Matr. nr. 51b og 20 ø Furreby (12-35)
Karen Thomasdatter køber den 3 januar 1815 et grundstykke på 10 kvadrat favne "tæt østen for Simon Christensens Huus i Løkken" af Peder Mortensen Møller på Mølgaard. Hun var datter af fisker Thomas Larsen og hustru Anne Pedersdatter, der er registreret som boende i Løkken ved folketællingen i 1801. Hun køber formentlig grunden, fordi hun går i giftetanker. Hun bliver i alt fald gift med Niels Nielsen Foss den 21. marts 1815. Han var snedker og født i Stavanger i Norge o. 1780. Grunden lå på grænsen mellem ejerlavene Løkken Ladeplads og Furreby By og omfattede jord i begge ejerlav. Niels Nielsen Foss bliver ejer af grunden via sit giftemål med Karen Thomasdatter og bygger et hus på den. Han får huset takseret og brandforsikret i 1823 (vis). Huset, der vendte øst-vest, var på 11 fag, opført i bindingsværk med udskud mod nord og mest murede vægge (med ubrændte sten), som der står i protokollen. Og så havde det stråtag. Det var indrettet med 2 stuer, 4 kamre, køkken og bryggers. Det var et stort hus efter tidens standard, Niels Nielsen Foss var i en periode brandfoged i Løkken og blev i kraft heraf brugt som taksationsmand ved brandforsikringstaksationer.
I 1844 udbygger han huset til en 3-fløjet købmandsgård. Inden køber han lidt mere jord øst og nord for grunden af skudehandler Nicolai Thomsen Jensen, så grunden i alt bliver 45x40 alen. Det ombyggede stuehus og de nye bygninger takseres den 27. februar 1844 (vis). Hans gård berstod af stuehus mod syd (det tidligere hus) på 13 fag, lade og stald mod vest på 5 fag og fæhus mod nord på 4 fag. Laden/stalden var en af de første bygninger i Løkken, der vendte nord-syd, den var sammenbygget med stuehuset i søndre ende.
Stuehus og lade/stald havde grundmur mod henholdsvis syd og vest, og bindingsværk udmuret med brændte sten mod nord henholdsvis øst. Taget var lidt specielt, tegl til den side, hvor der var grundmur og stråtag til siden med bindingsværk. Fæhuset, der var en lille bygning på kun 5 x 2,5 meter, var af bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Stuehuset var foruden beboelsesrum indrettet med butik og pakbod. Som mange af de andre beboere i Løkken drev Niels Nielsen Foss lidt landbrug ved siden af sit hovederhverv, derfor fæhuset. Landbrugsjorden (matr. nr. 13c og 17b, Furreby), lå lige syd for Hjørringvej, nordøst for byen. Denne jord lejer han først i, men køber i 1851.
Baggrunden for, at Niels Foss begynder på at være handelsmand, kendes ikke, men han må have tjent gode penge for at kunne finansiere ombygningen og udbygningen. En væsentlig grund har nok været, at det var rigtig gode tider for skudehandlen, formentlig den bedste periode overhovedet. Det er netop i denne periode at rigtig mange nye skudehandlere kommer til (Niels Asp Gertsen, Søren Chr. Jensen, Søren Levinsen, Thomas Larsen m-fl.).
Han dør i 1853. Kort fortinden sælger han ejendommen til svigersønnen Henning Christian Andersen, også fra Norge. Han var født i Svennevig Eide Sogn i Norge i 1824, kom til Løkken som handelsbetjent hos en af skudehandlerne og blev i 1851 gift med Niels Foss’ datter Indiane Amalia Foss. Han får gården omtakseret i 1857 efter en gennemgribende fornyelse (vis). Stuehuset og laden/stalden har nu fået tegltag over det hele. Svennevig var uddannet som handelsfuldmægtig men sejlede åbenbart også. Ved taksationen i 1857 tituleres han skipper. Ved folketællingen i 1860 står han som høker, ved folketællingen i 1870 som købmand og ved folketællingen i 1880 som handlende. Ifølge Skjødsholm handlede han med galanteri, glasvarer og manufaktur. Han går fallit i 1869, men mister åbenbart ikke gården og fortsætter med at handle i mindre målestok Ifølge Peter Boye har han så slået sig på værtshushold, måske efter falitten, men det kan såmænd også være før. Han driver værtshus uden at have kongelig bevilling. Han dør i 1896, og på det tidspunkt er handelen åbenbart ophørt, for han tituleres fisker både ved folketællingen i 1890 og i kirkebogen. Indiane Amalia Foss dør i 1899. Inden har hun solgt ejendommen til fisker Johan Peder Adelsen.
Johan Peder Adelsen udstykker i 1909 ejendommen i 3 parceller, 51b/20ø, som han selv beholder, 20bt med den østlige del af stuehuset, som han sælger til fisker Peder Christian Pedersen og 51c/20bv, som han sælger til Anders Chr. Olesen. De gamle bygninger på grunden rives ned. Hvornår det sker, er lidt uklart, men formentlig o. 1920. Johan Peder Adelsen bygger nyt hus ud mod Houmanns Vej. Hans kone, Else Adelsen dør i 1936 og han selv i 1940. Den ældste datter Agnes Cathrine Ingvardsen overtager huset.
