Løkken 1810

A: Anders Jensen Bachs Gaard, oprindeligt bygget af Anders Pedersen Hauerslev i 1793. Overtaget af Anders Bach ved  giftemål med enken i 1805.

B: Niels Pedersen Hauerslevs Gaard, oprindelig bygget i 1745 af onklen Søren Nielsen. Opkøbt for den arv han fik efter onklen og tanten.

C: Jacob Thomsen Ingstrups Gaard. Det vides ikke hvornår der først blev bygget på grunden, men formentlig i første halvdel af 1700 tallet. Skudhandler Jens Christensen Trudslev, købte grunden af ejeren af Rønnovsholm i 1762, men da var der allerede bygninger på stedet (et hus og en pakbod). Lars Rytter havde boet der, men formentlig ikke været ejer. Jacob Thomsen Ingstrup købte ejendommen i 1778.

D. Anders Bachs tidligere Gaard, bygget i 1792. Solgt til skudehandler Peder Mathiasen, Lyngby i 1803, der efterfølgende solgte den videre til staten (kongen) for at blive brugt til Kongeligt Kornmagasin under Englandskrigen.

E Peder Mathiasens Gaard, beboet af sønnen Simon Pedersen. Oprindelig bygget af skudehandler Svend Thomsen Lund. Senere ejet af forskellige bl.a. Niels Jensen Lycke, der drev skudehandel fra stedet i næsten 40 år. Peder Mathiasen købte ejendommen af Niels Jensen Lyckes enke.

F Christen Hansen Flørnæs' Gaard bygget af hans far, der var nordmand, i 1765. Ejendommen blev solgt til anden anvendelse i 1805.

G Niels Jacobsens Gaard (Mikkels Hus). Det første hus på stedet blev bygget af skipper Hans Klitz i 1717. Niels Jacobsen var død, da kortet blev tegnet 1807, men hans enke boede der stadigt. Han havde ejet gården fra 1772 til 1787. Skudehandler Niels Mathiasen Wrensetd drev skudehandrl fra stedet fra 1734 - 1750, og var formentlig den, der udbyggede huset til en skudehandlergaard.

H Ole Juuls Hus. Ole Juul er første gang nævnt i folketællingen 1801. Da boede han hos sin søster, Maren Nielsdatter, der var                                                                                                                      enke efter Anders Pedersen Hauerslev. Han hjalp med at drive forretningen. Men i 1802 etablerede han sig som selvstændig                                                                                                                          skudehandler, og han købte hus på Vrenstedvej 7, der var bygget omkring 1800 af Christen Christensen.   (16)

Skudehandler Christen Jensen             

Christen Jensen var født i Løkken i 1762 som søn af skipper Jens Christensen Blokhus og Maren Jensdatter. Hun var Jens Christensens 4. kone, og de havde fået 4 børn sammen, to piger og to drenge, hvoraf den ene pige var død som ung. Med de andre koner havde Jens Christensen fået i alt 29 børn, så det var en stor børneflok Christen Jensen var født ind i. De fleste af hans halvsøskenden var imidlertid døde, inden han blev født, så det var kun en lille del af de mange søskende, han kom til at kende. Jens Christensen var en af de skippere, der slog sig tidligt ned i Løkken, Formentlig allerede i 1717. Han var født i Blokhus i 1694.  Han blev gammel, døde først i 1770 i en alder af 74. Maren Jensdatter overlevede manden, hun døde i 1790.

Christen Jensen kom ind i skudehandlen i en ung alder. Han begyndt at sejle med skuderne mellem Løkken og Norge, fik hyre p å Jacob Thomsen Ingstrups skude. Senere kom han i købmandslære i Norge, hvor han var 8 år. Der var stærke relationer mellem Løkkenboerene i skudefarten og de norske søfolk. Mange valgte derfor at få job eller komme i lære på den anden side af Skagerak. Efter den forholdsvis lange læretid nedsatte han sig som skudehandler i Løkken i 1791 og blev samme år gift med Gertrud Ane Thomsen, datter af forpagteren på Hammelmose og Hjemitslevgaard, Nicolai Thomsen. Brylluppet fandt sted i Thise Kirke. I 1793 købte han gården Kringlen, som han omdøbte til Løkkensholm, og drev skudehandel herfra. Det var en periode med højkonjuktur for handel og skibsfart og derfor en god periode at starte som skudehandler. Løkkensholm solgte han igen i 1807 til skudehandler Simon Pedersen og var da allerede flyttet til Søndergaard i Aasendrup, som han købte i 1803. Gertrud Ane Thomsen døde i 1805, og han giftede sig derefter med Else Jensdatter fra Aasendrup.

Christen Jensen var uden konkurrence den største skudehandler under Englandskrigen og måske den mest betydningsfulde skudehandler i Løkken overhovedet. Han var en af de 4 skudehandlere, der bespiste soldater og borgere i Løkken i forbindelse med kongens fødselsdag i 1811, midt under Englandskrigen. Han ejede flere skibe og drev også kaperi, der var legaliseret under krigen. Sammen med Lars Sørensen Jelstrup fra Asdal udrustede han ”Den lille Røver” som kaperskib. Den havde en besætning på 14 mand og var forsynet med 1 kanon og 1 svingbasse (kanon der kunne drejes hele horisonten rundt). Kaperskibet opbragte i 1809 en kuf fra Pappenburg i Nedersaksen,  Tyskland,”Ludvig Profner” og samme år en hollandsk smakke ”Frau Elisabeth”. Kaperskibet blev senere omdøbt til "Fiskeren" og forsatte kaperiet under dette navn.

Skibet ”Frau Elisabeth” blev sammen med ladningen solgt på 2 auktioner i Løkken 3. august og 24. august 1809. Den sidste annonceredes således i Jyske Efterretninger:

”Torsdagen den 24. august førstkommende kl. 10 Formiddag, bliver i Lykken i Hjørrring Amt, 7 Mile fra Aalborg, holdet offentlig Auction over 4387 Stk, Buenes Ayres tørre Bøffel-Huder af 48 Pds. Vægt og derunder pr. Styk, som er opbragt af Kaperen ”Den lille Røver” i det priisdømte hollandske Smakskib ”Frue Elisabeth” Auctions Conditionerne blive favorable for Kiøberne og erfares forinden Auctionen hos (S.T.) hr. Agent og Ridder Qwist i Aalborg og hos Kiøbmand Jensen i Lykken. Til Beqvemmelighed for Ubeekiendte og Langveis fra kommende Kiøbere meldes: at Sælgerne paa deres Forlangende og imod en billig Betaling vil lade de af dem kiøbende Huder transportere til Aalborg. Lykken den 30 julii.                                  Directionen for Kaper Rhederiet af ”Den lille Røver”.

Der er ingen tvivl om, at kaperiet har givet gode penge. I 1812 besluttede han sig for at flytte til Løkken og byggede stuehus sydøst for Christen Hansens Flørnæs' pakhus (nuværende adresse Møstingvej 4), som han havde købt i 1810.  Hans gård er ikke vist på kortet, fordi det ikke var bygget endnu, da kortet blev tegnet. Det lå syd for (F). I 1815 byggede han yderligere et pakhus nordøst for stuehuset - det pakhus Christen Clemmensen senere købte. Han ejede ikke jorden, som han byggede stuehus og pakhus på, men arealet købte han i 1818 af sognepræsten i Børglum Johan Chr. Albrechtsen. Han købte hele det ubebyggede areal i den sydøstlige del af Løkken, det der senere fik matr. nr. 81, et areal på ca. 1.5 ha. Jorden var indtil 1806 ejet af Rønnovsholm. Både stuehus og pakhus blev opført i egebindingsværk, hvilket var meget sjældent i Løkken. og det er formentlig grunden til, at de fik en lang levetid. Pakhuset blev først revet ned i 1920'erne.


 

Skudehandlergården, som Chr. Jensen startede på at bygge i 1812

                                                                                                                                                                             Chr. Jensens andet pakhus malet omkr. 1920 af Lars Nielsen

Under krigen var Løkken det vigtigste udskibningssted for forsyninger til Norge, og staten købte en skudehandlergård og omdannede den til kongeligt kornmagasin. Gården var den gård, som Anders Jensen Bach havde bygget i 1792. den lå umiddelbart øst for Niels Jensen Lyckes gård på nuværende adresse Sdr. Strandvej 4. (D) Gården, der takseredes og brandforsikredes i 1799 bestod af 2 bygninger, der begge vendte øst vest, et vaaningshus (stuehus) og et pakhus. Vaaningshuset lå nord for Sdr. Strandvej og pakhuset syd for. Det var opført af bindingsværk med klinede vægge og havde stråtag.

I 1803 solgte Anders Jensen Bach gården til skudehandler Peder Mathiasen, der i 1798 havde købt Niels Jensen Lyckes gård vest for (E). Baggrunden for, at Anders Jensen Bach solgte gården, kendes ikke, men i 1805 døde hans kone Mette Jensdatter. Efterfølgende giftede han sig med Anders Pedersen Haverslevs enke, og overtog dennes skudehandlergaard helt mod syd i byen (A). Peder Mathiasen solgte i april 1808 Anders Jensen Bachs og Jens Nielsen Lyckes gårde til sønnen Simon Pedersen, der i samme periode også købte Løkkensholm af skudehandler Christen Jensen. Anders Bachs gård solgte han hurtigt videre til mægler Anders Sørensen fra Christianssand , Norge - i oktober 1808. Anders Sørensen handlede formentlig på kongens vegne, han solgte i alt fald gården videre til staten, personificeret ved kongen i december i 1808. Gården bliver indrettet til kornmagasin og kunne rumme 2.000 tdr. korn. Prisen for gården var 1080 rigsdaler, og der måtte investeres 400 Rigsdaler for at indrette den til magasin.

Christen Jensen optrådte som mellemmand for kornudførelsen til Norge. Kornet blev transporteret til Løkken og afleveret til ham. Han sørgede så for, at det kom med et skib. Også Aalborg-købmændene udførte kornet til Norge via Løkken i den periode. Det var fortrinsvis norske skibe og skibe, som militæret havde, der stod for transporten. Skudehandlerne i Løkken sejlede under Englandskrigen kun i beskedent omfang med kornet til Norge. Militærets skibe blev kaldt for provideringsskibe. De blev solgt på auktion efter krigen. Chef for kornmagasinet var officeren Heinrich Pedersen, der købte hus i Løkken, som han boede i, mens han var i byen.

Efter krigen blev det kongelige magasin solgt på auktionen den 19. november 1816. Højstbydende var Christen Jensen, der købte magasinbygningerne med tilhørende grund for 790 rigsbankdaler. Stuehuset delte han op i 3 dele og solgte i 1818, de 17 østligste fag til Johanne Jacobsen, 7 fag til Simon Christensen Høien og 6 fag til Jens Christoffer Friborg. Udhuset, der lå syd for senere Sdr. Strandvej beholdt han. Johanne Jacobsen var datter af skudehandller Niels Jacobsen og født i 1782. Da hun købte ejendommen i 1818 var hun 35 år. Hun forblev ugift og ernærede sig sig som skrædderske og væverske og ved at leje en del af huset ud. Johanne Jacobsen fik ikke selv børn men tog søsterdatteren Helene Marie Juul til sig som plejedatter. Hellene Juul hjalp til med syning og vævning. Johanne Jacobsen døde i 1849 og Helene Juul arvede hende. Johanne Jacobsen havde oprettet testamente til fordel for hende. Helene Marie Juul var født i 1806 og datter af skudehandler Ole Juul Nielsen Wrensted, der drev skudehandel under Englandskrigen 1807-14 og boede i et hus i den østlige udkant af byen ved Vrenstedvej (H). Helene Juel blev gift med Niels Laurits Glistrup og indrettede værtshuset ”Figaro” i bygningen. Christen Jensen bevarede efter  Englandskrigen sin rolle som ledende skudehandler. Mange af auktionerne med strandingsgods og auktioner i forbindelse med skifter blev afholdt i hans pakhus ved stranden, og han optrådte ofte som kontaktmand ved auktionerne. Og der er flere eksempler på, at han hjalp andre skudehandlere, hvis de kom i økonomiske vanskeligheder. Et af Christen Jensens skibe blev under en storm i marts 1822 blæst op til batteriet.

Christen Jensen fik 17 børn i sine to ægtskaber, hvoraf 7 døde som spæde. To af hans sønner, Nicolai Thomsen Jensen og Jens Christensen Jensen, begge fra 1. ægteskab, blev skudehandlere ligesom han. Datteren Anne bliev gift med nordmanden Tarald Thorchildsen, der etablerede sig som skudehandler i Løkken og senere købte Aastrup Mølle. Christen Jensen døde i 1822 og hans ejendomme arvedes af enken Else Jensdatter. Skudehandlergården i Løkken (matr. nr. 81) solgte hun i 1825 til stedsønnen Nicolai Thomsen Jensen.

Skudehandler Anders Jensen Bach

Anders Jensen Bach var født omkring 1759. I 1792 købte han en grund på 16 kvadratfavne østen for Niels Jensen Lyckes skudehandlergaard i Løkken, D på kortet (nuværende adresse Sdr. Strandvej 4) af justitsraad Erich Wilsbech til Sejlstrup, Hæstrupgaard og Rønnovsholm. Her byggede han en skudehandlergård. Det var starten på hans karriere som skudehandler. Ved folketællingen i 1787 var han skipper hos Niels Jensen Lycke. Samme år blev han gift med datteren Mette Jensdatter. Gården som han byggede blev takseret og brandforsikret i 1799 som en af de første ejendomme i Løkken. Den bestod af 2 bygninger, der begge vendte øst-vest, et ”Vaaningshuus” (Stuehus) og et kombineret pakhus, stald og lade. Til den ene ende af stuehuset var der tilbygget et hønsehus. Stuehuset var et langt hus på 23½ Fag (65 Alen, ca. 40 m), opført i bindingsværk med dels klinede dels murede vægge (ubrændte sten) og med stråtag. Huset rummede 4 stuer, 8 kamre, køkken og bryggers og havde i øvrigt pakhus og vognport i 4 af fagene. Pakhus/laden var på 14 Fag (ca. 38 alen). Det var opført i bindingsværk med klinede vægge og med bræddebeklædning mod syd og i enderne og havde som stuehuset stråtag. De mange kamre var nødvendig,fordi man også havde skibsfolkene boende, når de ikke var på søen. Gården var takseret til i alt 2070 rigsdaler.

I 1803 solgte Anders Jensen Bach gården til skudehandler Peder Mathiasen, Lyngby, der i 1798 havde købt Niels Jensen Lyckes gård vest for. Baggrunden for, at Anders Jensen Bach solgte gården kendes ikke, men i 1805 døde hans kone Mette Jensdatter. Efterfølgende giftede han sig med Anders Pedersen Haverslevs enke, Maren Nielsdatter, der var en søster til skudehandler Ole Juul, og overtog Anders Pedersen Haverslevs skudehandlergaard helt mod syd i byen (A på kortet). Peder Mathiasen solgte i april 1808 Anders Jensen Bachs og Jens Nielsen Lyckes gårde til sønnen Simon Pedersen, der i samme periode også købte Løkkensholm af skudehandler Christen Jensen. Anders Jensen Bachs gård solgte denne hurtigt videre til mægler Anders Sørensen fra Christianssand, Norge - i oktober 1808. Anders Sørensen handlede formentlig på kongens vegne, han solgte i alt fald gården videre til staten, personificeret ved kongen i december 1808. Gården blev indrettet til kornmagasin, som staten havde brug for for at sikre kornforsyningerne til Norge. Løkken var under Englandskrigen 1807-14 et af centrene for udførelsen af korn til Norge.

Den gård, som Anders Jensen Bach overtog i den sydlige del af Løkken (umiddelbart nord for Lerbækken) var opført af Anders Pedersen Haverslev i 1793. Anders Jensen Bach udvidede bygningerne, stuehuset fra 11 til 17 fag og Laden/pakhuset fra 9 til 21 fag. De var opført i bindingsværk med klinede vægge og straatag. I 1817 købte han også mere jord til gården, så han ejede al jorden inden for ejerlauget Løkken Ladeplads syd for en linie gennem senere Furebyvej. Anders Jensen Bach var en af de 4 skudehandlere, der bespiste soldaterne og borgerne i Løkken på kongens fødselsdag i 1811. Da Anders Bach blev gammel solgte han i 1824 gården til ejeren af Sejlstrup, Rasmus Høyer. denne solgte i 1828 gården videre til Elisabeth Hillerup, Børglum Kloster. Anders Bach blev dog boende på gården indtil han døde i 1828 i en alder af 69 år. Konen Maren Nielsdatter døde i 1831, 74 år gammel. Han ejede tilsyneladende ikke selv skibe. Der er ialtfald ikke registreret skibe i hans navn.  Måske fordi sejlads var usikkert under Englandskrigen, og staten havde investeret i skibe til at udføre transporten. Maren Nielsdatter døde i 1831.

Skudehandler Christen Hansen Flørnæs

Christen Hansen Flørnæs blev født i 1761 som søn af  Skudehandler Ole Hansen Flørnæs og Inger Jensdatter Wedsted. Ole Hansen Flørnæs døde i 1774. Moderen giftede sig efterfølgende med skipper Jens Larsen, der formentlig førte forretningen videre. Han døde i 1787 og Inger Nielsdatter blev enke for anden gang. Ved folketællingen i 1787 boede hun i huset sammen med sønnen Christen Hansen Flørnæs, der var 16 år, og en tjenestepige.

Hvornår Christen Hansen Flørnæs overtog gården (F på kortet) vides ikke, måske i 1796 hvor han blev gift med Anne Margrethe Weise. I 1803 blev den takseret og brandforsikret. Da stod han som ejer og drev ifølge protokollen handel på Norge med korn og trælast. Gården bestod i 1803 af et stuehus mod nord på 18 Fag og et pakhus med lade og stald på 14 Fag mod syd. Begge bygninger vendte øst-vest og stuehuset havde en kvist på 3 fag mod syd (kvist = tværbygning vinkelret på hovedbygningen). Både stuehuset og pakhuset var med klinede vægge og stråtag og beklædt med brædder på sydsiden og i gavlene (F på kortet). Som særligt inventar i stuehuset er nævnt to jernbilæggerkakkelovne. Hvornår pakhuset var blevet opført vides ikke, men det var efter farens død i 1774. Det er ikke nævnt i boet efter ham. Inger Nielsdatter døde i 1804.

Christen Hansen Flørnæs fik ikke en lang karriere som skudehandler. I 1805 solgte han gården og sit skib (briggen Emanuel) til Peder Mortensen Møller, Furreby Mølle (eller rettere sagt Løkken Mølle, som blev kaldt Furreby Mølle på det tidspunkt). I skødet kaldte Christen Hansen sig "forrig Skudeeier og Handelsmand", så han havde måttet lukke forretningen. Peder Mortensen Møller købte og solgte på det tidspunkt ejendomme i Løkken og Furreby i stor stil. I 1806 købte han f.eks. de tibageværerende fæstegårde og -huse i Furreby sogn under Rønnovsholm af Bartolin Sommer på Kjettrupgård, der var blevet ejer af Rønnovsholm. Stuehuset i Christen Hansens gård med halvdelen af grunden, solgte han i 1807 vidrere til bødker Frederich Pedersen Terchildsen. Christen Hansen flyttede til Mikkel Grønbechs fæstehus (matr. nr. 44-45, Klithavevej 1), som han købte af Johan Chr. Albrechtsen i 1809. I 1833 solgte han også dette hus - til sin svoger Jens Weise, sognepræst i Harritslev, Rakkeby og Sejlstrup for at skaffe penge. Han døde i 1836 som blind og almisselem. 

Skudehandler Ole Juul

Ole Juul var ud af skudehanlerslægten Wrensted fra Blokhus. Ved folketællingen i 1801 boede han hos søsteren Maren Nielsdatter i Løkken. Hun var enke efter skudehandler Anders Pedersen Haverslev, og Ole Juul hjalp hende med at drive forretningen. Men i 1802 etablerede han sig som selvstændig skudehandler. Han købte Christen Christensens hus, der var bygget et par år tidligere, og lå helt op til grænsen mellem ejerlavet Løkken Ladeplads og ejerlavet Furreby By (nuværende adresse Vrenstedvej 7). Han blev også gift med Kirstine Nielsdatter, der var datter af skudehandler Niels Jacobsen. Ole Juul drev skudehandel fra huset på Vrenstedvej (H på kortet) under Englandskrigen 1807-14, hvor han var en af de 4 skudehandlere, der på kongens fødselsdag i 1811 var med til at bespise soldater og beboere i Løkken. Han havde også en rolle i kornhandlen på Norge. Ole Juul fik huset på Vrenstedvej brandforsikret i 1803, derfor ved vi, at det var på 9 fag, af bindingsværk og havde stråtag. Efter krigen gik det mindre godt for Ole Juul. Da han døde i 1817, betegnedes han som forhenværende skudehandler og har åbenbart måttet opgive forretningen. Da var han kun 52. Enken Kirstine Nielsdatter, overtog huset, men havde svært ved at få det til at løbe rundt. I 1823 solgte hun de 2 østlige fag af huset til sømand Jens Svendsen, for at få kapital frigjort til at leve for. Men hun endte som almisselem og måtte i 1836 sælge resten af huset til bødker Christian Brüchmann. Hun flyttede til et hus i den nordlige del af Løkken, hvor hun døde i 1842. 

Niels Pedersen Hauerslev

Kirsten Christendatter overtog efter manden Søren Haverslev død omkring 1780 skudehandlergården, der lå på hjørnet af Norgesvej og Sverigesvej. og drev den videre bl.a. med hjælp fra nevøen Niels Pedersen Haverslev. Hun døde i 1793. Hun og Søren Hauerslev havde ingen børn og ved afviklingen af dødsboet udnyttede Rønnovsholm en forkøbsret og overtog skudehandlergården i Løkken. Ejeren af Rønnovsholm Erich Wilsbeck solgte imidlertid straks gården videre til Niels Pedersen Hauerslev. Det er i skøderne fra disse handler, den ældste historie er beskrevet. Niels Pedersen Hauerslev var født i 1762 som søn af skudehandler Peder Christensen Krat i Blokhus. Han blev gift med Kirsten Karup Kjær, datter af tolder Peder Nielsen Kjær. Ved folketællingen i 1801 boede de på gården i Løkken, havde 5 tjenestefolk, og hendes søster boede hos dem. De havde ingen børn.

Men formentlig på grund af Englandskrigen besluttede Niels Hauerslev at flytte og satte gården til salg på en auktion den 5. oktober 1807 (annonceret i Jyske Efterretninger den 25. september 1807). På auktionen ville også blive solgt forskelligt grej, herunder 2 nye både. Det lykkedes ham tiksyneladende ikke at få ejendommen afsat, for han indkaldte til auktion igen den 29. september 1808. I forbindelse med denne auktion har han formentlig indgået en aftale med militæret om, at hans gård kunne anvendes til kvarter for officerer og menige soldater. Nieks Hauerslev flyttede ialtfald til Hjørring, men flyttede tilbage til Løkken i 1815, hvor han købte matr. nr.80 (Vrenstedvej 4-6). Kirsten Karup Kjær døde i 1823 og Niels Hauerslev i 1831.

Afviklingen af militærets brug af bygningen skete i 1812. Da solgte kaptajn Otto Himmelstrup Munk, der har været en af de udstationerede officerer under krigen, pakhuset, der selvfølgelig var noget ombygget. Køber var Tarald Torchildsen, der dog i første omgang købte det sammen med nogle af de andre skudehandlere. Det gamle stuehus og grundarealet gik tilbage til Niels Hauerslev. Men han vil ikke flytte tilbage til det igen. Han satte det til salg, først underhånden (annonce i Jyske Efterretninger den 21. juli 1814). Og derefter ved gentagen annoncering den 31, marts 1808. Det endte med at Tariild Torchildsen også købte den del. Han var nordmand, født i 1787 i Kristiansand og svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Han blev gift med datteren Anne Jensen i december 1814. Han ejede kun gården nogle få år. I 1819 solgte han den til svogeren, Nicolai Thomsen Jensen og købte i stedet for Aastrup Mølle.

Skudehandler Tarald Thorchildsen

Niels Pedersen Haverslevs gård blev under Englandskrigen brugt som officerskvarter (stuehuset) og kornmagasin (udhusene). Den havde været ejet af skudehandler L. Jelstrup til Mølgaard i Asdahl, men var opkøbt af den udstationerede kaptajn Otto Himmelstrup Munck, da militæret skulle have  et sted at holde til. Militærets brug blev afviklet i 1812. Det år købte Tarald Thorcildsen lade og kornmagasin med tilhørende grund af Otto Himmelsteup Munck. Prisen var 1100 Rdl, så det har ikke været en billig ejendom. Året efter, 1813 købte Tarald Thorchildsen sammen med andre skudehandlere (Christen Jensen, Anders Bach og Mogens Kjeldgaard) den tilbygning, der havde været brugt til beboelse af kaptajn Otto Himmelstrup Munck sammen med resten af grunden. Prisen for denne del var 1800 Rdl. Efterfølgende overtog han den del af gården, der var købt i kompaniskab, fra de 3 medejere for 300  Rdl. Tarald Torchildsen var herefter eneejer. Han var nordmand, født i 1787 i Kristiansand og svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Han blev gift med datteren Anne Jensen i december 1814. Det er sandsynligt, Tarald Thorcildsen har sejlet med skuderne mellem Løkken og Norge og på den måde fået realioner til skudehandlerne og skipperne i Løkken, så meget at han besluttede at flytte permanet til Vendsyssel. Han ejede kun gården nogle få år. I 1819 solgte han den til svogeren, Nicolai Thomsen Jensen og købte i stedet for Aastrup Mølle. Han var således kun skudehandler i nogle få år. Han døde i 1863.

Skudehandler Niels Andersen

Niels Andersen blev født i Furreby i 1788. Faren, Anders Nielsen havde et mindre husmandssted i Furreby By, moren hed Else Andersdatter. Niels Andersen var initiativrig. Han købte den tidligere Furreby Mølle i 1813 af Christen Larsen Dahls arvinger, og da det i 1825 blev lettere at få tilladelse til møller, der ikke malede mel, fik han vandmøllen i gang igen og indrettede en stampemølle. Han fik Christen Heilesen med som medejer. Stampemøllen blev bl.a. brugt til at stampe uldtøj for folk.  Senere blev møllen og så forsynet med en grynmølle. Han fik møllen takseret og brandforsikret i 1825.

Det var imidlertid ikke nok for ham at være møller. Han deltog også i skudehandlen, med sluppen "Håbet", som han ejede. Den forliste imidlertid på vej til Norge i 1819, og skipper Ole Olsen omkom. Niels Andersen satte en efterlysning i Jyske Efterretninger den 31.7.1819:

"Sidstafvigte 14'de juni afsejlede fra Løkken min tilhørende Slup, Haabet kaldet, der førtes af Skipper Ole Olsen fra Sandvigen i Norge, og da jeg ingen Efterretnin-ger siden har havt fra bemeldte Slup, er det uden for al Tvivl, at samme tillige med  Mandskab i den sidste stærke Storm maae være forlist; thi anmodes herved vedkom-mende høie Authoriteter, under hvis Jurisdiction fornævnte Slup mulig kunne inddrive, at melde saadant enten til Undertegnede Eier eller til Hr Kiøbmand  og Dannebrogsmand Christen Jensen i Løkken; der betaler alle paa Anmeldelsen medgaaede Omkostninger. Det anmærkes, at Sluppen, der fører cirka 70 til 80 læster Gods , er af Ege Bygnings-Materialer og næsten nye, paamalet en guul Gang foroven; har nyt Taqveleje, samt at der i skipperens Kiste, stedfindes i hans Tegnebog 2'de pengebeviser paa 382 Rbd  tillige med tvende Maalebreve, det ene udstedt fra Hjørring og det andet fra Kjøbenhavn Toldsted.

Furreby pr. Løkken den 24'de Juni 1819       Niels Andersen" 

Målebrev var et dokument, som skibe fik udstedt, når deres lasteevne blev opmålt af toldvæsenet. Opmåling hos toldvæsenet var obligatorisk og målerbrevet skulle altid medbringes på rejsen. Det ses af beskrivelsen, at sluppen var forholds ny. formentlig kun et par år gammel. Det var også et stort skib i forhold til de skuder man brugte i 1700 tallet, en lastevne på 70-80 commerselæster. Og så var der også store værdier om bord i form af værdipapirer og varer. Forliset var derfor et hårdt slag for Niels Andersen, også fordi han mistede flere besætningsmedlemmer. Han undgik kun en konkurs, fordi han fik aftalt en ordning med kreditorerne med Byfogden Boeck i Sæby, der dengang også fungerede som herredsfoged i Børglum herred,  som mægler. Og så fik han formentlig også hjælp af Christen Jensen.

I 1824 købte han Niels Haverslevs skudehandlergård i Løkken af skudehandler Nicolai Thomsen Jensen (Christen Jensens søn). Men det var at slå for stort brød op. Han kunne ikke klare forpligtelserne og måtte lade handlen gå tilbage til Nicolai Thomsen Jensen i 1828 og flyttede tilbage til Furreby Mølle. I 1828 købte han så sammen med Thomas Nielsen ejendommen "Løkkenskjær", som sidstnævnte flyttede ind på. Han tog også initiativ til at få en teglbrænder til Furreby - man var nok begyndt at bruge flere brændte sten i byggeriet (Annonceret i Aalborg Stiftstidende den 18.3.1929). I 1831 satte han sin gård og et huslod i Furreby til salg. (annon-ceret i Aalborg Stiftstidende den 25. juni 1831). Og han solgte også dæksbåden "Prøven", som han formenlig havde anskaffet sig til erstatning for sluppen, til skipper Christen Frederiksen og skolelærer Ove Christensen.

I 1833 fik han mølleejendommen omtakseret. Den bestod foruden møllehuset af et stuehus på 8 fag og i forlængelse heraf laden på 4 fag. Bygningerne var opført i bindingsværk med klinede vægge og stråtag. Omtakseringen skete med henblik på salg. En af kreditorerne, Christen Heilesen, Kjærsgaards Mølle, der var både medejer og havde lånt penge ud til Niels Andersen, havde krævet møllen sat til salg for at få gælden afviklet. Møllen blev tilsyneladende ikke solgt for senere i 1833 indgik han forlig med arvingerne efter den afdøde skolelærer Ove Christensen, som også havde sat penge i møllen.

Gården i Bagterp

I 1834 døde Niels Andersens kone Karen Marie Christensdatter, og han var alene tilbage med 6 børn. Tiden som enkemand blev imidlertid kort. I 1837 giftede han sig med skipper Mathias Kruses enke Christiane Pedersdatter. Med sin nye familie forsøgte han sig igen som handelsmand i Løkken. Denne gang ikke i en skudehandlergård men i et mindre hus. Han solgte i 1839 Furreby Mølle til Thomas Nielsen og købte et hus i den vestlige del af Løkken (nuv. adresse Klithavevej 10). Handlen er ikke tinglæst, så tidspunktet for den kendes ikke. Men ved folketællingen i 1840 boede han i huset sammen med sin kone og 7 børn. Forinden havde han solgt sin andel af "Løkkenskjær" til skudehandler Jens Christensen Jensen i 1836. Niels Andersen døde i 1850. I dokumenterne for handlen med Thomas Nielsen var Furreby Mølle betegnet som en grynmølle. At det var en grynmølle giver god mening, for i 1825 skete der en begyndende liberalisering af møllenæringen, og det blev tilladt at udvide eksisterende møller med grynkværne. Og grynmøller kunne anlægges uden tilladelse, blot skulle der betales en afgift. Gryn blev fremstillet af byg eller boghvede, og da boghvede ikke blev dyrket i Nordjylland, har det været byg man forarbejdede på Furreby Mølle. Før byggen kunne anvendes til grød skulle skallerne fjernes. Det skete i en skallekværn.

Skudehandler Jens Mogensen Beck

Skipper Jens Mogense Bech købte en grund øst for det senere torv i 1797. Sælgeren var Erik Vilsbek, ejer af Sejlstrup, Hæstrupgaard og Rønnovsholm, der ejede det  meste af den ubebyggede jord i Løkken på det tidspunkt. På grunden byggede Jens Mogensen Beck et hus på 9 fag, der blev takseret og brandforsikret i 1803 (2 på kortet). Det var et bindingsværkshus med stråtag. Jens Mogensen Bech var født i Blokhus i 1768 og kom ud at sejle som helt ung. Ved folketællingen i 1787, hvor han var 15 år, Var han matros hos skudehandler Niels Jensen Lycke i Løkken og havde Anders Jensen Bach som skipper. Han var formentlig nygift med Cathrine Marie Pedersdatter, da han købte grund. De fik deres første barn (Mogens Jensen Beck) døbt i Furreby kirke i 1798. Jens Mogensen Bech var skipper men drev også lidt skudehandel. Han fik bevilling som skudehandler i 1804 og drev herefter skudehandel indtil sin død i 1808, 40 år gammel. Hans enke, Cathrine Marie Pedersdatter, arvede ejendommen og drev formentlig forretningen videre. Hun giftede sig igen i 1814 med matros Niels Jacobsen fra Sdr. Kollerup, der var indkaldt til militærtjeneste under Englandskrigen. Det blev heller ikke et langt ægteskab. Da huset blev takseret igen i 1823 var hun blevet enke 2. gang. Niels Jacobsens død er ikke registreret i kirkebogen for Furreby Sogn, så han må være druknet et andet sted.  I 1829 solgte hun ejendommen til sønnen Mogens Jensen Beck. Huset lå nordøst på grunden ud mod senere Houmannsvej. 

Skudehandler Mogens Jensen Beck 

Mogens Jensen Beck var født i Blokhus i 1797 som søn af skipper Jens Mogensen Beck og Cathrine Marie Pedersdatter Toft. Familien flyttede i 1803 til Løkken, hvor faren blev skudehandler. Mogens Jensen Beck voksede op i et skipper/skudehandlerhjem, og havde tidligt planer om at træde i faderens fodspor og blive skudehandler. Faderen døde i 1808 i en alder af kun 40 år og Mogens Jensen Beck har sandsynligvis hjulpet sin mor med at drive skudehandlen videre For de penge han tjente Han startede med at købe ejendomme op. I 1820 købte han det hus, som fisker Christen Berthelsens enke boede i af Johan Christian Albrechtsen, sognepræst i Børglum, der havde opkøbt ejendomme og jord i Løkken i større stil,  I 1824 købte han et hus mere, det hus, Søren Nielsen Kodahls enke havde boet i, af skibstømrer Christen Larsen. De to huse lå nabo til forældrenes ejendom mod sydvest. Han købte også, samtidigt med at han overtog fødehjemmet, 2 huslodder i Aasendrup. Efter overtagelsen udbyggede han fødehjemmet til en egenlig skudehandlergård. Huset blev forlænget til 11 fag, og der byggedes en længe på 19 fag, indrettet til pakhus, lade, stald og vognskur, syd for stuehuset. Men han slog åbenbart for stort brød op, for i 1831 erklæredes han fallit og hans ejendomme blev taget under skiftebehandling. Den 20. juni 1831 blev efterlyst, hvem der havde fordringer mod Mogens Jensen Bech, og Gaarden og huslodderne i Aasendrup blev sat til salg på 3 auktioner den 30. juli, den 5. august og den 8. august 1831. Løsøret blev sat til salg på en auktion den 24. august 1831. Bobehandlingen foregik resten af året 1831 og ind i 1832 hvor der i februar blev holdt et møde med deltagelse af alle kreditorer for af aftale afviklingen af afllitboet., 

Mogens Jensens skudehandlergaard solgtes til skudehandler Nicolaj Thomsen Jensen. Mogens Jensen Beck og familien fik dog lov til at blive boende. Der blev endog råd til at udvide gården i 1837 med en ny kombinneret stald, vognhus, tørvehus øst for stuehuset. Cathrine Marie Pedersdatter døde i 1844. Mogens Jensen Beck og familien flyttede over til Lars Christian Toft (senere matr. nr. 55) og blev indsiddere her. Han var Mogens Jensen Becks svigerfar. Har var blevet gift med datteren Charlotte Amalie Larsdatter i 1841. Ifølge Skjødsholm flyttede Mogens Jensen Beck senere til Hals, hvor han døde i 1850. Mogens Jensen Becks gaard indgik senere i Asp Geertsens Gaard.

Skudehandler Simon Pedersen

Simon Pedersen var født i 1771 som søn af skudehandler Peter Mathiasen, Lyngby. Ved folketællingen i 1801 boede han på og drev faderens skudehandel i Løkken. Gården havde Peter Mathiasen købt af Jens Nielsen Lyckes enke Anne Larsdatter i 1798. Gården takseredes og brandforsikredes i 1804. Det var en anselig gård med to længer, der begge vendte øst-vest og var på 20 fag, stuehuset desuden med kvist (tværbygning vinkelret på hovedbygningen) både mod syd og nord. Materialerne var bindingsværk med dels murede (ubrændte sten), dels klinede vægge og stråtag. Stuehuset var på halvdelen af søndre siden og udhuset på hele søndre side beklædt med brædder. Stuehuset rummede 2 stuer, 2 kamre, køkken, bryggers og tørvehus. I kvistene var der yderligere en stue og 2 kamre. Stuerne og kamrene havde med en enkelt undtagelse bræddegulv og vægge beklædt med panel. Huset havde 2 skorstene, 3 jernbilægger kakkelovne og en indmuret jerngryde (gruekedel). Udhuset var indrettet til pakhus, lade, hestestald, fæhus, gæstestald og vognhus. Den lå med nuværende adresse Sdr. Strandvej 16/Klithavevej 14.

I 1808 overtog Simon Pedersen skudehandlergården fra faderen. Umiddelbart efter i 1810 købte han også Løkkensholm af Christen Jensen og flyttede hertil. Han drev skudehandel fra Løkkensholm indtil omkring 1820, hvor han solgte til Christen Heilesen og flyttede til Aasendrup. Skudehandlergården på Sdr. Strandvej/Klithavevej i Løkken solgte han stykvis. Først solgte han i 1812 halvdelen af udhuset til Jens Christensen Møller. Det ombyggede hus takseredes i 1813. Dernæst solgte han også 12 fag af stuehuset til ham. Hvornår vides ikke præcist, fordi denne handel ikke er tinglæst, men Jens Christensen Møller ejede det i 1817, hvor han fik en tilbygning takseret. Huset omtakseres i 1819. Jens Christensen Møller solgte formentlig sin del af udhuset, da han købte stuehusdelen. I 1818 solgte Simon Pedersen yderligere 7 fag af stuehuset, der var indrettet til kornmagasin til justitsråd Niels Frederik Hillerup, Børglumkloster. Den sidste lille del, en kornbing (dvs et rum til opbevaring af korn), der lå mellem de to solgte dele, solgte han i 1821 til Mads Mogensen, Bagterp i Vrensted. Han købte åbenbart efterfølgende Jens Christensen Møllers del og formentlig også Hillerups del, for han solgte i 1825 et rollings- og pakhus på 18 fag i Løkken til Mads Mogensens søn Christen Madsen. De to førstnævnte handler er ikke tinglæste, men det er salget til Christen Madsen.