Matr. nr. 82 (12-1/12-60/101)
Huset på grunden var oprindeligt stuehuset i Michael Mortensens skudehandlergård og blev bygget i 1858. Men allerede da havde der været skudehandel på stedet i mere end 100 år. Det er formentlig et af de steder, der tidligst blev bebygget i Løkken. To markante skudehandlere havde drevet skudehandel fra stedet Jens Christensen Trudslev og Jacob Thomsen Ingstrup. Sidstnævnte købte ejendommen af Jens Christensen Trudslev i 1778. Denne havde købt den i 1762 af salig oberstinde Hobe. Hun var ejer af Kornumgaard, Vrejlevkloster og Rønnovsholm og hed Helmiche Margrete von Hobe og var enke efter først Claus Edvard Ermandinger og derefter oberst Johan Vilhelm von Hobe og døde i 1765. Dvs at ejendommen, inden Jens Christensen Trudslev købte den, havde været et fæstehus under Rønnovsholm, og først efter hans køb blev en selvejerejendom. Ejendommen er i skødet fra 1778 beskrevet som "et Huus med Pakboder og Grund", dvs. en skudehandlergård.
Jacob Thomsen Ingstrup udbyggede ejendommen. Han fik brandforsikret den i 1793, og da bestod den af et stuehus på 22 fag med kvist mod syd (en kvist var dengang en tværbygning vilkelret på hovedbygningen), en kombineret pakhus, stald og ladebygning på 30 fag syd herfor og et lille hus på 4 fag nord for til små kreaturer. Jacob Thomsen søgte også og fik som den første i Løkken Kongelig bevilling som gæstgiver. Han drev skudehandlen og gæstgiveriet til 1809, hvor han frasagde sig gæstgiverbevillingen på grund af dårligt helbred. Han døde i 1810. Hans enke, Maren Jensdatter solgte i 1811 gården til skipper Mogens Brtix Kjeldgaard fra Blokhus, der var svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Han købte i 1813 Slettegaard og flyttede hertil. Skudehandlergården i Løkken solgte han til Christen Johansen.
Den næste ejer, der kendes, var Christen Johansen, der ejede gården i 1823, hvor den blev takseret igen. Om han havde købt gården af Mogens Brix Kjeldgaard, eller om der har været en anden ejer imellem, vides ikke, handlen er ikke tinglæst. Hans navn optræder ikke i kirkebogen for Furreby sogn, og da der ikke er gennemført folketællinger i den periode, han ejede gården, er han et helt ubeskrevet blad. Det er nok sandsynligt, at han kun ejede gården i kort tid. Taksationen i 1823 skete efter en ombygning. Stuehuset var bygget længere og det lille kreaturhus var forsvundet. Men bortset herfra så bygningerne ud til mere eller mindre at være de samme, men sikkert fornyet en del. Christen Johansen døde senere i 1823 og gården solgtes efterfølgende af hans enke på auktion.
Højestbydende på auktionen var Thomas Chr. Hoffmann, der fik skøde på ejendommen i 1824. Han var født i 1799. Han var åbernbart ikke tilfreds med Christen Johansens istandsættelse, for han rev den gamle del af stuehuset ned og byggede nyt. Fra gården drev han de næste 20 år en anselig skudehandel, men gik fallit i 1842 med så stor en gæld, at hans sag også blev omtalt i landspressen. Efter falitten flyttede han til Tranum Strandgaard.
Gården blev efter fallitten købt af skudehandlerne Jens Chr. Jensen og Peder Mortensen i 1844. De rev bygningerne ned og byggede et nyt pakhus, hvor stuehuset lå. Det gamle forsikringsnummer udgik, og pakhuset forsikredes under et nyt nr. Jens Chr. Jensen gik selv fallit i 1850 og hans part overtoges af skudehandler Niels Asp Gertsen.
Michael Mortensen købte ejendommen i 1858. Han havde efter Niels Asp Gertsens død i 1855 drevet Asps Gaard videre sammen med enken, Karen Marie Pedersen, der var hans søster. Hun blev i 1857 gift med Conrad Christensen, og Michael Mortensen skulle have et andet sted at udfolde sin virksomhed. Det var en handel inden for familien. Den ene ejer, Peder Mortensen, var Michael Mortensens far, og den anden ejer, Conrad Christensen (der via ægteskabet havde overtaget Niles Asp Gertsens del), hans svoger. Også den tidligere ejer var familie. Thomas Chr. Hoffmann var Michael Mortensens svigerfar.
Umiddelbart efter han havde købt ejendommen, byggede han nyt nord-syd vendt stuehus ud mod Søndergade, den bygning, der ligger der i dag. Den blev bygget i grundmur med tegltag. Han byggede også ny lade mod vest, og fornyede og udvidede bygningerne de følgende år. Han er den skudehandler i Løkken, der holdt ved længst. Hans sidste skude blev hugget op i 1908. Efter næsten 50 år som skudehandler overdrog Michael Mortensen i 1903 driften af forretningen, der nu mere var blevet en købmandshandel, til svigersønnen Valdemar Bast. Denne fik bevilling til detailhandelssalg i 1903. I 1907 solgtes det nordvestlige hjørne af grunden ud mod Søndergade (matr. nr. 82b) til Løkken Sparekasse..
Valdemar Bast var søn af skipper Christian Martinus Bast, gift med Michael Mortensens datter Johanne og selv uddannet skibsfører. I 1911 overtog han købmandsgården og ombyggede den til Strandhotellet, der åbnede i 1912 (Valdemar Bast fik dog først gæstgiverbevilling i 1915, sikkert fordi afholdsforeningerne havde søgt at hindre udstedelsen af spiritusbevilling). Bevillingen var kun for sommerperioden, og han slog sig derfor også på fiskehandel. Han har åbenbart fundet forretningsmulighederne for dårlige, for i 1919 solgte han Strandhotellet til Niels Peter Aasholm, og flyttede til København, hvor han genoptog bestillingen som skibsfører. Søren Chr. Jensens pakhus solgte han samtidigt til den nyoprettede brugsforening. MichaeMortensen døde i 1919.
I 1926 byggedes et nyt anneks ud mod Norgesvej. I 1941 solgte N. P. Aasholm Strandhotellet til Hans Kraglund og Andreas Pedersen. I 1946 købte installatør Mogens Skadelund Strandhotellets indkørsel ud mod Søndergade med et stykke af grunden bagved og byggede ny biograf på stedet (matr. nr. 82c). De gamle bagbygninger blev nedrevet i forbindelse hermed. Andreas Pedersen blev i 1946 også eneejer af Strandhotellet.
