund nord for Anders Bachs Gaard af skudehandler Christen Jensen. Grunden var en del af de i alt ca 1.5 ha, Christen Jensen havde købt af sognepræsten i Børglum, Johan Chr. Albrechtsen, i 1812. Peder Mortensens grundstykke var på 20 x 30 favne. Her byggede han et hus, der blev takseret og brandforsikret i 1821, hvorfra han drev skudehandel. Huset var på 11 fag, opført af bindingsværk med klinede og murede vægge og havde stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, sovekammer, gæstekammer, spisekammer, gang, køkken og bryggers samt stald og fæhus i de 2 østligste fag. Huset bliver omtakseret i 1825, uden der tilsyneladende var foretaget ændringer. I 1833 bliver huset igen takseret. Nu var der bygget 4 fag til huset østre ende, indrettet til 2 stuer, og en fløj mod nord på 6 fag indrettet til pakhus. Materialerne var stadig bindingsværk med klinede vægge og bræddebeklædning samt stråtag. Huset lå på nuværende adresse Søndergade 15-17

Peder Mortensen var født i 1786 i Vrensted. Han var i 1813-14 grenader i det troppekontingent, der blev sendt til hjælp for Napoleon. I 1819 blev han gift med Anna Lorentze Andersdatter Bach, der var datter af skudehandler Anders Bach i Løkken, og etablerede sig som skudehandler sikkert med svigerfarens hjælp. Han var, inden han blev gift, tjenestekarl, det kan godt have været hos Anders Bach. Anna Lorentze Bach døde efter nogle få år - i 1825. Peder Mortensen giftede sig anden gang med tjenestepigen Johanne Christensdatter, der stammede fra Saltum. Det skete allerede nogle måneder efter hans første konens død, så der har nok været et forhåndskendskab, måske har hun tjent i huset hos ham.

Peder Mortensen klarede sig tilsyneladende godt som skudehandler, undgår i alt fald, som flere af de andre skudehandlere fra perioden, at gå fallit. I 1827, solgte han den sydlige trediedel af grunden fra til købmand Lars Schibsbye fra Hjørring (snere matr. nr. 105). I 1844 købte han sammen med skudehandler Jens Christensen Jensen Thomas Christian Hoffmanns skudehandlergård, efter denne var gået fallit. Og i 1847 købte han sammen med Jens Christensen Jensen og møller Thomas Bertelsen, Anders Bachs gård af godsejer Rotbøll, Børglum Kloster. Han købte de to andre ud i 1852. Han købte i 1865 også en del af Peder Chr. Hoffmanns skudehandlergård (matr. nr. 91 m.fl.).

I 1866, hvor han var 80 år, besluttede han sig for at fordele noget af sin formue, inden han døde. Peder Mortensen havde på det tidspunkt 4 børn: Fra første ægteskab: Karen Marie Christensen (gift først med Niels Asp Gertsen og senere Conrad Christensen), og fra andet ægteskab: Christian Pedersen, Michael Mortensen og Frederik Pedersen. De øvrige var døde. Af disse var Karen Marie Christensen selv storkøbmand og sad godt i det. Michael Mortensen havde fået overdraget Th. Chr. Hoffmanns gård i 1858, og var blevet hjulpet på vej som storkøbmand. Tilbage var Christian og Frederik Pedersen, der ikke var etablerede. Christian Pedersen fik, hvad der var tilbage af Anders Bachs Gaard (se under matr. nr. 106), og Frederik Pedersen, hvad der var tilbage af Niels Hauerslevs Gaard. Peder Mortensen døde i 1868.

Johanne Christensdatter, blev efter mandens død siddende i uskiftet bo og blev boende på skudehandlergården sammen med sønnen Frederik Pedersen. Ejendommen fik ved matrikuleringen i 1871 matr. nr. 103. I 1880 overdrog hun ved gavebrev ejendommen til sønnnen. Hun døde i 1881. Frederik Pedersen deltog i krigen i 1864 og blev ifølge Chr. Brix Kjelgaard kaldt Frederik ”Piesen”. Han ernærede sig som fisker, blev udnævnt til Dannebrogsmand og fik en redningsmedalje for redningsaktio-nen i forbindelse med briggen ”Ruths” stranding i 1873. Peder Mortensen var registreret som ejer af 2 skibe i den periode, han drev skudehandel, en slup og jagten "Elisabeth". 

 Skudehandler Steffen Iversen 

 Steffen Iversen var født  i 1801. I 1831 blev han gift med Caroline Jacobsen på 22 år. De fik en datter Larsine Benedikt. Familien flyttede ind i en ejendom (Nuværende adresse Klithavevej 14) som Steffen Iversen købte af Christen Madsen, søn af skudehandler Mads Mogensen, Bagterp i Vrensted. Han fik ejendommen takseret og forsikret samme år, som han købte den. Stuehuset var på 13 fag. Det var af  bindingsværk med murede vægge og stråtag og indrettet til 3 stuer, 4 kamre, køkken og bryggers med skorsten og bageovn. Udhuset var en tilbygning vinkelret på vestre ende qf stuehuset også opført i bindingsværk med klinede vægge og stråtag, indrettet til tørvehus og stald. Men pladsen var ikke nok for Steffen Iversen. Kun 2 år efter købet af ejendommen udvider han stuehuset mod øst med 6 fag. så der blev plads til yderligere 2 stuer og 2 kamre. Nybygningen var også af højere standart, loft over det hele og bræddegulv. De mange værelser var formentlig til skibsbesætninger, som han husede indimellem. Steffen Iversen er i folketællingen 1834, hvor han bor i ejendommen i Løkken, med konen og datteren, benævnt handelsmand, d.v.s. skudehandler. Han var også skibsejer, en lille skude på 3½ commercelæster. Han havde på dette tidspunkt også fuld fart på. Købte et større stykke jord i Løkken: 

"Johan Chr. Albrechsen, Sognepræst for Børglum, Veiby, Furreby Menigheder sælger til Handelsmand Stephen Iversen et Stykke Grund i Løkken som mig med flere Grunde og Huse under 16. Juni 1808 er tilskjødet mig af Peder Mortensen, bemeldte herved solgte Grund strækker sig fra bemeldte Hr. Iversen nu havende Bolig øster til Christen Christensen Blæs' Hus paa 3 Alen i nær til Jens Kaastrups Huus, på 3 Alen nær, derfra i lige Linie tæt Sønden om den Plads, hvorpaa Ting Sidsels Huus (?) har staaet, vestpaa til Peder Smeds øde Plads, videre den forbemeldte Lænke, 3 Alen vesten for C. C. Blæs' Huus, fortsætter i sønden til Handelsmand T. C. Hoffmanns Grund og derfra vesten til Morten Christensen Wendelins Grund alt af indhold 6.470 kvadratalen.            Børglum Præstegaard den 10'ende jan. 1834"

Man vist være godt kendt i Løkken for at kunne se hvor grundstykket ligger, og hvordan det afgrænses. Løkken by var få det tidpunkt ikke matrikuleret, og grundens gænser måtte derfor beskrives i forhold til den øvrige bebyggelse.

Men bedst, som det går godt tvinger et eller andet ham til at afvikle skudehandlerforretningen. Han sætter det hele til salg i 1835, ejendom, jord, skib og materialer. Salget offentliggøres i en annonce i Aalborg Stiftstidende den 8. august 1835.

"Formedels anden bestemmelse ønsker jeg underhaanden at sælge mit iboende sted i  Løkken, 18 Fag langt, bestaaende af  Muur- og Bindingsværk, Straatækket Bygning, heraf for 2 Aar siden endeel bygget med nyt Egetømmer , en Quist paa 5 Fag. Et godt  udrustet og solidt Fartøi, 3½ commercelæster efter Hjørring og Københavns Maaling, og fører 160 Tønder, 3 Fiskebaade med tilhørende Sejl  m.m., 50 Tylter 12 Fods Maale Bord, 50 Tylter 12 Fods Undermaals Bord, 25 tylter træer fra 12 - 26 fods Længde, 2000 stk. gode Tagsten m.m.m., paa billige Vilkår .

Løkken den 3die August 1835.                              S Iversen"

Salget er tilsyneladende et tvangssalg. Måske forsøger han at realisere værdierne, inden han blev erklæret konkurs. I 1836 sælger han ejendommen til urmager Søren Andersen Søegaard. Hvad der herefter sker med ham og familien er uklart, men de flytter tilsyneladende fra Løkken, de bor ikke i Løkken ved folketællingerne i 1840 og 1845. Ved folketællingen i 1850 finder man Steffen Iversen hos søsteren på en gård i Furreby, som fraskilt. Det var en ældre søster, der hed Else Iversdatter og som var gårdmandsenke. Ved folketællingerne i 1855 og senere er Steffen Iversen flyttet fra sognet. Det vides ikke hvornår han døde.

Skudehandler Søren Andersen Søegaard 

Søren Søgaard var urmager men deltog også i skudehandlen. Han var født i Vr. Hjermitslev den 25.1.1795. Hans fader, Anders Poulsen Søegaard, var urmager der, men havde tidligere været virksom i Underlien, Tranum, Lerup i Nr. Økse og Jetsmark. Moderen hed Mette Christensdatter og var Anders Søgaards 2. hustru. Faderen var en respekteret urmager, og nogle af de standure, han fremstillede, findes endnu. Søren Søegaard blev oplært som urmager, men kom tidligt ud og prøve kræfter. I 1812 optrådte hans navn i Løkken. Han var sikkert taget dertil for at få lidt erfaring med skudehandlen, men han fungerede også som urmager. Senere, i 1825, finder man ham i Jetsmark, hvor hans familie tidligere havde boet. Gift 24.4.1825 med Maren Jens Nicolajdatter i Ingstrup Kirke. Hun var fra Ingstrup, var enke efter sognefoged Jesper Christensen i Trudslev og 10 år ældre end ham. Hun ejede Ingstrup Kirke og har i det hele taget nok været et godt parti.

I 1836 købte Søren Søegaard en ejendom med lidt jord, liggende i den vestlige del af Løkken, meget cetralt, og fra dette tidspunkt startede deres Løkkentid. Sælger var Niels Pedersen Horne, som kort forinden havde købt ejendommen af Steffen Iversen. (Nuværende adresse Klithavevej 14, Johanne Bechs Hus). Handlen fremgår af skøde- og panteprotokollen og er alså tinglæst. Det var et stort hus velegnet til skudehandel. Det lå centralt placeret i forhold til søverts handel, kun ca. 100 m fra stranden, og tæt ved andre skudehandlergårde. Det var også en god placering for urmagerforretningen, centralt i byen. Huset var så stort, at de ikke havde brug for det hele til skudehandel og urmagerværksted. Nogle af værelserne blev derfor lejet ud, til ansatte ved toldvæsenet. Ved folketællingen i 1845 boede f.eks. strandtold-controllant Herman Nicolai Forsberg, den senere leder af redningsstationen, hos dem. Til skudehandlen Søren Søegaard sig også et skib - en skude på 3½ commerselæster.

Der findes ikke information om, hvordan Søren Søegaard kom igang med skudehandlen, og hvordan han klarede sig. Hans skude sejlede mellem Løkken og Norge, formentlig Arendal, som de fleste skuder i Løkken på det tidspunkt. Han havde hyret en sømand til at fungere som kaptajn og en hjælper. Til Norge havde de fødevarer med og den anden vej fortrinsvis træ, jernvarer og sten. Men hans egentlige erhverv var urmager, det drev han parallelt med skudehandlen. De kaldte ham Søren Urmager i Løkken, og der er bevaret standure, som han har lavet i sin tid i Løkken. 

Der er ikke forlydende om problemer de første år. Følgerne af Englandskrigen fra 1807-14 var stadig mærkbare, men skudehandlen var ved at komme på fode igen. I 1843 slap heldet imidlertid op. Hans skib forliste på Løkken Strand i en storm. Aalborg Stiftstidende skriver:   

"Løkken den 8. September 1843. I sidste Storm ilanddrev ogsaa et her på Rheden liggende Fartøi tilhørende Handelsmand Søren Andersen Søegaard hersteds. Masten knækkede, Dækket itusloges og den ombordværende Matros og Skibsdreng druknede. Den forulykkede Matros har Familie her på Stedet.".

Skuden havde ligget på rheden i Løkken og enten ventet på at blive losset færdig, eller ventet på last til Norge. Den er så blevet overrasket af en voldsom storm. Normalt i denne slags situationer fik man besætningen trommet sammen og stak til søs hurtigst mulig, ud hvor der ikke er fare for at blive blæst ind på stranden. Det fik Søren Søegaard ikke sat i værk, og så gik det galt. Det var alvorligt at miste 2 besætningsmedlemmer og skuden han drev handel med. Det har sikkert slået ham noget ud.  Hvor meget skudehandel Søren Søegaard fik gang i bagefter vides ikke. Han døde i 1852 i en alder af 57. Han blev begravet på kirkegården i Ingstrup, og i kirkebogen står han som handelmand i Løkken, så han fortsatte i et eller andet omfang med skudehandlen

Maren Jens Nicolaisen stod alene tilbage med huset, og hvad der var tilbage af mandens forretninger. Hun blev boende i huset og klarede sig ved at leje værelser ud og tiendepengene fra Ingstrup Kirke. Og så har hun sikkert haft lidt formue. Der findes ikke skriftlige kilder om Johanne Becks Hus i den tid Søren Andersen var levende. Men tiden efter er godt belyst. Peter Boye voksede op der og har i sine erindringer fortalt om sin barndom på stedet. Han var født i 1854 i realiteten uden for ægteskab, hans mor hed Christine Thøgersen, og han fødenavn blev Peter Thøgersen, men hans far Toldassistent Niels Peter Boye og moren blev gift i 1858, Hvor han så fik efternavnet Boye. Niels Peter Boye (faren) bor i huset ved folketællingen i 1855 sammen med Christine Thøgersen (Peter Boyes mor), der står som tjenestepige og Peter Christian Thøgersen 1 år (Peter Boye), men han var formentlig flyttet ind i de lejede værelser et par år tidligere. 

Peter Boyes beretning om Johanne Bechs Hus og Maren Nicolaisen (rettet for vendinger, der er svære at forstå):

Maren Nicolaisen  som ejede Huset og var Enke var min beskyttende Engel. Og mangt en vaad Strømpe har hun tørret for mig, og var det rent galt, blev Tøjet trukket af og Kalorius puttet i Seng, og saa blev Historien meldt rette Vedkommende. Hun var eier af Ingstrup Kirke, og i en meget stor Stue stod en Del af tidligere Kirkebilleder, Marie og Johannes i naturlig Størrelse og flere fra Kirken, efter en restaurering af Kirken udsattes. Har forresten mange Aar efter set de samme paa Museet i Aalborg. Vi havde forbindelse gennem denne Storstue, og ikke altid var jeg lige glad for gjennemgang denne Vei, naar jeg uden Forlov stak af fra Mor. Min gamle Veninde glemtes aldrig. Hun døde ved sin Søn, som eiede Ingstrup Mølle med Gaarden i 1869.

Om en episode fra den tid, hvor Jylland var besat af Preussere og Østrigere:

I vestre Ende af Hovedbygningen, hvor en Del er nedrevet, gik en Vinkel mod syd, der var Staldplads til 4 Heste, og som blev benyttet af tyske Ulanere i 65. Et pudsigt Tilfælde indtraf mens tysk Infanteri var her indkvarteret. En vest for posteret Vagtpost meldte Militær mod syd. Officeren blev tilkaldt og med Kikkert saa de straks, at syd paa under Kjettrup Bjerge kom en flok Stude under drift langs Stranden, som i de Dage var almindeligt, når de efter græsning blev indstillet til fedning paa det herværende Brændevins Brænderi, og efter fedning i de Tider blev afskibet til England.

Skudehandler Thomas Chr. Hoffmann

Thomas Chr. Hoffmann var født i 1799 som søn af skibstømrer Christen Larsen Hoffmann og hustru Else Mikkelsdatter. Hans far var som skibtømrer en del af skudehanddlermiljøet, og han har sikkert tidlig stiftet bekendtskab med skudefarten, og sikkert også sejlet som matros og skipper. Han  fik skudehandlerbevilling i 1822, og i 1823 købte han en af de største skudehandlergårde i Løkken, Jacob Thomsen Ingstrups tidligere gård på auktion (nuværende adresse Søndergade 12). Herfra drev han skudehandel i stor stil de næste 20 år. Han var tilsyneladende ikke tilfreds med gårdens tilstand, for kort efter, han havde overtaget ejendommen, rev han en del af stuehuset ned og byggede nyt. Han skiftede også stråtaget på kvisten ud med tegltag. Gården bestod efter ændringerne af et stuehus på 26½ fag, 66½ alen langt, der vendte øst-vest og havde grundmur mod syd og i østre ende og bindingsværk og klinede vægge mod nord samt stråtag. Det var indrettet til 3 stuer, 2 kamre, køkken og bryggers. Huset bestod herudover af en kvist (vinkelbygning) mod syd på 4 fag med murede vægge og tegltag, indrettet til stue, en lade på 23 fag, 67 alen lang, der vendte øst-vest, opført af bindingsværk med klinede vægge og stråtag, indrettet til lade, hestestald, pakhus og materialehus. Efter at have fået gården sat i stand var han klar til at gifte sig, i 1824. Den udkårne var Magdalene Cathrine Georgine Frederiche Petersen, datter af majeriforpagter Petersen, Børglumkloster. 

Perioden lige efter Englandskrigen var en vanskelig tid at starte en skudehandel i. Mange af skudehandlerne mistede kapital i den periode. Norge var blevet skilt fra Danmark og og det medførte i første omgang et stort fald i Norgeshandlen. Det hjalp lidt, da der i 1826 blev indgået en handelstraktat med Sverige, som Norge var kommet under, om Norgeshandelen. Men de hårde tider fortatte nogle år endnu, selvom man søgte at få handlen spredt til flere steder, Altona, England og Tyskland. Mange af skudehandlerne gik fallit i denne periode.

De første år efter han fik skudehandlerbevilling, måtte Thomas Chr. Hoffmann formentlig slås for at holde gang i forretningen. Det første skib anskaffede han i januar 1827, da han købte sluppen "De tvende Brødre" af  skipper Johan Jensen af Grønsted. Den var bygget i Arendal og havde en drægtighed på 7½ commercelæster. Det næste skib, der blev købt, var  jagten "Elisabeth"  med en drægtighed på 6 commercelæster. Skøde blev skrevet under den 9. januar 1829. Herefter fulgte sluppen "Chatharina" med en drægtighed på 14½ commercelæster, og jagten "Amalia" på 4½ commercelæster, der var bygget omkring 1830 i Grimstad i Norge. Thomas Chr. Hoffmann købte den formentlig forholdsvis hurtigt efter den var bygget. De sidste to skibe var sluppen "Marie" og Skonnerten  "Fortuna Familiarum". Skonnerten blev betegnet som ny i salgsmaterialet i forbindelse med falitten, så den var formentlig anskaffet kort før, det gik galt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thomas Chr. Hoffmann havde sin storhedstid i sidste halvdel af 1830'erne. Det er nok ikke tilfældigt, at de fleste af hans skibe fik malet skibsportrætter i den periode. Det er et tegn på gode tider at man har tid og råd til det. De fleste af skibsportrætterne er malet i Altona. Det viser, at man var begyndt at sejle meget på Altona. Det var ikke længere Norgeshandlen alene. Thomas Chr. Hoffmann var ubetinget den største skudehandler i byen med en flåde af skibe på 6. Han har formentlig haft mere en halvdelien af byen lastkapicitet. Så stor en flåde har krævet personale i land til at hjælpe. Ved folketællngen i 1834 er der registreret 14 personer i Thomas Chr. Hoffmanns husstand, Hoffmann parret, deres 3 børn og 9 tjenestefolk. Han har formentlig også haft plads til overnattende søfolk fra deres skibe, når de havde et ophold i Løkken. Thomas Chr. Hoffmann havde satset mere end de andre skudehandlere, købt en skonnert sidst i 1830'erne, ”Fortuna Familiarum”. Den var 2- mastet og rummede 19 commercelæster. ”Fortuna Familiarum” var det første større skib indregistreret i Løkken. Senere købte de fleste af skudehandlerne større skibe (skonnerter, brigger, skonnertbrigger).
Problemet med de store skibe var, at de stak så dybt, at de måtte ankre op uden for 3. revle, hvis de skulle sejle varer til og fra Løkken. Det betød, at der blev lang afstand for fladbådene, når de skulle sejle varerne mellem skibet og stranden. Det gav øgede omkostninger til lastning og losning. Et andet problem var at få skibet i sikkerhed i stormvejr. For de små skibe brugte man at trække skibene op på stranden, hvis det trak op til storm. Men for de store skibe var det en meget kostbar operation. Det krævede mange mænd. Den eneste reelle mulighed var derfor at stikke til søs så hurtigt som muligt. De små fladbundede typer, slup, jagt og galease, var meget bedre egnet til sejlads på åben strand end de store typer. De store skibe blev således ikke anskaffet til norgessejladsen, men til sejlads mellem steder med havn. De blev også brugt til sejlads på Løkken, men kun i begrænset omfang. Når en skudehandler anskaffede sig et stort skib, var det ikke kun kollegerne i Løkken han skulle konkurrere med. Så bevægede han sig ud på det åbne fragtmarked, hvor han var i konkurrence med redere over hele landet og såmænd også i udlandet. Det indebar også større økonomisk risiko. Derfor gik man ofte sammen med andre, købmænd, skippere og interessenter om indkøb af skibe og drift af forretningen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var god gang i forretningen i 1830'erne, men i 1842 gik det galt, da var pengekassen tom, og han blev ramt af  et større uheld. Under en storm den 27. marts fik han 3 af sine skibe, der lå rheden i Løkken, beskadigede. De blev blæst ind på stranden, et af dem blev totalskadet, andre 2 blev alvorligt skadet. Det havde han ikke kapital til at klare, så han måtte erklære sig fallit. måtte han erklære fallit i 1842. I overensstemmelse med sædvalig procedure blev falitten offentliggjort i en annonce i avisen: At Handelsmand i Løkken Thomas Chr. Hoffmanns Bo under 24ds er taget under skiftebehandling som fallit, det bekjendtgøres herved.   Børglum Herredscontoir i Hjørring, den 30te April 1842.   Spärck

Opgørelsen af gælden ved bobehandlingen viste, at der var en samlet gæld på omkring 200.000 Rbd, en kæmpegæld. Man kan undre sig over, at det var lykkedes for ham at låne så mange penge. Men han har sikkert været charmerende, og forretningens størrelse har i sig selv været imponerende. Og så har han været god til at kunnet få det til at se ud  at forretningen gik godt. Det fortælles om ham, at da det gik galt forsøgte han at tilfredsstille de bønder, som han skyldte penge, med mad og drikke og dernæst at spille violin for dem. Derefter lovede han dem penge til en bestemt dag, og hjalp det ikke, sagde han, så får jeg penge, når skuden kommer fra Norge, og hvis det heller ikke hjalp, så måtte de hente et læs fjæl på stranden. Det var så stor en sag, at den også nåede forsiderne på Københavnerbladene. Kredito-rerne havde nok på forhånd haft en fornemmelse af, at der ikke var værdier i boet, til at dække gælden. Derfor forsøgte de at sikre deres tilgodehavender, inden der blev tale om en fallitbobehandling. En af de største kreditorer var prokurator Westerbye fra Hjørring. Han havde fungeret som økonomisk og juridisk rådgiver for Thomas Chr. Hoffmann og havde derfor god indsigt i regnskabstallene. Han havde også fungeret som repræsentant for et Altona firma, der havde lånt penge ud til ham. Westerbye mødte op hos Thomas Chr. Hoffmann sammen med kongens foged dagen før firmaet blev erklæret fallit og fik skonnerten  "Fortuna Familiarum "og sluppen "Chatharina" og enkelte andre værdier beslaglagt. Det gav ballade med de andre kreditorer, som det tog nogen tid at få dysset ned.

Fallitboet blev sat til salg på en række auktioner. Den første, der omfattede forskelligt løsøre, blev afholdt den 26. april 1842:

"Tirsdagen den 26. April førstkommende kl. 10 Formiddag og følgende Dage, bliver ifølge Vedkommendes Begæring, afholdt offentlig Auktion hos Handelsmand T.C.Hoffmann i Løkken over en betydelig del løsøre, bestående blandt andet af cirka 200 saltede Oxehuder, Skind, Furretømmer af forskellige Dimensioner, et stort Parti Fjæl, Planker, Egetræer, sStang-, Bolt-, og Baandjern, Jerngryder, Kakkelovne, Humle, Hør, Hamp, saltet Flæsk og Kjød, Smør, cirka 200 Stk Kreaturbeen, Slibestene, 1 Pillesteen, 10.000 Muursten, Heste Køer, en Vogn med Kaloche og andre Vogne, Foustager, Tønder, Ankre, en deel Indbo med meget mere., saa og 3 Fartøier, nemlig en ny Skonnert, drægtig 19 C-læster, en ditto Slup, ligeledes 14½ C-, læster, og en mindre Ditto, alle med tilbehør og deriblandt Jernketting til hvert af de 2^de førstnævnte Fartøier, hvikle iøvrigt ere særdeles velskikkede til Farten igjennem Aggerkanal, og endelig 6 Baade af forskjellig størrelse.

Børglum Herredscontoir i Hjørring, den 2^den April 1842    Spärck

 Den næste auktion blev afholdt den 17. Maj 1842:

"Tirsdagen den 17. Maj 1842 førstkommende, Kl. 9 Formiddag  og Følgende Dage , bliver, ifølge vedkommende udlægshaveres Begjæring, afholdt offentlig Auktion hos Handelsmand T.C.Hoffmann i Løkken over en betydelig Deel Løsøre, bestaaende blandt andet af et stort Parti Fjæl, endeel Fyrre- og Egetømmer, ca. 30 Skpd saltet Flæsk, 70 Tdr Vallø Salt, 50 Tdr saltet Oxekjød, Kalve- og Faareskind, noget Tvist, Bomuld Lærred og Steentøi med flere Handelsvarer, 2 Heste, endeel Indbo, 3 Fartøier, nemlig en ny Skonnert, drægtig 19 C-læster, en Ditto Slup paa 14½ C-læster og en mindre Ditto, alle med fuld Tilbehør, hvori blandt andet Jernketting til de 2 Førstnævnte.   Børglum Herredscontoir i Hjørring, den 1^ste mai 1842   Spärck

Efter Vedkommende Udlægshaveres Begjæring bliver ved Auktionen i Løkken Tirsdagen den 17^de dennes , hos Handelsmand T:C:Hoffmann, samtidigt med Salget af de Øvrige Fartøier, endvidere bortsolgt den nylig fra Norge hjemkomne Jagt "Amalia", drægtig 4½ C-læster, med Tilbehør, saa og en stor Fladbaad med Master og Seil m.m., 3 mindre Fladbaade og 1 Laaringsbaad.   Børglum Herredscontoir i Hjørring, den 8^de  MaI 1842   Spärck

"Maria"  var i fødste omgang blevet solgt til Købmand Chr. Henrik Nielsen i Hjørring i 1840. Men handlen måtte gå tilbage, formentlig fordi kreditorerne. blandede sig. Hovedauktionen med ejendommene blev afviklet over 3 dage, den 5. og 19. juli samt den 2. august:

Efter vedkommende Udlægshaveres Begæring blive følgende Handelsmand T.C:Hoffmann tilhørte Eiendomme, nemlig:

1  En Gaard med Grund i Ladepladsen Løkken;

2  Et Huus med Ditto sammesteds, forhen beboet af A. Chr. Mørks Enke

3  Halvdelen af et Ditto med Ditto sammesteds, ligeledes af Lars Svendsen;

4  Et umatrikuleret Huuslod, "Ladepladsen" kaldet i Aasendrup, Vrensted Sogn: 

5  Et Huuslod sammesteds med Hartkorn 2 Alb.     og

6  Et Huus sammesteds med Jord af Hartkorn 1½ Alb

hver for sig opbudne til salg ved 3^de Auktioner, der afholdes Tirsdagen den 5^te  og 19^de Juli samt den 2^den August førstkommende hver Dags Formiddag Kl. 9, og hvoraf de tvende første foretages på Undertegnede Herredscontoir, men den sidste i Gaarden i Løkken. Det bemærkes, at Gaarden ved sin Beliggenhed egner sig fortrinligt til Handelsbrug, og at paa Jordene, der ligge i Nærheden kunde holdes 2 Heste og 8 Køer. Saasnart 3^de Auktion over de faste Ejendomme er tikendebragt, bortsælges ligeledes en Deel udlagt Løsøre, bestaaende af Meubler, Sengeklæder, Kjøkken- og Bryggersredskaber, 2 Heste, 3 Køer, 1 Reisevogn, 2 Arbejdsvogne og 1 Harve, saa og noget forarbejdet Sølv m. m.   Børglum Herredscontoir i Hjørring, den 9^de Juni 1842   Spärck

På trods af de mange ejendomme, skibe, løsøre og handelsvarer, der blev sat til salg på auktionerne, så blev det hele kun vurderet til en værdi på 28.000 Rbd. d.v.s. at der kun blev et beskedent beløb til kreditorerne. Procurator Westerbye udbød efterfølgende de to skibe, han hade beslaglagt, til salg, og har nok fået en bedre dækning. Efter fallitten flyttede Thomas Chr. Hoffmann til Tranum Strandgaard. Gården blev efter fallitten købt af skudehandlerne Jens Chr. Jensen og Peder Mortensen i 1844. De rev bygningerne ned og byggede et nyt pakhus, hvor stuehuset lå. Det gamle forsikringsnummer udgik, og pakhus forsikredes under et nyt nummer

Skudehandler Nicolai Thomsen Jensen

Nicolai Thomsen Jensen var født i 1898 som søn af skudehandler Christen Jensen og dennes første kone Gertrud Ane Thomsen. Han var ikke ældste søn, det var Søren Thorup Jensen, men denne valgte ikke søfart som levevej. Han blev i stedet for landmand i Aasendrup (Vestergaard). Nicolai Thomsen Jensen var født på gården "Kringlen" (senere omdøbt til "Løkkensholm"), som familien boede på fra 1793 til 1803. Han havde mange søskende, hvoraf kun en, Jens Christensen Jensen bllev skudehandler. To af hans søstre, Maren Jensen og Anne Jensen blev dog gift med skudehandlere. Christen Jensen giftede sig anden gang i 1805 med Else Jensdatter. De var da flyttet til Søndergaard i Aasendrup. Nicolai Thomsen Jensen kom ind i Skudehandlen helt fra barnsben. Under Englandskrigen (1807 - 1814) var den private del af skudehandlen lukket mere eller mindre ned. Militæret havde ansvaret og tog sig af at lave aftaler om levering af fødevarer og skaffede skibe til at udføre transporten. Skudehandlerne hjalp til med at organisere transporten og med praktiske opgaver. Christen Jensen havde en nøglerolle i organiseringen af transporten, og Nicolai Jensen har sikret måtte hjælpe med opgaver, han kunne klare.

Efter krigen kom der hurtigt gang i den almindelige skudehandel. Nicolai Thomsen Jensen har sikkert hjulpet sin far i hans forretning. Han kom formentlig hurtig ud at sejle med farens skibe. I 1818 følte han sig klar til at starte for sig selv. Han bestilte og fik bygget en slup "Den gode Hensigt" i Støle ved Grimstad i Norge. Skudehandlerbevilling fik han dog først i 1821, så de første år har han sejlet under faderens bevilling. Men med egen bevilling var han klar til for alvor at etablere sig. Han købte Niels Hauerslevs tidligere skudehandlergård af svogeren Tarald Torchildsen, sikkert med hjælp fra faderen. 

Christen Jensen døde i 1822 og hustruen Else Jensdatter arvede det hele. 1824 solgte hun skudehandlergården  (nuværende adresse Møstingsvej 4) til Nicolai Thomsen Jensen. Det var en handel inden for familien  og prisen var formentlig været derefter. Tiden lige efter Englandskrigen var en svær tid og en ny generation af skudehandlere skulle igang, Nicolai Thomsen Jensen var dynamisk og overtog rollen som førende skudehandler i Løkken efter sin fader. Han udvidede den gård, han havde overtaget, forlængede stuehuset, så det blev 17 fag (44 alen) langt og byggede en kvist til mod syd på 2 fag. Niels Hauerslev Gård solgte han til Niels Andersen, der imidlertid ikke kunne klare økonomien, og han måtte købe den tilbage igen i 1828. I 1834 solgte han den i stedet for til broderen Jens Christensen Jensen. I 1834 købte han også Jens Mogensen Becks Gaard (senere Asp’s Gaard/Badehotellet) på auktion, efter at denne var gået fallit.

I 1836 satte han pludeselig skudehandlergården og skibene til salg, hvorfor og hvad hans planer var vides ikke, bortset fra at han oplyste, at han ville flytte et andet sted hen (Jyske Efterretninger den 20. marts 1836):

Da jeg agter at tage Bopæl andetsteds, saa er jeg sindet Underhaanden snarest muligt, naar nogenliunde antagelige Bud skeer, at afhænde den mig ved Ladepladsen Løkken tilhørende stedse til den saakaldte Skudehandel benyttede Gaard med Pakhuse , saavel som de mig ligeledes tilhørende Fartøier , nemlig en Slup og en Jagt, den første 16 og den sidste 10 Commercelæster drægtig. Paa den til Gaarden tilhørende Jord kan holdes 2 Heste og 6 Køer.

Løkken den 14^de August 1836 Nic. Th. Jensen

Han fik åbenbart ikke nogle acceptable tilbud på gården og skibene, for han fik dem ikke solgt. I stedet for investerede han i en udbygning af skibskapacitteten. Han købte jagten "Prøven" med en drægtighed på på 8 ^3/4 commercelæster af købmand Lars Schibsbye i 1842 og skonnerten "Zephyr" med en drægtighed på 15½ commercelæster formentlig i 1848. Sluppen "Den gode Hensigt" solgte han til et konsortium med bl.a. skudehandler Niels Asp Gertsen i 1845.  

 Nicolai Thomsen Jensen havde sin storhedstid i 1840'erne. Han havde 2 skibe sluppen "Den gode Hensigt", senere erstattet af skonnerten "Zephyr" og Jagten "Prøven". Og han havde skudehandlergården, som hans far havde bygget, og huse og jord både i Løkken, Furreby of Aasendrup. Hans status ses også ved, at han var medunderskriver  af en henvendelse om dårlige adgangsforhold til stranden for skudehandlerne:

 "Da Vejen til Stranden lige nord for gamle Bachs Gaard som forhen har været til Brug ved Skibnings Kjørslen formedelst Plantning i samme af Hr Sandflugtskommissær Faie er gjort ubrugelig og altsaa er nu kuns een Vei af 3^nde  brugelige Skibningsveie som nogenlunde kan befares hvilke ligger i nordre Ende af Byen og er en betydelig Omvei da Skibningen paa denne  farlige Rhed skal ske saa hurtigt som muligt, saa tillade vi os hermed underdanig at andrage for Amtet om at maatte faa den Vei, som gaar lige nord for bemeldte Bachs Handelsgaard til Stranden istandgjort saaledes at den kan bruges igjen til Skibnings Kjørsel da samme er den ældste Vei nogen kan mindes og nærmest beliggende for de søndre Handelsgaarde.

Løkken den 24^de August 1843.                                                                             Underdanigst J.C.Jensen, Lars Schibsbye, Peder Mortensen, N.T.Jensen

 

De 4 skudehandlere fik ikke noget ud af henvendelsen. Beplantningen mod saadflugt var nødvendig, og hvis de ville have noget gravet fri, maatte de selv gøre det. Nicolai Thomsen blev sent gift - i 1841 - med Johanne Cathrine Meyer, der var 19 år yngre end ham. Hun døde imidlertid allerede i 1846 i barselsseng efter at have født deres 2. søn. Tiden efter Englandskrigen med statsbankerotten i 1813 var en vanskelig tid for skudehandlen, men Nicolai Thomsen Jensen klarede sig i den periode. 

Men i 1852 var det slut med heldet, han gik fallit. Men det var efter 30 år som skudehandler på den gård, hans far havde bygget. Der blev gennemført en række tvangsauktioner og i annoncerne for dem kan man se de ejendomme og værdier, han var blevet ejer af gennem sin tid som skudehandler. Det hele startede i juni 1852, hvor Nicolai Thomsen Jensen anmodede herredskontoret i Hjørring om, at hans bo blev optaget til skiftebehandling som fallitbo. Falitten blev offentliggjort i Aalborg Stiftstidende den 8. juni 1852.

Annoccering af rækken af tvangsauktioner begyndte i avisen den 4. august 1852:

" Ifølge Beslutning i Handelsmand Nicolai Th. Jensen Fallitbo, bliver efternævnte dette Bo tilhørende Eiendomme, nemlig: 

1. En Gaard i Ladepladsen Løkken, Furebye Sogn, med tilliggende Grunde af ca. 2½ Tdr. Lands Størrelse
2. Lodden Matr. Nr. 23 af Furebye Byes Jorder, beliggende ved Løkken med Hartkorn 1 skpe 3 Fsdkr, 1^1/4 Alb, og Gammelskat 1 Rbd 43 Sk
3. 3^de Huuslodder, Matr. nr. 31, 41 og 37a i Furebye, tildels bebyggede, tilsammen af Hartkorn 1 Skpe 3 Fdkr 2 Alb og Gammelskat 82 Sk
4. Brugsretten for et lang Aaremål til en saakaldt Gadeplan sammesteds, af Thøger Christensens Huset Tilliggende                                           og
5. Nogle Grundstykker vesten for Mølgaards Dige, af denne Gaards forrige Sandskjær.    

 opbudne til salg ved 3^de Auctioner, den 10^de , 17^de og 24^de August førstkommende hver Dags Formiddag Kl 11 og hvoraf de tvende første afholdes på Undertegnede Comtoir, men den 3^de i Gaarden i Løkken. Nærmere oplysning om Eiendommene meddeler Hr  N. T. Jensen, hvorfor alene her bemærkes, at Gaarden, med bequem Beliggenhed og rummelige Bygninger  fortrineligen egner sig  for Handel, hvilket også i en lang Aarrække  deri har været dreven.

Børglum Herreds Comtoir i Hjørring den 31^te Juli 1852    Spärck

Udover disse 3 auktioner blev lageret af trævarer solgt på en auktion den 9. august 1852.

Kun enkelte af ejendommene blev solgt på de nævnte auktioner. Derfor blev afholdt en 4. auktion den 29. september 1852 på skudehandlergården. Skudehandler Søren Chr. Jensen gav højeste bud gården og blev dermed køber af den. Det vides ikke hvem der købte de øvrige ejendomme. Nicolai Thomsen Jensens skibe blev udbudt til salg på en selvstændig auktion:

"Onsdagen den 3^die November førstkommende, om Formiddagen Kl 11, bliver ved Auction i Ladepladsen Løkken opbuden til Bortsalg de tvende Nicolai Thomsen Jensens Fallitbo tilhørende, Fartøier, nemlig Skonnerten "Zephyr" dr. 15½ C-læster og Jagten "Prøven"  8^3/4 C-læster begge med tilhørende complette Inventarium af  Seil, Ankere og Touværk m.v. og som alt forinden Auctionen forevises, hvad Skonnerten angår, af Hr. Havnefoged Ulrick i Frederikshavn, hvor dette fartøj er beliggende og for saa vidt Jagten betræffer af Fallenten selv paa Aucktionsstedet. Det bemærkes at  Skonnerten er særdeles stærk og god  bygget paa kravel og kun 4 Aar gammel, og begge Fartøier forøvrigt i Sødygtig Stand.

Børglum Herreds Comtoir i Hjørring, den 8^de October 1852            Späck

Jagten "Prøven blev formentlig solgt til Sæby. Den blev senere i 1882 ophugget på Læsø. Det vides ikke, hvem der købte "Zephyr".

Efter auktionerne flyttede Nicolai Thomsen Jensen til senere matr. nr. 93 (Norgesvej 20). Han endte sine dage som brevsamler og telegrafbestyrer. Sønnen John Mogensen Jensen emigrerede til Amerika i 1870. Nicolai Thomsen Jensen døde i 1870.

Skudehandler Jens Christensen Jensen

Jens Christensen Jensen var født 23. november 1804 som søn af skudehandler Christen Jensen og dennes første hustru Gertrud Ane Thomsen. Han etablerede sig som skudehandler, da han købte Niels Hauerslevs tidligere gård af broderen Nicolai Thomsen Jensen. i 1834 Jens Christensen Jensen blev en af de betydningsfulde skudehandlere i Løkken i 1830’erne og 40’erne. I 1829 blev han gift med Charlotte Amalia Bech, datter af skipper Jens Mogensen Bech (matr. nr. 52). I 1836 byggede han et nyt fornemt stuehus til gården, det hus der ligger der i dag i ombygget form (nuværende adresse Norgesvej 11/Sverigesvej 7).

Dampbrænderiet blev grundlagt af skudehandler Jens Christensen Jensen i 1845-46. Det blev bygget på gården Løkkenkjærs jorder tæt ved en sidebæk til Furreby Bæk, kaldet Møllebækken, og med adgang fra Furreby Kirkevej. Gården havde matr. nr. 18.

Løkkenskær var en af de gårde, der blev flyttet ud ved udskiftningen af Furreby. På det første matrikelkort over Furreby sogn fra 1810 er de tidlige ejere vist. Skudehandler Jacob Thomsen Ingstrup står som den første ejer af Løkkenskjær. Han havde formentlig købt ejendommen af Peder Mortensen Møller, Løkken Mølle, der havde opkøbt Rønnovsholms fæstegods i Furreby sogn, efter det blev udskiftet og solgt. Uskiftningen skete omkring 1800 og Rønnovholms ejer general Adam Moltke solgte i første omgang (1806) fæstegodset i Furreby til Bartolin Sommer ejer af Kjettrupgård. Denne solgte det i 1808 vider til Peder Mortensen Møller. Jacob Thomsen Ingstrup har formentlig købt Løkkenskjær i 1809, hvor han opgiver sin gæstgiverbevilling og sælger sin skudehandel i Løkken. Salget af Løkkenskjær til Jacob Thomsen Ingstrup er ikke tinglæst og findes derfor ikke i skøde- og panteprotokollen, så den nøjagtige salgsdag kendes ikke.

Ejendommen, som Jacob Thomsen Ingstrup købte, var uden bygninger. Derfor sætter han et byggeri igang, men han dør den 13.7.1810, inden byggeriet er færdigt og det bliver derfor hans enke Maren Jensdatter, der må afslutte byggeprojektet. Bygningerne bliver vurderet og brandforsikret 17.12.1810.  Gården bestod af 3 længer, stuehuset i nord, et søndre hus (lade/stald) og et vestre hus (svinestald materielkammer). Helt usædvanlig vendte et af husene syd-nord - det vestre hus, alle huse blev ellers placeret øst vest for at have gavlen til den hårde vestenvind. Husene var af bindingsværk med stråtag. Det var formentlig højremsbygninger, dvs. bygninger med udskud. Det er ikke nævnt i protokollen, men stuehuset har forskellig bredde i de to ender. Det søndre hus og det vestre hus havde klinede vægge, stuehuset murede vægge, dvs. udmuret med soltørrede sten. Jacob Thomsen Ingstrups fortid som skudehandler fornægtede sig ikke. Det var et stuehus af høj standard han byggede sig. Stuehuset var på 16 fag og indrettet med 2 stuer og 5 kamre foruden selvfølgelig køkken og bryggers. Trægulv over alt, spejldøre med indstukne låse i messing og vinduer med store blyindfattede ruder. Bygningerne blev da også vurderet til 1810 rigsdaler en gansk pæn sum på det tidspunkt.

Efter Jacob Thomsens Ingstrups død vælger Maren Jensdatter at sælge Løkkenskær. Handlen er ikke tinglæst og findes ikke i pante- og skødeprotokollen, men det er for mentlig sket i 1812, for den 21.7.1812 køber hun et hus lige vest for møllen i Løkken (Møllehuset) og flytter dertil. Her bor hun til sin død den 23.4.1822. Løkkenskjær bliver solgt til Christen Jensen Holmen. Han beholder ejendommen indtil 1824, hvor den bliver solgt på auktion. Højstbydende på denne auktion var Christen Pedersen, der var møllerkarl på Overklit Mølle. Han sælger imidlertid straks ejendommen videre til Niels Petersen Nielsen fra Elling. Denne har formentlig også mest købt ejendommen af investeringsgrunde, for han sælger den til Lars Madsen Faarup fra Nielsminde. I 1828 bliver gården handlet igen, denne gang er køberne to Furrebyboere gårdmand Niels Andersen og handelsmand Thomas Nielsen, der deler det sådan, at Niels Andersen kommer til at eje 2/3 og Thomas Nielsen 1/3. Sidstnævnte flytter ind på Løkkenskjær. Skudehandler Jens Christensen Jensen køber Niels Andersens part i 1836 og Thomas Nielsens part i 1839. Han giver i alt 600 Rigsdaler for de to dele. Det er omtalt i skøderne, at der på Løkkenkærs jorde ligger et fæstehus ejet af Christen Jacobsen Støden. Hvor det lå vides ikke. 

Jens Christensen Jensen køber Løkkenskjær for at etablere et brændevinsbrænderi. Der blev der i 1837 åbnet for, at man kunne i hele landet. Salg og fremstilling af brændevin var reguleret fra gammel tid. Indtil 1837 var fremstillingen kun tilladt i købstæder, på landet var det forbudt. Det blev selvfølgelig ikke overholdt. På adskillige museer findes der "brændevinstøj", destillationsapparater, der er blevet gravet ned for at skjule dem for myndighedernes blik, og som af en eller anden grund ikke blev gravet op igen. Denne hjemmebrænding har man i nogle perioder set igennem fingre med, mens man i andre perioder har slået ihærdigt ned på synderne. Den store interesse for brændevinsbrænding var ikke begrundet i sundhedshensyn. Det var ren økonomitænkning. I begyndelsen af 1800-tallet kom 10-15 % af statens indtægter fra afgifter på brændevinsfremstilling, der dengang var lagt på rumfanget af de kar, der brugtes til fremstillingen. I 1837 blev det tilladt ved bevilling og mod afgift også at fremstille brændevin på landet.

Det tog nogle år at gennemføre forberedelserne. Byggeriet indledtes i 1845 med opførelse af brænderibygningen på 14 fag og i 2 etager. Med vægge af 1½ stens grundmur i underste etage og 1 stens grundmur i øverste etage, samt tegltag. Bygningen takseres og brandforsikres  den 23. august og af rapporten fremgår, at der er installeret udstyr i bygningen, og indrettet maltgjøreri på 1. sal. Det fremgår også af rapporten, at byggeri og indretning ikke er færdig. Bygninger og anlægh takseres igen den 4. juli 1846. Da er yderligere en bygning under opførelse, en kostald. Den er af bindingsværk med felter muret i soltørrede sten. Bygningen er uden tag men skal have tegltag. Brænderiet har tilsyneladende haft succes fra starten, for allerede i 1848 går man i gang med en udvidelse. Brænderibygningen udvides med 6 fag i samme materialer som hovedbygningen, dog med den finesse at tagstenene på sydsiden er glaserede Hollandske teglsten

Brænderi

Brændevinsfremstilling er en kemisk proces: stivelse omdannes til sukker under påvirkning af enzymet diastase, som findes i malt. Ved gæring spaltes sukkeret i kulsyre og alkohol. Kulsyren afgår under gæringen, mens alkohollen derefter ved kogning skilles fra mæsken, dampen fortættes til brændevin. Dette er den rå proces, for at få et drikkeligt produkt går brændingen gennem mange finesser og mellemled. Brændevinsbrænderi kræver meget plads og et loft til kornforråd. I gården må der være mindst et stort rum med stengulv, godt vand og afløb. Mindste bestande af redskaber er mæskekar, kedel med hat og piber, svaletønde, ankre, rage og pandejern, lettebøtte med langt skaft og mange andre slags spande og bøtter. En brænding begynder med kornets formaling på møllen, hvor formalingsafgiften erlægges til toldvæsenet. Næste trin er indkøb af malt. Blandingen af korn og malt betegnes "acisse", en indenlandsk forbrugsafgift i lighed med moms og især lagt på levnedsmidler. Mæskekarret må rengøres meget omhyggeligt så ingen syrerest bliver tilbage. Skrupning skoldning og skylning kan tage en man flere timer. Accisen er en blanding med ca 104 kg korn og 24 kg malt, blandingsforholdet er dog lidt afhængig af den valgte kornsort. I mæskekarret kommes 120 potter vand for hver tønde accise (152 kg). Vandet tages kogende af kedlen med lettebøtter, og det taber herved så megen varme, at de fornødne 70 gr C opnås, når kornet styrtes i og rørtes sammen med vandet til tykmæsk ved hjælp af mæskeroret. Imens koges en ny kedel vand og når tykmæsken er som en lind dej tilføres på ny kogende vand. Under mæskningen sker omdannelsen af stivelse til sukker. Mæsken skal nu hurtigt nedkøles til gæringstemperaturen 24 -28 gr. C, og nu tilsættes gær og stoler man ikke helt på gæren tilsættes øl. Dette påsætøl er kun halvt udgæret og sætter i løbet af få timer stormgæringen i gang. Mæsken må ikke røres under gæringen, som tager ca. 3 døgn. Derefter påbegyndes destillationen, som er den egentlige brænding, ved at mæsken øses op i kedlen med letbøtte. Kedlen er af kobber og fortinnet indvendig. Den kogende mæsk i kedlen afgiver damp, som stiger op i hatten. Fra hatten udgår en eller to piber, og fra disse strømmer dampen ud i ankeret eller luttebøtten. For at fremme fortætningen er piberne ført gennem svaletønden med koldt vand. Den væske, der kommer ud af piberne ved første distillation, er ikke brændevin men "slutter" eller "drank" med stort indhold af fusel. Dranken må tilbage i kedlen til klaring. Hvis der stadig er fuselsmag kan man tilsætte kommen. (Kilde: mitfanoe.dk, historisk hjemmeside for Fanø). Det kan ses af beskrivelserne i brandtaksationsprotokollerne, at brænderiet i Furreby ikke kun brugte korn men også kartofler.
Jens Christensen Jensen var skudehandler i Løkken, en af de betydende skudehandler i 1830'erne og 1840'erne. Hans skudehandlergård lå i firkanten Søndergade- Norgesvej/Sverigesvej-Vittrupsvej. I 1850 er det imidlertid slut med skudehandlerforretningen, han går fallit. Hvad grunden er vides ikke men i de fleste falitter med skudehandlere var tab på skibsforlis hovedårsagen. Det kan også godt være, at hans investeringer i dampbrænderiet også har spillet en rolle.Indtægterne ved brændevinssalg har i alt fald ikke været nok til at redde hans økonomi. Dampbrænderiet sælges på en tvangsauktion i 1852. På denne auktion er købmand Chr. Bergh højstbydende med 7.150 rdl, Søren Levinsen næsthøjst med 7.100 rdl og Jens Christensen Jensen 3. højst med 7.000 rdl. Det vindende bud var på under halvdelen af Jens Christensen Jensens investeringer. Værdien af dambrænderiet blev i forbindelse med brandforsikringen sat til ca. 16.000 rdl og  Løkkenskær havde kostet 600 rdl. 

Der vides ikke noget om Chr. Bergh, ud over at det står i autionsdokumenterne, at han var købmand i Aalborg. Han er åbenbart økonomisk involveret i brænderiet inden han afgiver endeligt bud og får skøde, for den 6. januer 1852 takseres og brandforsikres både en tilbygning til brænderibygningen og en tilbygning til kostalden, hvor han står som ejer. 3. og afgørende auktion for brænderiet finder først sted den 24. juni 1852. Han må have vurderet, at der var basis for at investere i brænderiet. Chr. Bergh ejer kun brænderiet i 4 år. den 16. oktober sælger han det til skudehadler Søren Chr. Jensen.

Søren Chr. Jensen var også en af de dominerende skudehabndlere i Løkken, men han tilhører generetionen efter Jens Christensen Jensen. Han kommer til Løkken i 1845  og etablerer i føste omgang en skudehandel sammen med Niels Asp Geertsen. Men i 1852 køber han Nicolai Thomsen Jensens skudehandlergård (Jennys Hus) og begynder for sig selv. Efter han er blevet ejer af dampbrænderiet i 1856 investerer han i 1857 i en udvidelse af kostalden, der herefterer 32 fag langt. Man satser klart på selv at bruge bærmene fra produktionen til opfedning af stude i stedet for at sælge dem til landmænd. Efter sigende havde man efter de seneste udvidelse mere en 100 stude på salg til opfedning. Brænderiet har sin storhedstid i slutningen af 1850'erne og begyndelsen af 1860'erne. Brænderiet er i Trap-Danmark fra 1856 beskrevet som et anseligt brænderi. Ved folketællingen i 1855 er der ansat en bestyrer, en maltgjører, en fyrbøder, 3 medhjælpere og en husholderske. I 1860 har man også fået en røgter. Ifølge Peter Boye var det brændevin af god kvalitet, man fremstillede, meget bedre end den, der var blevet fremstillet i smug og under ydmyge forhold.

Dampbrænderiet forblev i Søren Chr. Jensens eje så længe han levede, men det opgav formentlig produktionen i slutningen af 1860'erne. Der er ikke registreret beboere på brænderiet ved folketællingen i 1870. Brænderiet blev formentlig konkurreret ud af brænderier i Hjørring og Aalborg, der med et større volumen havde helt andre muligheder for at produktudvikle. Søren Chr. Jensen døde den 14. januar 1875. Dambrænderiet bliver umiddelbart efter, den 19. juli 1875 sat til salg på aution. Højstbydende er Gårdejer Jørgen Nielsen Sønder Skovgaard. Han sælger formentlig maskiner og inventar ret hurtigt efter, han er blevet ejer, og på et eller andet tidspunkt river hann også bygningerne ned. Skødet bliver først tinglæst i 1884. Herefter udstykker Jørgen Nielsen ejendommen og sælger delene.

Jens Christensen Jensen var initiativrig, det var f.eks. ham, der oprettede Løkkens første egentlige industrivirksomhed, dampbrænderiet i 1845. Det lå ved vejen til Furreby (nuværende Furreby Kirkevej) lidt nord for bækken. Men i 1850 gik det galt, da gik han fallit. Skudehandlergården blev solgt på tvangsauktion den 30.9.1850. Højestbydende er købmand A. Segelcke fra Lønstrup, der efterfølgende overdrog købsretten til Peter Christian Hoffmann. Han fik skøde på ejendommen i januar 1852. Dampbrænderiet overtoges af skudehandler Søren Chr. Jensen. En datter, Gertrud Ane Jensen blev gift med skudehandler Peter Christian Hoffmann og fortsatter således slægtens skudehandlertraditioner. Jens Christensen Jensen døde i 1855.

 

Jens Nielsen Bach

Jens Nielsen Bach byggede Hanne Hus. Der er lidt uklarhed om, hvornår det blev opført, men i 1818, hvor Jens Nielsen Bach får skøde på grunden, er det bygget - det er nævnt i skødet. Modsat vides det, at det ikke var bygget i 1808, hvor sognepræsten i Børglum Johan Chr. Albrechtsen køber den jord, som han senere sælger et srtykke af til Jens Nielsen Bach -.da er det ikke nævnt i skødet. Det må således være bygget mellem disse to årstal. Mest sandsynligt nok i 1815 eller 1616, Jens Nielsen Bach blev gift i 1815.

Det var et stort og stateligt hus han byggede på 13 fag, 30 alen (20m) langt i bindingsværk og med stråtag. Det havde både storstue og gæstekamre, hvad almindelige huse ikke havde, og var nok et typisk hus for en skipper med ambition om at bllve skudehandler. Jens Nielsen Bach var født i 1790 som søn Af Anders Jensen Bach og denne første hustru Mette Jensdatter. Under Englandskrigen var han udstationeret på et af Napoleons linjeskibe. Han fik skudehandlerbevilling i 1821, men drev tilsyneladende ikke skudehandel i større stil, der blev aldrig bygget et pakhus til stuehuset. Hans kone Anne Marie Nielsdatter Haugaard var datter af Niels Haugaard og født i Hjørring. Hun opholdt sig forud for brylluppet i 1815 i Norge. En yngre bror, Gutzon Haugaard, blev senere handelsbetjent og skudehandler i Løkken. I 1851 sælger Jens Nielsen Bach huset til sønnen Jens Nicolai Jensen Bach og går på aftægt. Han dør i 1864.

Lars Schibsbye

Lars Schibsbye var Hjørring Købmand. Han bosatte sig ikke i Løkken med etablerede en afdeling med pakhuse. Det første pakhus blev bygget i 1828. Grunden til dette pakhus købte Lars Schibsbye af skudehandler Peder Mortensen, der nogle år forinden havde købt et større grundstykke og bygget hus til sig selv herpå. Larts Schibsbye købte den sydlige trediedel af Peder Mortensens grund. Lars Schibsbye opfører et pakhus med butik, pakbod og en lille lejlighed. I 1837 udvider han med yderligere et pakhus syd for det første. Plads til dette havde han sikret sig nogle år før, ved at købe et stykke af grunden syd for, der hørte til Anders Bach gård, og som da var blevet overtaget af Børglum Kloster. Begge pakhuse vendte øst-vest, var grundmurede og havde stråtag. Forretningerne i Løkken blev passet af en handelsbetjent. De har åbenbart været tilfredsstillende, for Lars Schibsbye beholder pakhusene, så længe han lever. Han dør i 1853 og ejendommen bliver efterfølgende i 1855 solgt til Lars Peter Sindahl, der havde været handelsbetjent hod Lars Schibsbye. 

Skudehandlere på gaarden Bagterp i Aasendrup

Der er kendskab til to skudehandlere på Bagterp, der drev skudehandel fra Løkken, Jens Nielsen Graven og Mads Mogensen. Jens Nielsen Graven købte i 1797 en grund af Eric Vilsbek, hvor han byggede et hus, til brug for skudehandlen (Nuværende adresse Vrenstedvej 4). Under Englandskrigen (1807 - 14) solgte han huset til søleutenant Pedersen, der var leder af Det kongelige Kornmagasin i Løkken, formentlig i 1808 eller 1809. Efter krigen blev huset solgt til forskellige, der benyttede som bolig.

Mads Mogensen købte Jens Nielsens Lyckes skudehandlergaard i Løkken i 1821 (nuværende adresse Klithavevej 14) sandsynligvis for at drive skudehanden. Han ejede den dog kun selv i 4 år, så solgte han den til sønnen Christen Mogensen, der ejede den indtil 1831, hvor han solgte den til Steffen Iversen. Grunden til, at Christen Mogensen solgte den igen efter kun 6 år kendes ikke, Men skudehandlen havde svære tider et stykke efter Englandskrigen.

 

 Gården Bagterp