Banen planlægges
Historien om, hvordan Hjørring-Løkken Aabybro banen blev til, er lang og præget af mange overvejelser, pauser i arbejdet og vel også skuffelser. Det er muligt at følge dette arbejde gennem bl.a. protokollen for den nedsatte komite, sognerådsprotokoller, referater og betænkningen fra Jernbanekommisionen af 1904 samt amtsrådets forhandlinger. Her skal kun gives en meget kort oversigt over arbejdet med inddragelse af to andre baneplaner, der optog sindene omkring 1900.
Det første møde om banen blev holdt på Hjørring Rådhusd den 13. oktober 1891. Det fremgårt af referatet fra mødet, at der har været tale om to parallelle initiativer, idet der var nedsat en komite både i Løkken og i Hjørring. I mødet deltog fra Løkken toldforvalter Witthøfft og købmand J. S. Jensen, og fra Hjørring konsul Jørgen H. Nielsen og borgmester Kampmann. I øvrigt deltog der repræsentanter for de kommuner, der måtte være interesserede i en jernbane mellem Hjørring og Løkken.. Det var kun den strækning, der havde interesse på dette tidspunkt. Det vil sige Hjørring, Vejby-Sejlstrup, Skallerup-Vennebjerg, Rubjerg-Mårup, Jelstrup-Lyngby og Børglum-Furreby kommuner. To kommuner var indbudt, men mødte ikke op, nemlig Harritslev-Rakkeby og Vrensted-Thise. Der må have været arbejdet med sagen før dette møde, for der deltog også en ingeniør Winkel, som forelagde en plan til linieføring for en smalsporet bane mellem de to byer. På mødet fremkom der forslag om, at lægge banen om ad Lønstrup, og det tiltrådte deltagerne, der bad ingeniør Winkel om at udarbejde et nyt forslag. Der blev i de kommende par år arbejdet energisk med sagen, men arbejdet blev i 1893 indstillet efter et møde med den lokale folketingsmand. På grund af de voldsomme modsætninger mellem de to partier, Venstre og Højre, blev der ikke gennemført love om nyet jernbaner. I 1894 opnåedes der forlig mellem de to partier, og det indebar også en ny jernbanelov, der åbnede mulighed for bl.a. FFJ-banen mellem Frederikshavn-Sæby-Nørresundby-Aabybro og Fjerritslev. Da den åbnede i 1897, blev en bane i det vestlige Vendsyssel igen aktuel, og i 1898 optog den oprindelige jernbanekomite sit arbejde. Anledningen hertil var dog nok, at der nu var to andre baneplaner under overvbejelse, nemlig en bane mellem Løkken og Vraa og en bane mellem Løkken og Brønderslev over Vrensted.
Løkken-Vraa banen
På Børglum-Furreby Sogneråds møde den 22. februar 1898 blev sognerådet bedt om at nedsætte et udvalg, der kunne forhandle med initiativtagerne til anlæg af en bane mellem Løkken og Vraa. Det var toldkontrollør Nielsen, og senere førstelærer Steensig, fiskehandler Thirup og apoteker Kattrup, alle fra Løkken. Sognerådet udpegede 3 persoener, deriblandt formanden Chr. Rottbøll. På aprilmødet blev planene om en bane igen behandlet, og sognerådet stillede to betingelser for at yde den nødvendige støtte på 40.000 kr. Der skulle være to stationer i Børglum sogn (de blev senere afsat på et kort, i nærheden af den nuværende Vittrup Efterskole og for enden af Tidselbakvej i Børglum, altså i nærheden af Christiansdal). Borgerne i Løkken skulle garantere forrentning og amortation af en fjerdedel af kommunene støttebeløb, altså 10.0000 kr. 87 borgere skrev under herpå med beløb på mellem 100 og 200 kr. Blandt dem var der foruden købmændene i byen en betydende del af Løkkens fiskere
Planene havde stor opbakning i sognerådet, bl.a. fordi den gik gennem hele kommunen, også den økonomisk stærkeste del, Børglum, og den havde stor opbakning i befolkningen, men Hjørring Amtsråd sagde nej, og dermed faldt den til jorden.
Løkken-Brønderslev banen
En måned efter præsentationen af Løkken-Vraaplanen måtte sognerådet tage stilling tilet nyt forslag, en bane mellem Løkken og Brønderslev. Rådet svarede, at man ikke ville støtte projektet, fordi man var interesseret i Løkken-Vraaplanen.
Bag Brønderslevplanen stod en en del af egnens store gårdmænd, for Vrenstedegenens vedkommende ejerne af Knudsholm, Drivsholm, Teglgården og Østergård sammen med pastor Pommerancke og lærer (senere borgmester i Brønderslev) Markus Hansen, Åsendrup. Men der var ikke Løkken-borgere i komiteen. Banen skulle udgå fra Løkken og have stationer i Vrensted, Stenum og Tolstrup, før den nåede statsbanestationen i Brønderslev. Planen blev også kaldt "fiskerbanen", for et af argumenterne var, at den skulle fragte fisk fra Løkken, men den gik ellers gennem egne med god jord og store gårde.
Det var tanken, at banen skulle have forbindelse med en bane fra Brønderslev over Jerslev til Frederikshavn. En ansøgning nåede frem til Jernbanekommissionen af 1904, men blev ikke anbefalet her.
Hjørring-Løkken-Aabybro banen
Efter at arbejdet med en bane mellem Løkken og Hjørring var gået i stå, blev der i det sydvestlige Verndsyssel arbejdet på at etablere en bane mellem Løkken og Aabybro. Den skulle så have forbindelse til den kommende FFJ-bane. Børglum-Furreby Sogneråd viste ikke den store interesse for sagen, men da jernbanekomiteen i 1898 igen begyndte at arbejde på en bane fra Hjørring til Løkken, var det naturligt at inddrage fortsættelsen til Aabybro. Der blev holdt adskillige møder om sagen, og det viste sig meget vanskeligt at fastlægge linieføringen. Løkkenfolk ville have den uden om Vrensted og direkte til Ingstrup, andre ønskede banen over Nr. Saltum og Hune. Atter andre foreslog V. Hjermitslev og Sdr. Saltum., og der var vel ikke fuldstændig enighed, da ansøgningen blev swendt til Jernbanekommissionen af 1904, der i sin betænkning anbefalede den i 1906.
Den 27. maj 1908 vedtog Rigsdagen en ny jernbanelov, hvor Hjørring-Løkken-Aabybro banen var optaget. I 1910 fik amtmanden eneretsbevilling på banen, og byggeriet begyndte under ledelse af ingeniør Frode Engbæk, der også blev banens første driftsbestyrer (indtil 1929).
Anlægssummen var anslået til 2 mio kr, hvoraf staten betalte halvdelen, amtete 6.000 kr pr. banemil eller 438.0000 kr. Børglum-Furrebys andel var herefter 85.000 kr. Sognerådet gjorde her sin tilslutning betinget af, at Løkken station skulle være centralstation og togene udgå herfra. Det blev dog kun til et enkelt tog dagligt.
Tre år senere var banen der og gav det vestlige Vendsyssel forbindelse med omverdenen. Nu ikke Sydnorge, men det øvrige Danmark.
Banen indvies
Den 4. juli 1913 blev Hjørring-Løkken-Aabybro banen indviet. Det festligt smykkede tog kørte fra Hjørring og gjorde holdt i alle de nye stationsbyer.. Hjørring Amtstidende beskrev indvielsesturen således.
"Hjørring -Løkken-Aabybro Banen indviedes i Dag. Vejret er straalende, og alt tegner til en vellykket Fest.
Den nye Banegaard er smukt pyntet, med Flag og Gurilander til begge Sider. Lokomotiv og Vogne er smagfuldt udsmykket; foran paa Lokomomtivet er Bogstaverne H.L.A. anbragt i Roser. Alle Dekorationer er udført af Handelsgartner Braad-Sørensen Hjørring.
Kl. ca. 10 begyndte de Indbudte at indfinde sig. Der saas bl.a. Kgl. Kommissarius, Kammerherre, Hr. Linnemann, Amtmand Nørgaard, Borgmester Barfoed, Amtsforvalter Mâes, den tidligere Borgmester i Hjørring, Herredsfoged Thomsen, Aarhus, der sammen med Fabrikant Thomsen var blandt de første, der slog til lyd for Banens Anlæg, Repræsentanter for Anlægget af Banen, for Statsbanerne, alle Bevillingshaverne samt Ingeniøren og Pressen. KL. ca. 11 indtoges i den nye Ventesal en staaende Frokost, og Kl. 12 prc. fandt Togets Afgang Sted. Tilbagekomsten finder Sted Kl. 4.45.
Stationerne var overalt smukt pyntede. Ved Lønstrup udbragte Hr. Ishøj et Hurra for Banen, og Skolebørnene afsang et Par Sange, digtede i Dagens Anledning.. I Løkken var der rejst en stor Æresport, og Skolebørnene sang ligeledes her. Redaktør Carlsen udbragte et Leve for Løkken By. I Vrensted blev en stor Kurv Roser spredt ud over toget, og Pastor Plesner udbragte et Leve for Alle, der havde gjort et Arbejde for Banens Anlæg.
I V. Hjermitslev blev Toget modtaget af et Orkester. Lærer Jensen bød Velkommen og bragte en Tak til de fremsynte Mænd, der havde sat Banenes Anlæg igennem, og udtalte en speciel Tak til Christian Dal for hans Arbejde. "Kong Christian" spilledes, da toget atter satte sig i Bevægelse. Ved Ankomsten til Pandrup blev Deltagerne beværtede paa Banegaarden med Øl, Vin, Kager og Cigarer. Fuldmægtig Gravesen udtalte Ønsket om Held og Lykke for Resten af Dagen. Amtmand Nørgaard udbragte et Hurra for Pandrup, og Fabrikant Sophus Thomsen ligeledes et 9-foldigt Hurra for Pandrup og den smukke Modtagelse. I Aabybro bød Højskoleforstander Carl Nielsen Velkommen. I over 20 Aar har der været mange Forslag fremme, og da nu Ønsket er gaaet i Opfyldelse, er Befolkningen glad og taknemmelig. Taleren bragte en Tak til Aalle, der havde taget Del i Arbejdet. Til Slut udtalte han Ønsket om, at Foretagendet maatte blive til Gavn for Befolkningen. Hurra!
Om Ankomsten til Løkken bertter Vendsyssel Tidende:
"I Løkken var der fra tidlig Morgen alt hvad der kunne fremskaffes af Flag hejst, baade fra private og offentlige Bygninger, og naar man tænker paa, hvor mange Aar der har været kæmpet for at faa Banen til Løklken, vil man forstaa, med hvilke Følelser Løkkens Beboere hilste det første Tog, der med eet Slag gjorde Løkken fra en ensom beliggende Fiskerflække til en stor Stationsby med Centralstation for Linien.
Ude på Stationen var der smykket med et Væld af Grønt og Flag, og der var mødt storer Skarer for at hilse det første Tog. Blandt Mængden saas alle kendte Ansigter fra Løkken og Omegn. Da det pyntede Tog bruste frem, hilstes det med stærke Hurrara, og da det holdt, blev der en gensidig hilsen, og Løkkens Skolebørn under Ledelse af lærer Sørensen sang nogle Fæderlandssange, der hilstes med Haandklap.
Efter godt 10 Minutters Ophold satte Toget sig atter i bevægelse, ledsaget af Tilskuernes Hurraraab 0g mange gode Ønsker for Fremtiden. Da der jo ikke blev noget længere Ophold med Tid til Taler etc., har Løkkens Borgere holdt sig skadesløs ved at arrangere en større Fællesspisning paa Strandhotellet i Aften"
