Skudehandler Nicolai Thomsen Jensen
Nicolai Thomsen Jensen var født i 1898 som søn af skudehandler Christen Jensen og dennes første hustru Gertrud Ane Thomsen. Han var ikke ældste søn, det var Søren Thorup Jensen, men denne valgte ikke søfart som levevej. Han blev i stedet for landmand i Aasendrup (Vestergaard). Nicolai Thomsen Jensen var født på gården "Kringlen" (senere omdøbt til "Løkkensholm"), som familien boede på fra 1793 til 1803. Han havde mange søskende, hvoraf kun en, Jens Christensen Jensen blev skudehandler. To af hans søstre, Maren Jensen og Anne Jensen blev dog gift med skudehandlere. Christen Jensen giftede sig anden gang i 1805 med Else Jensdatter. De var da flyttet til Søndergaard i Aasendrup. Nicolai Thomsen Jensen kom ind i Skudehandlen helt fra barnsben. Under Englandskrigen (1807 - 1814) var den private del af skudehandlen lukket mere eller mindre ned. Militæret havde ansvaret og tog sig af at lave aftaler om levering af fødevarer og skaffede skibe til at udføre transporten. Skudehandlerne hjalp til med at organisere transporten og med praktiske opgaver. Christen Jensen havde en nøglerolle i organiseringen af transporten, og Nicolai Jensen har sikret måtte hjælpe med opgaver, han kunne klare.
Efter krigen kom der hurtigt gang i den almindelige skudehandel. Nicolai Thomsen Jensen har sikkert hjulpet sin far i hans forretning. Han kom formentlig hurtig ud at sejle med farens skibe. I 1818 følte han sig klar til at starte for sig selv. Han bestilte og fik bygget en slup "Den gode Hensigt" i Støle ved Grimstad i Norge. Skudehandlerbevilling fik han dog først i 1821, så de første år har han sejlet under faderens bevilling. Men med egen bevilling var han klar til for alvor at etablere sig. Han købte Niels Hauerslevs tidligere skudehandlergård af svogeren Tarald Torchildsen, sikkert med hjælp fra faderen.
Christen Jensen døde i 1822 og hustruen Else Jensdatter arvede det hele. 1824 solgte hun skudehandlergården (nuværende adresse Møstingsvej 4) til Nicolai Thomsen Jensen. Det var en handel inden for familien og prisen var formentlig været derefter. Tiden lige efter Englandskrigen var en svær tid og en ny generation af skudehandlere skulle igang, Nicolai Thomsen Jensen var dynamisk og overtog rollen som førende skudehandler i Løkken efter sin fader. Han udvidede den gård, han havde overtaget, forlængede stuehuset, så det blev 17 fag (44 alen) langt og byggede en kvist til mod syd på 2 fag. Niels Hauerslev Gård solgte han til Niels Andersen, der imidlertid ikke kunne klare økonomien, og han måtte købe den tilbage igen i 1828. I 1834 solgte han den i stedet for til broderen Jens Christensen Jensen. I 1834 købte han også Jens Mogensen Becks Gaard (senere Asp’s Gaard/Badehotellet) på auktion, efter at denne var gået fallit.
I 1836 satte han pludeselig skudehandlergården og skibene til salg, hvorfor og hvad hans planer var vides ikke, bortset fra at han oplyste, at han ville flytte et andet sted hen (Jyske Efterretninger den 20. marts 1836):
"Da jeg agter at tage Bopæl andetsteds, saa er jeg sindet Underhaanden snarest muligt, naar nogenliunde antagelige Bud skeer, at afhænde den mig ved Ladepladsen Løkken tilhørende stedse til den saakaldte Skudehandel benyttede Gaard med Pakhuse, saavel som de mig ligeledes tilhørende Fartøier , nemlig en Slup og en Jagt, den første 16 og den sidste 10 Commercelæster drægtig. Paa den til Gaarden tilhørende Jord kan holdes 2 Heste og 6 Køer.
Løkken den 14de August 1836 Nic. Th. Jensen
Han fik åbenbart ikke nogle acceptable tilbud på gården og skibene, for han fik dem ikke solgt. I stedet for investerede han i en udbygning af skibskapacitteten. Han købte jagten "Prøven" med en drægtighed på på 8 3/4 commercelæster af købmand Lars Schibsbye i 1842 og skonnerten "Zephyr" med en drægtighed på 15½ commercelæster formentlig i 1848. Sluppen "Den gode Hensigt" solgte han til et konsortium med bl.a. skudehandler Niels Asp Gertsen i 1845.
Nicolai Thomsen Jensen havde sin storhedstid i 1840'erne. Han havde 2 skibe sluppen "Den gode Hensigt", senere erstattet af skonnerten "Zephyr" og Jagten "Prøven". Og han havde skudehandlergården, som hans far havde bygget, og huse og jord både i Løkken, Furreby og Aasendrup. Hans status ses også ved, at han var medunderskriver af en henvendelse om dårlige adgangsforhold til stranden for skudehandlerne:
"Da Vejen til Stranden lige nord for gamle Bachs Gaard som forhen har været til Brug ved Skibnings Kjørslen formedelst Plantning i samme af Hr Sandflugtskommissær Faie er gjort ubrugelig og altsaa er nu kuns een Vei af 3nde brugelige Skibningsveie som nogenlunde kan befares hvilke ligger i nordre Ende af Byen og er en betydelig Omvei da Skibningen paa denne farlige Rhed skal ske saa hurtigt som muligt, saa tillade vi os hermed underdanig at andrage for Amtet om at maatte faa den Vei, som gaar lige nord for bemeldte Bachs Handelsgaard til Stranden istandgjort saaledes at den kan bruges igjen til Skibnings Kjørsel da samme er den ældste Vei nogen kan mindes og nærmest beliggende for de søndre Handelsgaarde.
Løkken den 24de August 1843. Underdanigst J.C.Jensen, Lars Schibsbye, Peder Mortensen, N.T.Jensen"
Den gode Hensigt ved Norges kyst malet af Anders Appel i 1835. Skipper P. T. Bech
De 4 skudehandlere fik ikke noget ud af henvendelsen. Beplantningen mod saadflugt var nødvendig, og hvis de ville have noget gravet fri, maatte de selv gøre det. Nicolai Thomsen blev sent gift - i 1841 - med Johanne Cathrine Meyer, der var 19 år yngre end ham. Hun døde imidlertid allerede i 1846 i barselsseng efter at have født deres 2. søn. Tiden efter Englandskrigen med statsbankerotten i 1813 var en vanskelig tid for skudehandlen, men Nicolai Thomsen Jensen klarede sig i den periode.
Men i 1852 var det slut med heldet, han gik fallit. Men det var efter 30 år som skudehandler på den gård, hans far havde bygget. Der blev gennemført en række tvangsauktioner, og i annoncerne for dem kan man se de ejendomme og værdier, han var blevet ejer af gennem sin tid som skudehandler. Det hele startede i juni 1852, hvor Nicolai Thomsen Jensen anmodede herredskontoret i Hjørring om, at hans bo blev optaget til skiftebehandling som fallitbo. Falitten blev offentliggjort i Aalborg Stiftstidende den 8. juni 1852.
Annoccering af rækken af tvangsauktioner begyndte i avisen den 4. august 1852:
" Ifølge Beslutning i Handelsmand Nicolai Th. Jensen Fallitbo, bliver efternævnte dette Bo tilhørende Eiendomme, nemlig:
1) En Gaard i Ladepladsen Løkken, Furebye Sogn, med tilliggende Grunde af ca. 2½ Tdr. Lands Størrelse
2) Lodden Matr. Nr. 23 af Furebye Byes Jorder, beliggende ved Løkken med Hartkorn 1 skpe 3 Fsdkr, 11/4 Alb, og Gammelskat 1 Rbd 43 Sk
3) 3de Huuslodder, Matr. nr. 31, 41 og 37a i Furebye, tildels bebyggede, tilsammen af Hartkorn 1 Skpe 3 Fdkr 2 Alb og Gammelskat 82 Sk
4) Brugsretten for et lang Aaremål til en saakaldt Gadeplan sammesteds, af Thøger Christensens Huset Tilliggende
5) Nogle Grundstykker vesten for Mølgaards Dige, af denne Gaards forrige Sandskjær opbudne til salg ved 3de Auctioner, den 10de, 17de og 24de August førstkommende hver Dags Formiddag Kl 11 og hvoraf de tvende første afholdes på Undertegnede Contoir, men den 3de i Gaarden i Løkken. Nærmere oplysning om Eiendommene meddeler Hr N. T. Jensen, hvorfor alene her bemærkes, at Gaarden, med bequem Beliggenhed og rummelige Bygninger fortrineligen egner sig for Handel, hvilket også i en lang Aarrække deri har været dreven.
Børglum Herreds Contoir i Hjørring den 31te Juli 1852 Spärck"
Udover disse 3 auktioner blev lageret af trævarer solgt på en auktion den 9. august 1852.
Kun enkelte af ejendommene blev solgt på de nævnte auktioner. Derfor blev afholdt en 4. auktion den 29. september 1852 på skudehandlergården. Skudehandler Søren Chr. Jensen gav højeste bud gården og blev dermed køber af den. Det vides ikke hvem der købte de øvrige ejendomme. Nicolai Thomsen Jensens skibe blev udbudt til salg på en selvstændig auktion:
"Onsdagen den 3die November førstkommende, om Formiddagen Kl 11, bliver ved Auction i Ladepladsen Løkken opbuden til Bortsalg de tvende Nicolai Thomsen Jensens Fallitbo tilhørende, Fartøier, nemlig Skonnerten "Zephyr" dr. 15½ C-læster og Jagten "Prøven" 83/4 C-læster begge med tilhørende complette Inventarium af Seil, Ankere og Touværk m.v. og som alt forinden Auctionen forevises, hvad Skonnerten angår, af Hr. Havnefoged Ulrick i Frederikshavn, hvor dette fartøj er beliggende og for saa vidt Jagten betræffer af Fallenten selv paa Aucktionsstedet. Det bemærkes at Skonnerten er særdeles stærk og god bygget paa kravel og kun 4 Aar gammel, og begge Fartøier forøvrigt i Sødygtig Stand.
Børglum Herreds Comtoir i Hjørring, den 8de October 1852 Späck
Skudehandlergården før 1897
Jagten "Prøven blev formentlig solgt til Sæby. Den blev senere i 1882 ophugget på Læsø. Det vides ikke, hvem der købte "Zephyr".
Efter auktionerne flyttede Nicolai Thomsen Jensen til senere matr. nr. 93 (Norgesvej 20). Han endte sine dage som brevsamler og telegrafbestyrer. Sønnen John Mogensen Jensen emigrerede til Amerika i 1870. Nicolai Thomsen Jensen døde i 1870.
Skudehandler Jens Christensen Jensen
Jens Christensen Jensen var født 23. november 1804 som søn af skudehandler Christen Jensen og dennes første hustru Gertrud Ane Thomsen. Han fik formentlig en opdragelse meget lig storebroderen Nicolai Thomsen Jensen, dvs. hjalp til med de forskellige arbejdsopgaver i skudehandlen og sejlede som sømand og skipper. Han etablerede sig som skudehandler, da han købte Niels Hauerslevs tidligere gård af broderen i 1834. Jens Christensen Jensen blev en af de betydningsfulde skudehandlere i Løkken i 1830’erne og 40’erne. I 1829 blev han gift med Charlotte Amalia Bech, datter af skipper Jens Mogensen Bech (matr. nr. 52). I 1836 byggede han et nyt fornemt stuehus til gården, det hus der ligger der i dag i ombygget form (nuværende adresse Norgesvej 11/Sverigesvej 7). Han anskaffede sig også et skib, jagten "Brødrene".
I 1837 blev der åbnet for, at man kunne fremstille og sælge brændevin også uden for de større byer. Før 1837 var fremstillingen kun tilladt i købstæder, på landet var det forbudt. Det blev selvfølgelig ikke overholdt. På adskillige museer findes der "brændevinstøj", destillationsapparater, der er blevet gravet ned for at skjule dem for myndighedernes blik, og som af en eller anden grund ikke blev gravet op igen. Denne hjemmebrænding har man i nogle perioder set igennem fingre med, mens man i andre perioder har slået ihærdigt ned på synderne. Den store interesse for brændevinsbrænding var ikke begrundet i sundhedshensyn. Det var ren økonomitænkning. I begyndelsen af 1800-tallet kom 10-15 % af statens indtægter fra afgifter på brændevinsfremstilling. Afgiften var dengang lagt på rumfanget af de kar, der brugtes til fremstillingen. I 1837 blev det tilladt ved bevilling og mod afgift også at fremstille brændevin på landet. Jens Christensen Jensen var hurtig til at se forretningsmulig-hederne i dette, herunder, at man foruden lokal salg også ville kunne oparbejde et marked i Norge.
Inden lovgivningen var kommet helt på plads, var han gået på jagt efter en grund af passende størrelse og placeret et passende sted. Gerne med bygninger, der kunne ombygges til at rumme et brændevinsbrænderi. En sådan ejendom fandt han i Furreby, Løkkenskjær. Den lå i Furreby lige nord for Furreby Bæk og med adgang fra Furreby Kirkevej. Ejerne var Niels Andersen og Thomas Nielsen. Han købte Niels Andersens part i 1836 og Thomas Nielsen part i 1839. Ejendommen lå ved en sidebæk til Furreby Bæk, der blev kaldt Møllebækken, Det var vigtigt, fordi der skulle bruges vand til fremstillingen af brændevin
Løkkenskjær var en af de gårde, der blev flyttet ud ved udskiftningen af Furreby. På det første matrikelkort over Furreby sogn fra 1810 er de tidlige ejere vist. Skudehandler Jacob Thomsen Ingstrup står som den første ejer af Løkkenskjær. Han havde formentlig købt ejendommen af Peder Mortensen Møller, Løkken Mølle, der havde opkøbt Rønnovsholms fæstegods i Furreby sogn, efter det blev udskiftet og solgt. Uskiftningen skete omkring 1800 og Rønnovholms ejer general Adam Moltke solgte i første omgang (1806) fæstegodset i Furreby til Bartolin Sommer ejer af Kjettrupgård. Denne solgte det i 1808 vider til Peder Mortensen Møller. Jacob Thomsen Ingstrup har formentlig købt Løkkenskjær i 1809, hvor han opgav sin gæstgiverbevilling og solgte sin skudehandel i Løkken. Salget af Løkkenskjær til Jacob Thomsen Ingstrup er ikke tinglæst og findes derfor ikke i skøde- og panteprotokollen, så den nøjagtige salgsdag kendes ikke. Ejendommen, som Jacob Thomsen Ingstrup købte, var uden bygninger. Derfor satte han et byggeri igang, men han døde den 13.7.1810, inden byggeriet var færdigt, og det blev derfor hans enke Maren Jensdatter, der måtte afslutte byggeprojektet. Bygningerne blev vurderet og brandforsikret den 17.12.1810. Gården bestod af 3 længer, stuehuset i nord, et søndre hus (lade/stald) og et vestre hus (svinestald materielkammer). Helt usædvanlig vendte et af husene syd-nord - det vestre hus. Alle huse blev ellers placeret øst-vest for at have gavlen mod den hårde vestenvind. Husene var af bindingsværk med stråtag. Det var formentlig højremsbygninger, dvs. bygninger med udskud. Det er ikke nævnt i protokollen, men stuehuset har forskellig bredde i de to ender. Det søndre hus og det vestre hus havde klinede vægge, stuehuset murede vægge, dvs. udmuret med soltørrede sten. Jacob Thomsen Ingstrups fortid som skudehandler fornægtede sig ikke. Det var et stuehus af høj standard han byggede sig. Stuehuset var på 16 fag og indrettet med 2 stuer og 5 kamre foruden selvfølgelig køkken og bryggers. Trægulv over alt, spejldøre med indstukne låse i messing og vinduer med store blyindfattede ruder. Bygningerne blev da også vurderet til 1810 rigsdaler en gansk pæn sum på det tidspunkt.
Efter Jacob Thomsens Ingstrups død valgte Maren Jensdatter at sælge Løkkenskjær. Handlen er ikke tinglæst og findes ikke i pante- og skødeprotokollen, men det er formentlig sket i 1812, for den 21.7.1812 købte hun et hus lige vest for møllen i Løkken (Møllehuset) og flyttede dertil. Her boede hun til sin død den 23.4.1822. Løkkenskjær blev solgt til Christen Jensen Holmen. Han beholdt ejendommen indtil 1824, hvor den blev solgt på auktion. Højstbydende på denne auktion var Christen Pedersen, der var møllerkarl på Overklit Mølle. Han solgte imidlertid straks ejendommen videre til Niels Petersen Nielsen fra Elling. Denne har formentlig også mest købt ejendommen af investeringsgrunde, for han solgte den kort efter til Lars Madsen Faarup fra Nielsminde. I 1828 blev gården handlet igen, denne gang var køberne to Furrebyboere gårdmand Niels Andersen og handelsmand Thomas Nielsen, der delte det sådan, at Niels Andersen kom til at eje 2/3 og Thomas Nielsen 1/3. Sidstnævnte flyttede ind på Løkkenskjær.
Det tog nogle år at gennemføre forberedelserne. Byggeriet indledtes i 1845 med opførelse af brænderibygningen på 14 fag og i 2 etager. Med vægge af 1½ stens grundmur i underste etage og 1 stens grundmur i øverste etage, samt tegltag. Bygningen takseredes og brandforsikredes den 23. august og af rapporten fremgår, at der var installeret udstyr i bygningen, og indrettet maltgjøreri på 1. sal. Det fremgår også af rapporten, at byggeri og indretning ikke var færdig. Bygninger og anlæg takseres igen den 4. juli 1846. Da var yderligere en bygning under opførelse, en kostald. Den var af bindingsværk med felter muret i soltørrede sten. Bygningen var uden tag men skulle have tegltag. Brænderiet var tilsyneladende en succes fra starten, for allerede i 1848 gik man i gang med en udvidelse. Brænderibygningen udvidedes med 6 fag i samme materialer som hovedbygningen, dog med den finesse at tagstenene på sydsiden var glaserede Hollandske teglsten. Men i 1850 gik det galt, da gik han fallit. Skudehandlergården blev solgt på tvangsauktion den 30.9.1850. Højestbydende var købmand A. Segelcke fra Lønstrup, der efterfølgende overdrog købsretten til Peter Christian Hoffmann. Han fik skøde på ejendommen i januar 1852. Dampbrænderiet overtoges af skudehandler Søren Chr. Jensen. En datter, Gertrud Ane Jensen blev gift med skudehandler Peter Christian Hoffmann og fortsatte således slægtens skudehandlertraditioner. Jens Christensen Jensen døde i 1855.
Hvad grunden til falitten var vides ikke, men i de fleste falitter med skudehandlere var tab på skibsforlis hovedårsagen. Det kan også godt være, at Jens Christensen Jensens investeringer i dampbrænderiet også har spillet en rolle. Indtægterne ved brændevinssalg har i alt fald ikke været nok til at redde hans økonomi. Dampbrænderiet solgtes på en tvangsauktion i 1852. På denne auktion var købmand Chr. Bergh højstbydende med 7.150 rdl, Søren Levinsen næsthøjst med 7.100 rdl og Jens Christensen Jensen 3. højst med 7.000 rdl. Det vindende bud var på under halvdelen af Jens Christensen Jensens investeringer. Værdien af dambrænderiet blev i forbindelse med brandforsikringen sat til ca. 16.000 rdl og Løkkenskær havde kostet 600 rdl. Jagten "Brødrene" blev solgt på tvangsauktionen i 1852.
Der vides ikke noget om Chr. Bergh, ud over at det står i autionsdokumenterne, at han var købmand i Aalborg. Han var åbenbart økonomisk involveret i brænderiet, inden han afgav endeligt bud og fik skøde, for den 6. januer 1852 takseres og brandforsikres både en tilbygning til brænderibygningen og en tilbygning til kostalden, hvor han stod som ejer. 3. og afgørende auktion for brænderiet fandt først sted den 24. juni 1852. Han må have vurderet, at der var basis for at investere i brænderiet. Chr. Bergh ejede kun brænderiet i 4 år. den 16. oktober solgte han det til skudehadler Søren Chr. Jensen.
Brændevinsbrænderi
Jens Nielsen Bach
Jens Nielsen Bach byggede Hanne Hus. Der er lidt uklarhed om, hvornår det blev opført, men i 1818, hvor Jens Nielsen Bach får skøde på grunden, er det bygget - det er nævnt i skødet. Modsat vides det, at det ikke var bygget i 1808, hvor sognepræsten i Børglum Johan Chr. Albrechtsen køber den jord, som han senere sælger et srtykke af til Jens Nielsen Bach -.da er det ikke nævnt i skødet. Det må således være bygget mellem disse to årstal. Mest sandsynligt nok i 1815 eller 1616, Jens Nielsen Bach blev gift i 1815.
Det var et stort og stateligt hus han byggede på 13 fag, 30 alen (20m) langt i bindingsværk og med stråtag. Det havde både storstue og gæstekamre, hvad almindelige huse ikke havde, og var nok et typisk hus for en skipper med ambition om at bllve skudehandler. Jens Nielsen Bach var født i 1790 som søn Af Anders Jensen Bach og denne første hustru Mette Jensdatter. Under Englandskrigen var han udstationeret på et af Napoleons linjeskibe. Han fik skudehandlerbevilling i 1821, men drev tilsyneladende ikke skudehandel i større stil, der blev aldrig bygget et pakhus til stuehuset. Hans kone Anne Marie Nielsdatter Haugaard var datter af Niels Haugaard og født i Hjørring. Hun opholdt sig forud for brylluppet i 1815 i Norge. En yngre bror, Gutzon Haugaard, blev senere handelsbetjent og skudehandler i Løkken. I 1851 sælger Jens Nielsen Bach huset til sønnen Jens Nicolai Jensen Bach og går på aftægt. Han dør i 1864.
Lars Schibsbye
Lars Schibsbye var Hjørring Købmand. Han bosatte sig ikke i Løkken med etablerede en afdeling med pakhuse. Det første pakhus blev bygget i 1828. Grunden til dette pakhus købte Lars Schibsbye af skudehandler Peder Mortensen, der nogle år forinden havde købt et større grundstykke og bygget hus til sig selv herpå. Larts Schibsbye købte den sydlige trediedel af Peder Mortensens grund. Lars Schibsbye opfører et pakhus med butik, pakbod og en lille lejlighed. I 1837 udvider han med yderligere et pakhus syd for det første. Plads til dette havde han sikret sig nogle år før, ved at købe et stykke af grunden syd for, der hørte til Anders Bach gård, og som da var blevet overtaget af Børglum Kloster. Begge pakhuse vendte øst-vest, var grundmurede og havde stråtag. Forretningerne i Løkken blev passet af en handelsbetjent. De har åbenbart været tilfredsstillende, for Lars Schibsbye beholder pakhusene, så længe han lever. Han dør i 1853 og ejendommen bliver efterfølgende i 1855 solgt til Lars Peter Sindahl, der havde været handelsbetjent hod Lars Schibsbye.
Skudehandlere på gaarden Bagterp i Aasendrup
Der er kendskab til to skudehandlere på Bagterp, der drev skudehandel fra Løkken, Jens Nielsen Graven og Mads Mogensen. Jens Nielsen Graven købte i 1797 en grund af Eric Vilsbek, hvor han byggede et hus, til brug for skudehandlen (Nuværende adresse Vrenstedvej 4). Under Englandskrigen (1807 - 14) solgte han huset til søleutenant Pedersen, der var leder af Det kongelige Kornmagasin i Løkken, formentlig i 1808 eller 1809. Efter krigen blev huset solgt til forskellige, der benyttede som bolig.
Mads Mogensen købte Jens Nielsens Lyckes skudehandlergaard i Løkken i 1821 (nuværende adresse Klithavevej 14) sandsynligvis for at drive skudehanden. Han ejede den dog kun selv i 4 år, så solgte han den til sønnen Christen Mogensen, der ejede den indtil 1831, hvor han solgte den til Steffen Iversen. Grunden til, at Christen Mogensen solgte den igen efter kun 6 år kendes ikke, Men skudehandlen havde svære tider et stykke efter Englandskrigen.
