Skipper Christen Ibsen
Christen Ibsen var blandt de første beboere i Løkken og er nævnt tidligt. Han kom til Løkken i 1698, og var gift med Johanne Madsdatter. Han blev betitlet signeur, så han har været skipper eller skudehandler, formentlig det første, for der kendes ikke skibe, han skulle have ejet, heller ikke i skiftedokumenterne. Lidt har han dog handlet, for der er registreret tømmer i boopgørelsen efter hans død 1.10.1740. Han ejede et anseligt hus i Løkken med 3 stuer, kammer, køkken og kælder. I huset var et omfattende indbo, som er nøje opgjort og beskrevet i boopgørelsen. Ved siden af stuehuset var der et kornhus (lade eller pakhus). I dette fandtes en vogn og gamle bådrester. Han havde også enkelte kreaturer på ejendommen. Chr. Ibsen var fæster under Rønnovholms gods. Han og Johanne Madsdatter havde ikke levende børn, da han døde, og det blev derfor enken og hans 3 søskende, som arvede. En bror, Jens Ibsen, boede i Løkken, 1 bror, Mads Ibsen, boede på Krogsggaard i Jetsmark Sogn, og søsteren Maren Ibsdatter var gift og boede i Aasendrup. En 3. bror, Niels Ibsen, var død inden Christen Ibsen. Han var flyttet til Norge. Værdierne i boet blev vurderet af skudehandler Niels Mathiasen og Jens Christensen (formentlig skipper Jens Christensen Blokhus).
Skipper Thomas Aslag Riiber
Thomas Aslag Riiber var norsk skipper. Han havde sejlet meget på Danmark, for i 1740 blev han gift med Jens Ejlergaards ældste datter Anna. I kirkebogen og i skifteprotokollen er oplyst, at han var skipper fra Arendal. De blev viet uden forudgående trolovelse efter kongelig tilladelse, formentlig på grund af hendes alder. Han var ejer af skuden "Emanuel" på 6 læster, som han solgte til skudehandler Svend Thomasen Lund i 1740, formentlig fordi han skulle ind i Jens Ejlersgaards forretning og overtage den på sigt. Skuden var bygget i Norge i 1736 på bestilling af Svend Thomsen Lund, der må have solgt den videre til Thomas Riiber ret hurtigt. Han ejede også en part på 1/4 af skuden "St. Anna" på 5 læster. Den solgte han i 1742 til forpagteren på Hjermitslevgaard Thomas Thomasen og Thomas Mathiasen fra Trudslev. Thomas Riiber nåede imidlertid ikke rigtig at få gang i skudehandlerforretningen og ikke at overtage svigerfaderens skudehandlergaard. Han døde i 1745 i en alder af kun 37 år. Han og Anne Jensdatter nåede at få 2 børn, drengen Thomas Thomsen og pigen Else Thomasdatter, der først blev født efter farens død. I boopgørelsen kan man se at han var fæster under Rønnovshom. Huset, de boede i havde stue, kammer, køkken, bryggers og loft. De havde et omfattende indbo, som nøje er beskrevet i boopgørelsen. Værdierne i hjemmet blev opgjort til 34 rigsdaler. Skiftet efter Anne Jensdatters far, Jens Ejlersgård, var imidlertid ikke afsluttet, da skiftebehandlingen efter Thomas Riiber blev indledt. Den videre behandling blev derfor udsat, Man skulle have Anne Jensdatters arvepart med i boopgørelsen. Arveparten var på 295 rigsdaler og det betød, at værdierne i Thomas Riibers bo kom op på 319 rigsdaler. Men da gælden var på 631 rigsdaler blev der ingen penge til arvingerne. Kreditorerne fik 50% af deres tilgodehavende.
Skudehandler Erich Pedersen Smidt
Erich Pedersen Smidt blev den 4. august 1747 gift med Ingeborg Christensdatter, der var skudehandler Svend Thomsen Lunds niece og havde arvet dennes skudehandlergård i Løkken efter hans død tidligere i 1747. Erich Pedersen Smidt blev ejer af gården, der bestod af rolling (stuehus) og kornhus (pakhus), via giftemålet. I stuehuset var der 4 stuer og et kammer. Det vides ikke, hvor han kom fra og om han drev skudehandel, inden han flyttede til Løkken. Men højst sandsynligt var han skudehandler, for hans bo blev efter hans død behandlet under Aalborghus Amt . Ægteskabet varede kun godt og vel et år, Erich Pedersen Smidt døde den 14 december 1748. Man kender ikke hans fødselsår. Men de nåede i den tid at få 2 børn, datteren Dorthe Marie 1 år og sønnen Erich, der blev født efter farens død. I boopgørelsen efter hans død, blev gården i Løkken vurderet til 160 rigsdaler. Han ejede også en skude, som kun blev vurderet til 170 rigsdaler, fordi den var gammel og skulle repareres, inden kunne tages i brug den skulle repareres. Resultatet af boopgørelsen var, at der var 700 rigsdaler til deling mellem arvingerne, Ingeborg Christensdatter og de to børn - med halvdelen til hver. Ingeborg Christensdatter indgik imidlertid aftale om at lade børnene få en lidt større arveandel, og undgik derved auktion. Børnene fik 400 rigsdaler til deling og hun 300 rigsdaler. Børnenes del blev efter praksis delt med 266 rigsdaler til Eric Erichsen og 133 rigsdaler til Dorthe Marie Erichsdatter. Ingeborg Christensdatter giftede sig senere, i 1750, med skudehandler Johan Frederich Mathiasen.
Skudehandler Jens Christensen Baare
Jens Christensen Baare var født på gården "Baaren" i Ingstrup i 1709. Det vides ikke, hvornår han flyttede til Løkken. Han nævnes først i kirkebogen for Furreby Sogn, da han blev trolovet med skudehandler Jens Ejlergaards næstældste datter Mette Jensdatter 30. september 1745. De blev gift i 1746. Han betitles styrmand i skifteprotokollen i skiftet efter Jens Ejlersgaard, og har givetvis forud for giftermålet sejlet i skudefarten fra Løkken. Jens Baare døde den 10. oktober 1749 og blev som selvejer skiftet af amtmanden i Aalborg. Men inden da havde Claus Ermandinger forsøgt at foretage skiftet men blev underkendt. For selvejere var det amtmanden, der skulle stå for skiftet. Jens Baare havde tilsyneladende skudehandlerambitioner. Den 7.5.1845 købte han en ejendom i Løkken med 2 bygninger, et rollinghus (stuehus) og en lade, samt den grund som bygningerne stod på. Med fulgte ogs¨3 kakkelovne, 3 kobberkedler, 1 zir Gryde og andet iindbo. Løkken var ikke matrikuleret på det tidspunkt og var derfor uden grundskel. Formuleringen "og den grund bygningerne stod på" var almindelig brugt. Oplysningen om købet stammer fra tinglæsningen af et lån på 450 Rdl, som Jens Baare efterfølgende optog hos Jens Bertelsen, forpagteren af Hammelmose.
Aaret efter i 1746 købte han også trediepart i skuden "St. Anna" af forpagter Thomas Thomasen på Hjermitsevgård. Anparten havde tidligere tilhørt skipper Thomas Riiber. Prisen var 133 rigsdaler. Heruover ejede han sammen med skudehandler Svend Thomsen Lund, broren Søren Baare og skudehandler Søren Hauerslev skuden "Haabet". Også den havde tidligere tilhørt skipper Thomas Riiber. Drømmen var åbenbart at drive skudehandel i stor stil á la svigerfaderen, men det lykkedes ikke rigtig for ham. Han døde 10 oktober 1749, kun 40 år gammel. Værdierne i boet blev opgjort til 979 Rdl, en pæn sum. Men det hjalp ikke så meget, når gælden var på 2723 Rdl. Der blev afholdt auktion over en del af tingene fra boet. Man kan se i boopgørelsen, at han har været involveret i mange økonomiske transaktioner. Han havde lånt i øst og vest. Der blev ikke penge til Mette Jensdatter og datteren Else, deres eneste barn. Mette Jensdatter giftede sig efterfølgende med skudehandler Mads Buch.
Skipper Lars Jensen Rytter
Lars Jensen Rytter var født den 20. marts 1729 som søn af Jens Jensen Rytter og Maren Jensdatter fra Furreby. Han døde i 1762 formentlig af en smitsom sygdom, for begge hans forældre døde samtidigt og alle 3 blev begravet i den samme grav på Furreby Kirkegård. Han var, så vidt det kan ses, ikke gift, han var kun 33 år, da han døde, og der er ikke nævnt en hustru i kirkebogen eller skiftepapirerne. Men han blev i den korte periode, hvor han var voksen, tit anvendt som fadder ved dåb. Især familien brugte ham som vidne ved kirkelige handlinger, men han blev også valgt af andre fra Furreby. Lars Rytter var født og opvokset i Furreby, men på et tidspunkt flyttede han til Løkken, formentlig fordi han blev involveret i skudehandlen. Han blev fæster under Rønnovsholm og overtog et fæstehus eller byggede det selv. Hvornår han etablerede sig i Løkken vides ikke, men det må være mellem 1749, hvor han var 20 år, og 1760. Lars Rytter har sikkert sejlet inden han flyttede til Løkken. Efter hans død blev hus og grund solgt af salig oberstinde Helmice Margrete von Hobe på Rønnovsholm og blev altså en frikøbt ejendom. Køberen var Jens Christensen Trudslev, og det er i skødet fra denne handel, det er nævnt, at Lars Rytter forud havde boet der. Det fremgår af skødet fra 1762, at der på grunden foruden huset var en pakbod (pakhus). Lars Rytter har altså handlet med varer, men formentlig kun i mindre målestok. De gjorde de fleste skippere, og Lars Rytter var sandsynligvis mere skipper end skudehandler. De fleste skippere ejede også part i skuder. Det gjorde Lars Rytter også. Han ejede 1/3 af galeasen "Ingeborg Marie", hvor Niels Sørensen, Aasendrup ejede resten, og efter hans død som efter hans død købte Lars Rytters part. for. Skiftet blev gennemfært på Rønnovsholm. Jens Trudslev udbyggede ejendommen til en egentlig skudhandlergård. Der findes oplysninger om hans husstand i 1772, hvor det fremgår at den var en skudehandler værdig. 4 tjenestefolk og plads til skibsbesætningen på den skude. Noget andet, end da Lars Rytter boede der alene. Jens Trudslev ejede kun ejendommen indtil 1778, hvor han måtte sælge den på grund af økonomiske problemer. Køber var Jacob Thomsen Ingstrup, der yderligt udbyggede skudehandlergården. Han fik også som den første i Løkken bevilling som gæstgiver. Han solgte gården i 1805 på grund af ælde. Herefter fulgte en række af skudehandlere som ejere, hvoraf Michael Mortensen var den sidste. Gården var en af de ældste skudehandlere og blev også den, der overlevede længst.
Skipper Hans Peter Klitz
Hans Peter Klitz var rytter i major Claudis kompagni i Vrensted i 1689. I 1706 var han forlover ved søsteren Reginas bryllup med Jens Nielsen i Furreby. Han boede på det tidspunkt i Pirrupsvare, som han formentlig stammede fra. I 1719 købte han en "sandbanke" i Løkken af Vrensted præsten Ejler Chr. Dyssel og byggede hus her. Han ernærede sig som skipper og var blandt de 11 beboere i Løkken, der indklagedes for ulovlig næring af købmændene i Hjørring i 1719. Han forblev ugift. I 1734 solgte han sit hus til Chr. Mathiasen, ejer af Sdr. Risager i Jetsmark sogn. Denne solgte umiddelbart ejendommen videre til broren Niels Mathiasen, der blev skudehandler i Løkken. Hans Klits flyttede ind hos sin søster Regine i Løkken, han døde i 1741 og blev begravet på Furreby Kirkegård. Arving var Maren Hansdatter Klitz, formentlig en broderdatter. Huset, Hans Peter Klitz havde bygget blev af Niels Mathiasen udbygget til en egentlig skudehandlergaard, bestående af 14 fags Rollingshus (stuehus) og 8 fags lade/fæhus. Huset var begyndelsen til "Mikkels Hus", der er Løkkens ældste bevarede hus.
Skipper Hans Christoffer Klitz.
Givetvis i familie til Hans Peter Klitz, måske en bror. Han var skibsfører (skipper) i Arendal og sejlede formentlig på Løkken. Gift med Karen Poulsdatter fra Thisted. Hans Christoffer Klits blev begravet på Furreby Kirkegaard i 1741.
Skipper Niels Nielsen Stie
Niels Nielsen Stie blev gift med Michel Christensen Blokhus' enke Johanne Madsdatter i 1725. Hun var formentlig blevet boende i det fæstehus, hendes 1. mand havde, og der er fulgt bolig og måske også arbejde med, når man giftede sig med hende. Det er usikkert om Niels Stie var skipper, men Jens Ejlersgaard og Svend Thomsen Lund var forlovere ved brylluppet, så det har han formentlig været og arbejdet for en af dem. Johanne Madsdatter havde 4 børn af første ægteskab. Hun og Niels Stie havde ikke børn sammen. Han døde i 1745, og da var boet insolvent. Johanne Madsdatter døde i 1745, og her blev der heller ikke nogeen arv til arvingerne.
Skudehandler Niels Mathiasen Wrensted
Skipper Hans Peter Klitz solgte i 1734 sit hus i Løkken til Christen Mathiasen, ejer af gården Sdr. Risager i Jetsmark sogn. Denne solgte med det samme huset videre til broren Niels Mathiasen (skøde af 29.5.1734). Niels Mathiasen var 37, da han flyttede til Løkken. Hvor han kom fra, og hvad han havde beskæftiget sig med før, vides ikke, men det er tænkeligt, at han har sejlet, måske som skipper fra Blokhus. Huset, han købte, blev i hans tid udbygget til en egentlig skudehandlergaard, bestående af 14 fags Rollingshus (stuehus) og 8 fags lade/fæhus. Huset blev i skiftet efter hans død værdisat til 120 rdl. Niels Mathiasen blev gift med Kirstine Jensdatter. De blev ikke viet i Furreby kirke, så datoen kendes ikke, men det var før 1740, hvor de fik deres ældste barn døbt. De fik to børn: Inger, der blev gift med skudehandler Ole Hansen Flørnæs, og Jens, der selv blev skudehandler. Niels Mathiasen døde i 1750, 56 år gammel. Han døde hastigt på sin rejse, står der i kirkebogen, sikkert af et hjerteslag. Han fremstår som en af de større skudehandlere, men der er ikke nævnt et skib i hans skifte. Han var selvejer, så skiftet efter hans død blev forrettet under amtet (Aalborghus med flere amter). Der blev en sum på 537 rdl til arvingerne. Kirsten Jensdatter betalte børnene deres andel og overtog skudehandlergården. Lausværge for Kirstine Jensdatter under bobehandlingen var skudehandler Søren Baare og for børnene Jens Fredrich Matthiassen.
Skudehandlergårdens efterfølgende historie kendes fra skøde- og panteprotokollerne, skifteprotokoller m.v. Kirstine Jensdatter giftede sig i 1751 2. gang med skudehandler Jens Olufsen (se afsnittet om ham), der via giftemålet blev ejer af skudehandlergården. Men også ham overlevede hun. Han døde i 1768, og da de ikke havde børn sammen tilfaldt gården hende. I 1772 giftede Kirstine Jensdatter sig 3. gang, med skudehandler Niels Jacobsen (se særligt afsnit om ham), der var 30 år yngre end hende. De fik kun 3 år sammen. Hun døde i 1775, 67 år gammel, efter et broget liv må man sige. Efter Kirstine Jensdatters død giftede Niels Jacobsen sig igen, med Karen Simonsdatter. Niels Jacobsen døde i 1787, og da var boet insolvent, og der blev ingen arv til enken og børnene. Karen Simonsdatter fik en favorabel aftale med skifteretten om at købe gården til vurderingsprisen 60 Rdl., og blev boende på stedet med sine 3 børn og sin gamle mor. Gården bestod af et stuehus på 14 fag og et udhus på 10 fag. På trods af den manglende arv efter manden, klarede hun sig tilsyneladende godt økonomisk. Da hun fik gården brandforsikret i 1804, var stuehuset blevet udvidet til 18 fag og udhuset til 13 fag, og der var kommet et tørvehus på 5 fag til. Hele gården vurderedes nu til 840 Rdl. Karen Simonsdatter solgtei 1820 9 fag af stuehuset til skoleholder i Furreby Jens Baltzersen og udhuset til forvalter Würtz på Børglum Kloster. Hun døde i 1828 80 år gammel. Efter forskellige ejere blev stuehusets vestlige halvdel i 1880 solgt til skibstømrer og fisker Mikkel Christensen. Han var far til fiskeeksportør Mikkelsen Vendsyssel, der overtog huset i 1903. Han fik foretaget en total rennovering af huset og opkaldte det efter sin far. Der er Mikkelsen Vendsyssels skyld, at huset er bevaret i så god stand.
Mikkels Hus, Løkkens ældste hus. set forfra og bagfra. Først opført som et mindre hus af skipper Hans Klitz omkring 1717, dvs. ca. 35 år efter at de to først huse blev bygget på Furreby Løkke. Huset blev omkring 1750 udvidet til en skudehandlergård. I 1820 opdelt i flere ejendomme og solgt til forskellige ejere. Den bevarede del har fået navnet Mikkels Hus efter Mikkel Christensen, som ejede huset sidst i 1800-tallet. Huset er det eneste fredede hus i Løkken og et af de få, hvor stråtaget er bevaret. Det er også et af de få med bindingsværk og udskud (på bagsiden), som næsten alle gårde og huse havde i Løkken i gammel tid.
Skudehandler Hans Wenneberg
Hans Jensen Wenneberg er nævnt første gang i kirkebogen for Furreby sogn i 1741, hvor han var fadder ved en dåb, men ifølge Skjødsholm boede han i byen allerede i 1737. Han er formentlig født mellem 1710 og 1719 i Venneberg sogn, må vi gå ud fra. Men kirkbogen her er ikke bevaret længere tilbage end 1719, så det kan ikke verificeres. Han blev gift med Maren Pedersdatter, men det foregik ikke i Furreby Kirke, så datoen kendes ikke. De fik deres første barn, sønnen Jens døbt i Furreby Kirke i 1743. Hans Wenneberg var formentlig skudehandler, han tituleredes segneur i kirkebogen. Men ikke en af de store, han var fæster, da han døde i 1769, og boet var insolvent. Han og Maren Pedersdatter fik 4 børn, drengene Jens og Christen, der begge var købmandskarle i Arendal, og datteren Maren, der blev gift med Mickel Thura. . Hun døde i 1762, og han gifttede sig umiddelbart efter med Karen Larsdatter. De fik 3 børn sammen, sønnen Søren og døtrene Maren og Else. Hans Wenneberg døde i 1769, og skiftede efter ham findes i skifteprotokollen for Rønnovsholm Gods, som han var fæster under. Han ejede ikke skib, eller en del af et skib ved sin død, men halvparten af en fladbåd på stranden. Gælden i boet var mere end dobbelt så stor som værdierne, så der blev ikke penge til arvingerne. Laugsværge for enken Maren Pedersdatter ved skiftet var Christen Torp, Furrebye.
Skudehandler Mads Buch
Mads Buch døde i 1757 39 år gammel, så han må være født i 1717 eller 1718. Der vides ikke så meget om ham, f.eks ikke hvor han kom fra, da han flyttede til Løkken og blev gift med Jens Baares enke Mette Ejlersgaard i 1753. Han slog sig ned som skudehandler, og har måske været skipper inden. Det blev kun en kort karriere som skudehandler. Han døde den 4. april 1757. Det skete pludseligt, mens han sad og sov ved et bord i Christopher Wibes hus, står der i kirkebogen. Af skiftet efter ham fremgår, at han var fæster under Rønnovsholm. Den fæstede ejendom bestod af raalingshus (stuehus), lade/stald og pakhus. I alt 31 fag i bindingsværk med straatag. Boet var insolvent, men enken Mette Jensdatter valgte at betale kreditorerne og blive boende på ejendommen. Hendes videre skæbne kendes ikke. Hendes begravelse er ikke registreret i kirkebogen for Furreby Sogn, så hun må være flyttet fra sognet på et tidspunkt. Det vides ikke om hun blev gift 3. gang. Hun var kun 31, da Mads Buch døde.
Skipper Jens Christensen Blokhus
Jens Christensen Blokhus er første gang nævnt i kirkebogen for Furreby sogn i 1716, hvor han blev trolovet med Maren Olufsdatter. Han fik et langt liv som skipper i Løkken, blev gift 4 gange og fik 33 børn. Han døde i 1770.
Jens Christensen blev født i 1694 i Blokhus. Det var almindeligt at tilføje fødestedet til navnet for at skelne de mange ens for- og efternavne fra hinanden. Forældrene var formentlig Christen Michelsøn og Kirsten Laursdatter, der boede i Pirrupshvarre (Hvarren), men det er ikke helt sikkert. Jens Christensen og Maren Olufsdatter blev gift senere på året 1716. Han havde en bror Michel Christensen Blokhus, der var flyttet til Løkken allerede i 1703 og her var blevet gift i 1714. Michel og Jens Christensen var blandt de allerførste skippere til at bosætte sig i Løkken. Det var ikke tilfældigt, at de kom fra Blokhus, skudehandlen var her kommet tidligere i gang end i Løkken. De var blandt de 11 personer i Løkken, der i 1719 blev indklaget af købmændene i Hjørring for ulovlig næring ved købmandshandel, krohold og skibsfart, en klage som købmændene i øvrigt ikke fik noget ud af. Løkken lå uden for Hjørring købstads beskyttelsesbælte.
Der var stor aldersforskel mellem Jens Christensen og Maren Olufsdatter, han var 22 og hun 58. Det var helt almindelig, at enker tog sig en ung mand, efter de var blevet enker. Maren var fæster, og det var formentlig et vilkår i fæstekontrakten, at der skulle være en mand i huset. En aldersforskel på 36 år er nok lidt usædvanlig, men der kendes andre eksempler. Det vides ikke, hvem hun var enke efter, eller hvor hun kom fra før sin tid i Løkken, og dermed heller ikke, hvad Jens Christensen opnåede ved ægteskabet med hende. Hun har selvfølgelig haft et etableret hjem, og det kan godt i sig selv have været attraktivt. Hun kan også have haft lidt kapital. Jens Christensen blev skipper. Man kan se, at fadderne ved dåbene af de mange børn, han senere fik, er skudehandlere og skippere, et tegn på at han selv tilhørte denne socialgruppe. Han sejlede som skipper i mange år. Ægteskabet med Maren Olufsdatter blev ikke langt, hun døde i 1721, 63 år gammel. De fik ikke børn sammen, det hindrede hendes alder.
Jens Christensen var nu etableret som skipper og behøvede ikke at gifte sig til kapital. Han var også stadig ung, 27 år. Han tog sig da også en ung kone, Johanne Nielsdatter på 22. De blev gift året efter Marens død. Jens Christensen og Johanne Nielsdatter fik 16 børn sammen, 10 sønner og 6 døtre. Mange af dem var dog dødfødte eller døde som spæde, og de, der blev voksne, blev ikke gamle. Da han selv døde i 1770, var alle hans børn fra andet ægteskab døde. Johanne Nielsdatter døde i 1742 i en alder af 44, kort efter en dødfødsel. Hun var formentlig slidt op af de mange fødsler. Hans tredje kone hed Karen Jensdatter. De blev gift i 1743, også meget kort tid efter den forrige kones død. Med hende fik han 9 børn, 4 sønner og 5 døtre, hvoraf flere også døde, inden de nåede skelsår og alder. Kun 3 sønner og 1 datter var i live i 1770. Den overlevende datter døde i 1773. De 3 tilbageværende sønners videre skæbne kendes ikke, De er ikke registreret som boende i Løkken ved folketællingen i 1787 og må da enten være døde eller flyttet fra sognet. Karen Jensdatter døde i 1759 43 år gammel.
Den 4. kone, Maren Jensdatter, blev han trolovet med allerede i december 1759, under et år efter hans tredje kone døde. De blev gift i 1760. Jens Christensen var nu 64 år, men stadig i stand til at få børn. Han fik 4 børn sammen med Maren Jensdatter, 2 sønner og 2 døtre. Den ene af pigerne døde som barn. De 3 overlevende var til gengæld livskraftige og klarede sig rigtig godt senere i livet. Ved folketællingen i 1787 boede Marens Jensdatter i et hus i Løkken sammen med 2 af børnene, Mette Jensdatter og den yngste søn Jens Jensen. Maren Jensdatter døde 14.7,1790 i en alder af 63. Mette Jensdatter og Jens Jensen boede stadig hjemme på det dette tidspunkt, den ældste søn, Christen Jensen sejlede med Jacob Thomasens fartøj.
Jens Christensen og Maren Jensdatters 2 sønner blev kendte personligheder i Løkken. Datteren Mette Jensdatter videre skæbne kendes ikke. Hun er ikke registreret ved folketællingen i 1801 og må da enten være død eller flyttet fra sognet. Fra 1781-1796 er der huller i kirkebogens registreringer af vielser og dødsfald. Det kan derfor ikke ses om Mette Jensdatter er blevet viet eller begravet i Furreby i denne periode.
Oplysningerne om Jens Christensens familieliv haves dels fra kirkebogen, dels fra skifteprotokollen for Rønnovsholm Gods, som han var fæster under ved sin død. Hans familieforhold var så usædvanlige, at man har noteret dem i kirkebogen ved hans død i 1770. Notatet i kirkebogen lyder således:
" Dom. 22 p. Trinit. (11.nov. 1770) blev Jens Christens. af Furebye jordet a. æt. 76. NB. Denne Mand var gift 4re Gange, med den første havde hand ingen Børn med den 2den havde hand 16 Børn, 10 Sønner og 6 døtre, med den tredie 9 Børn, 4 Sønner og 5 Døtre, med den 4de havde hand 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre, herforuden 4re som døde uden frelse, altsaa Fader til 33 Børn med 3de Hustruer."
I skifteprotokollen (20.11.1770, fol 415b) er hans familieforhold også nævnt. Her fremgår det, at ingen af de 16 børn fra 2. ægteskab var levende i 1770, og kun 2 børnebørn. Af de 9 børn fra 3. ægteskab var 4 i live og af de 4 børn fra 4. ægteskab 3. Dvs. at der foruden enken var 7 arveberettiget børn og 2 børnebørn. Boets gæld var dog større end værdierne, og der blev derfor ingen arv til de efterladte.
Skiftet efter Maren Jensdatter findes også i skifteprotokollen for Rønnovsholms gods (13.8.1790, fol 125), hun var forblevet fæster. Værdierne i boet var ikke store og de 3 børn aftalte fordelingen og undgik derved en auktion.
Skudehandler Søren Jensen Bondrup.
Søren Jensen Bondrup drev skudehandel fra Johan Friderich Mathiasens Gård i Løkken fra 1752 til 1756. Han var søn af skudehandler Jens Svendsen Bondrup i Blokhus, født i 1720. Han blev student fra Aalborg 1738 og gift med Lene Hansdatter Schmidt, der formentlig var datter af Hans Jensen Schmidt Løkken (død 1757). Søren Jensen Bondrup var ejer af Saltumgaard, som hans far havde købt til ham. Han flyttede hertil i 1756, da Johan Friderich Mathiasen solgte skudehandlergården i Løkken i 1756. Han døde i 1765.
