Matr. nr. 73 b (12-11)
På grunden lå Christen Hansen Flørnæs' skudehandlergård der oprindeligt blev bygget af hans far Ole Hansen Flørnæs. Denne var fra V. Moland i Arendalegnen i Norge og kom til Løkken i 1765. Her købte han en grund på 30 kvadratfavne lige syd for det, der senere blev til Torvet i Løkken, og byggede hus. Grunden købte han af Erich Hansen Wilsbech, forpagter på Seilstrup og ejer af Vrejlev Kloster og Rønnovsholm. I 1766 blev han gift med Inger Nielsdatter, datter af skudehandler Niels Mathiasen Wrensted. I Løkken drev han fælles rederi og handel med korn, fedevarer og trælast sammen med Niels Sørensen fra Aasendrup. Ole Hansen Flørnæs døde i 1774 kun 35 år gammel. I hans bo indgik en grund på 30 favne i Løkken med et hus, der var indrettet med dagligstue, vesterstue, kammer, kviststue, lidet kammer og sengekammer. Enken Inger Nierlsdatter giftede sig efterfølgende med Skipper Jens Larsen, der formentlig har ført forretningen videre. Han døde i 1787 og Inger NIelsdatter blev enke anden gang. Ved folketællingen i 1789 boede hun i huset sammen med sønnen Christen Hansen Flørnæs, der var 16 år, og en tjenestepige.
Hvornår Christen Hansen Flørnæs overtog gården vides ikke, måske i 1796 hvor han blev gift med Anne Margrethe Weise. I 1803 blev den takseret og brandforsikret. Da stod han som ejer og drev ifølge protokollen handel på Norge med korn og trælast. Gården bestod i 1803 af et stuehus mod nord på 18 Fag og et pakhus med lade og stald på 14 Fag mod syd. Begge bygninger vendte øst-vest og stuehuset havde en kvist på 3 fag mod syd (kvist = tværbygning vinkelret på hovedbygningen). Både stuehuset og pakhuset var med klinede vægge og stråtag og beklædt med brædder på sydsiden og i gavlene. Som særligt inventar i stuehuset er nævnt to jern bilægger kakkelovne. Hvornår pakhuset var blevet opført vides ikke, men det var efter farens død i 1774. Det er ikke nævnt i boet efter ham. Inger Nielsdatter døde i 1804.
Christen Hansen Flørnæs fik ikke en lang karriere som skudehandler. I 1805 solgte han gården og sit skib (briggen Emanuel) til Peder Mortensen Møller, Furreby Mølle (eller rettere sagt Løkken Mølle, som blev kaldt Furreby Mølle på det tidspunkt). I skødet kaldte Christen Hansen sig "forrig Skludeeier og Handelsmand", så han har måttet lukke forretningen. Peder Mortensen Møller købte og solgte på det tidspunkt ejendomme i Løkken og Furreby i stor stil. I 1806 købte han f.eks. de tibageværerende fæstegårde og -huse i Furreby sogn under Rønnovsholm af Bartolin Sommer på Kjettrupgård, der var blevet ejer af Rønnovsholm. Stuehuset i Christen Hansens gård med halvdelen af grunden, solgte han i 1807 vidrere til bødker Frederich Pedersen Terchildsen. Christen Hansen flyttede til Mikkel Grønbechs fæstehus (matr. nr. 44-45, Klithavevej 1), som han købte af Johan Chr. Albrechtsen i 1809. I 1833 solgte han også dette hus - til sin svoger Jens Weise, sognepræst i Harritslev, Rakkeby og Sejlstrup for at skaffe penge. Han døde i 1836 som blind og almisselem.
Frederich Terchildsen døde i 1817 og hans enke Maren Christensdatter arvede huset. Hun fik stuehuset takseret igen, i 1819. Kvisten ser ud til at være fjernet, ellers var der ikke de store ændringer. Pakhuset takseredes i 1823 og ejedes nu af skudehandler Nicolai Thomsen Jensen og blev tilsyneladende integreret i hans gård (matr. nr. 81).
Efter Frederik Terkildsens enke Maren Christensdatters død i 1825 arvede datteren Karen Frederiksdatter stuehuset i Christen Hansen Flørnæs' gård og et grundstykke lige øst for den sydlige del af Løkken (matr. nr. 24 Furreby). Hun solgte de 4 vestlige fag til Jens Peder Kronholm (senere matr. nr. 73a/73c) og de 4 østlige fag til Johanne Andersdatter (senere metr. nr. 74). De midterste 8 fag beholdte hun selv og blev boende i (senere matr. nr. 73b). I 1830 giftede hun sig med skipper Peter Mikkelsen, der i kraft af giftermålet blev ejer af de midterste 8 fag og matr. nr. 24 Furreby. Peder Mikkelsen ejede også matr. nr. 110 syd i byen, og her flyttede hun hen.
I den midterste del boede ved folketællingen i 1834 skipper Christen Frederiksen og han søster Kirsten Frederiksen. De var yngre søskende til Karen Frederiksen, som hun havde ansvaret for at forsørge, indtil de blev konfirmeret. Kirsten Frederiksen blev senere i 1834 gift med skudematros Ole Jensen. Det blev kun et kortvarigt ægteskab, for allerede ved folketællingen i 1845 var Kirsten Frederiksen blevet enke. Ole Jensens død er ikke registreret i kirkebogen for Furreby Sogn, så han er nok død et andet sted. Denne del af huset takseredes igen i 1848 (vis). De 8 fag havde udskud på 6 alen af søndre side, havde teglmur i søndre side, klinede vægge i nordre side og stråtag. Det var indrettet til dagligstue, sovekammer, gæstekammer og køkken med skorsten og bageovn.
Kirsten Marie Frederiksen blev boende i huset som enke, indtil Peter Mikkelsen solgte huset til Thomas Jensen Støve i 1867. Denne købte samtidigt den vestlige del af skudehandlerhuset med tilbygningen ud mod Søndergade og de to dele fik ved matrikuleringen i 1871 matr. nr. 73. Matr. nr. 73 udstykkedes i 1973 i 3 dele 73a, 73b og 73c, hvor 73a var hjørnegrunden med de 4 nordligste fag af den nord-syd vendte bygning fra 1853, 73 b var den oprindelige midterste del af Christen Hansens stuehus og 73c var de 10 sydligste fag af huset ud mod Søndergade med bageriet, samt den oprindelige vestlige del af Christen Hansen stuehus. Matr. nr. 73c solgte Thomas Støve i 1871 og 73a i 1879. 73b blev han boende i til sin død i 1889. Thomas Støve ejede, inden han købte matr. nr 73, matr. nr. 116 i sydbyen, som han havde købt i 1841. Han var skipper på Løkkenskuderne, men blev senere, da han stoppede som skipper, strandfoged, brøndgraver og klog mand. Ved folketællingen i 1880 er hans erhverv angivet som pumpemager. Det gamle stuehus i Christen Hansens gård lå sydligere end den husrække, der nu afgrænser Torvet mod syd. Det er lidt usikkert, hvornår de nye, fremskudte huse bliver bygget, men det fremskudte hus på matr. nr. 73b blev formentlig bygget samtidigt med det fremskudte hus på matr. nr. 74b. De to huse er helt ens i stil. I så fald er det sandsynlige byggetidspunkt 1884, hvor matr. nr. 74 blev delt i 74a og 74b og 74b solgt til Jens Nicolai Christensen. På det tidspunkt ejede Thomas Støve ejendommen, og byggeriet skete så formentlig for at hjælpe sønnen Tobias Støve, der var bager. Der byggedes bageri i det nye hus. Thomas Støve døde i 1889, og sønnen Tobias Thomsen overtog jendommen.
Tekst til de to billeder: Torvet omkring 1920. Til billedet højre ses gavlen af huset på matr. nr. 73b (Torvet 2).Thomas Olesen Løkken har boghandel i huset på dette tidspunkt. Det nye mejeri er ikke bygget endnu, grunden er udlagt til køkkenhave.
Tobias Thomsen sælger allerede ejendommen i 1892 og flytter til Aalborg. Ejendommen rummer herefter forskellige butikker og håndværk: bageri, skrædder og urmager. Thomas Olesen Løkken køber ejendommen i 1919 og har boghandel på stedet til 1921, hvor han flytter til Hannes Hus. Efter ham er der i mange år parfumeri og broderihandel ved søstrene Rasmussen.
