Oplysningerne om det konkrete forløb op til Regnbuens dannelse er sparsomme, sandsynligvis fordi aftalerne har værert mundtlige. Men vi ved, at maleriudstillinger langt fra var noget nyt begreb i Løkken. Siden først i 1930'erne havde der løbende været ophængninger på Badehotellet og i flere af byens forretninger, ligesom der var tradition for en eller flere store auktioner på Strandpavillonen i sommerens løb.
En af udstillingsstederne var hos snedkermester P. Krogh Geneser på hjørnet af Sdr. Strandvej og Søndergade (bygningen kom senere i årtier til at rumme Poul Kjærs lokalredaktion for Vendsyssel Tidende, mens hustruen Lis Kjær drev frisørsalon i en del af forretningen, og siden midt i 1980'erne har ejendommen huset Bjørne Bar med is og fastfood). Geneser udførte indramning af billeder og blev dermed et naturligt bindeled til kunstnerne. Op gennem 1930'erne udstillede han malerier i butikslokalet, og det var også ham, der i 1937 med købrt af det gamle redningshus (i 1970 omdannet til Peder Baadsmand) længere nede ad vejen skaffede de fysiske rammer for Regnbuens udstillinger i de kommende år. Da han sidst i 1941 frygtede at den tyske besættelsesmagt ville beslaglægge bygningen, som stod tom det meste af året, besluttede han at sælge den som auktionslokale til fiskerne, hvorefter Regnbuen i sit sidste år fik tilholdssted i Teknisk Skole et par husnumre oppe ad strandvejen.
Geneser har næppe været blind for de kommercielle muligheder i at skabe en tilbagevendende begivenhed i form af en stor maleriudstilling sommeren igennem, ligesom udsigten til øget salg givetvis også har spillet en rolle for malerne. De var bortset fra regulære bestillingsopgaver ikke for godt vant på det afsætningsmæssige område. Christian Valentinusens datter Sonja Fritze husker endnu tydeligt den julidag i 1938, da hendes far efter en telefonopringning stolt kom ind med tommeldfingeren i vestens ærmegab og meddelte sine fødselsdagsgæster, at nu havde han solgt det hele. Men det vil ogspå være forkert at overse et mere uegennyttigt motiv bag Regnbusens etablering. Nemlig at de tre Løkkendrenge gerne ville gøre noget for deres by, og at de har anset realiseringen af en stor maleriudstilling med kunstnere fra det meste af landet som noget, der også gavnede Løkken, gav byen et løft.
Ifølge Sonja Fritze var det Erik Larsen, der fandt på navnet, og hun mener også, at det i stor udstrækning var ham, der i kraft af sine kontakter i det københavnske kunstermiljø kunne overbevise kolleger i hovedstaden om, at en sommer i Løkken var værd at satse på. I Vendsyssel Tidende får han i ferniseringsomtalen æren for at have haft "maset med at få det hele samlet sammen", Til gengæld var Chr. Valentinusen ophavsmand til udstillingsplakaten - den er meget lig en plakat kan kreerede til "Jylland i Fârg", en udstilling i Gøteborg nogle år tidligere, og som datteren husker det, stod han også for en stor del af det praktiske med at få udstillingen op at stå.
Derimod kan man godt blive en smule usikker på, hvor helhjertet Lars Nielsens engagement i projektet har været, når man bliver klar over, at han en måned efter åbningen af Regnbuen holder fernisering på en stor separatudstilling på Løkken Realskole. Måske kan man konkludere, at i betragtning af den korte sæson kunne det være nødvendigt at satse på flere heste. Og tilsyneladende har der været store forventninger til badegæsternes appetit på mallerier i sommeren 1938. I hvert fald var der stor maleriauktion på Løkken Badehotel midt i juli, og den svenske maler Gunnar Bôrjeson med ophold i Hannes Hus, Thomas Olesen Løkkens tidligere bolig, udstillede det meste af sommeren hos isenkræmmer Oluf Møllet i Jernbanegade (nu Vendelbogade).
Regnbuen 1938
De sidste dage op til premieren var hektiske, man havde fået sat scenen til en udstilling ud over det sædvanlige, og nu måtte det briste eller bære. Til stor tilfredsstillelse for alle blev der tale om en stor succes fra første færd. Regnbuemalerne var begunstiget af stor pressedækning. Forud for ferniseringen ganske vist kun i form af en beskeden foromtale i Løkken Folkeblad 9. juni, hvori det kundgøres, at udstillingen arrangeret af P. Krogh Geneser åbner i løber af 14 dage, og samtidigt gengives listen over deltagere: Ellen Bystrøm, Johs Bidstrup, Emil Dyhrberg-Petersen, Knud Eel, Sven Fritsche, Ejner Gross, G:K:Hansen, Tjek Jerne, Ellen Mau Knudsen, Erik Larsen, Lars Nielsen, Hans Sørensen, Gudrun Trier, Viggo Thomsen samt Cheristian Valentinusen.
Men så gik det også løs, og åbningen fredag 17. juni får spalteplads både i Vendsyssel Tidende, Aalborg Stiftstidende og Aalborg Amtstidende samt siden også i Politiken og Nationaltidende. Foruden naturligvis i Løkken Folkeblad, som sommeren igennem gør et stort nummer ud af Regnbuen bl.a. med små portrætter af de fleste af malerne. I Vendsyssel Tidende får samtlige kunstnere et par ord med på vejen. 18. juni bringer de frisindede bønders avis denne fyldige omtale forfattet af signaturen P:E:
Kunsttudstilling i Løkken
I går holdtes der fernisering på kunstudstillingen, som 15 unge kunstnere har slået sig sammmen om at holde i det gamle redningshus i Løkken. Først et par ord om lokalet. Som tidligere meddelt er den gamle redningsstation købt af snedkermester P. Krogh Geneser. Med ganske enkle midler har han forstået at skabe det omtrent ideelle udstillingslokale, som Løkken har savnet i flere år. Hvad udstillerne angår, må man lade dem, at det talent, de har, for de flestes vedkommende er parret med gåpåhumør og arbejdsmod, og det er jo noget, der skal til, for at vinde frem. Mange af de nu udstillende kunstnere har tidligere udstillet i Løkken, og det er glædeligt at se den fremgang, der er at spore ved de fleste af dem.
Forhåbentlig bliver udstillingen i år en sådan succes, at de vil vende tilbage hertil år efter år. Det tegnede godt i går, idet der allerede er solgt et billede af Fritzche. Hver af kunstbnerne udstiller omkring 10 billeder. Så det vil føre for vidt at komme ind på en bedømmelse af hver enkelts udstilling. Kun et par linier om hver.
Udstillingen eller måske rettere lokalet har fået navnet Regnbuen - og det er så rigtigt som det kan være, for hele den lange hal - der bliver helt ideeel når den næste år får ovenlys - skinner i alle regnbuens farver. Vi tager kunstnerne i katalogorden og begynder med Ellen Bystrøm Hun har haft god fremgang, siden hun sidst udstillede i Løkken. Hendes pensel er temmelig bred, men hun giver sig ikke i kast med større opgaver, end hun kan magte og har akltid et samlende midtpunkt i sine billeder så tilskueren lettere fatter meningen med dem.
Johannes Bidstrup har boet flere år i Løkken, men er nu igen blevet københavner. Det præger dog ikke hans udstilling, idet hans motiver er hentet herfra og med hans bredklattede pensel fæstnet. på en naiv men følelsesmæssig måde til lærredet, så man straks er klar over, at han aldrig falder for fristelsen til at blive rutinemaler.
Knut Dokker har hentet sine motiver mange steder fra. En studie i rødkridt falder meget i øjnene. Men ser man lidt nærmere til, viser det sig, at hans malerier har friske og fornøjelige farver.
Emil Dyhrberg-Petersen er her for første gang. Hans billeder er lidt kantede eller rettere trekantede, men farvevalget er godt, især på afstand. Hans billeder passer til enhver stue.
Knud Eel har kun to billeder med på udstillingen. Det havde været rart med nogle flere, for der er ingen tvivl om, at han er en mand med fremtid i. Af de to billeder er det enen (Tordenskyer) mægtig dygtigt gjort.
Sven Fritzsche har åbne øjne for den vestvendsysselske natur, og han forstår at gengive det, så der bliver fest og farver over hans billeder, selv om de af og til kan virke lidt stive
Gudrun Trierb har ikke mange billeder m, men de er dygtigtlavet og vidner om et talent som med tiden vil udvikle sig i god retning.
Viggo Thomsen møder med en række fint og med nænsom og pretentlig hånd udfæørte akvareltegninger af danske kunstnere og skuespillere
Christian Valentinusens udstilling vidner om , at han igen er søgt noget bort fra det rutinemæssige, heldigvis. Selv om han nu delvis er blevet københavner, har han ikke tabt sit friske syn på den vendsysselske vestkyst, hvorfra han stadig henter sine motiver, emten han skildrer stranden en sollys sommerdag eller, når havet tordner ind mod klitten
Erik Larsen skulle have været nævnt lidt før, ifølge kataloget. Men da det er ham, der har haft maset med at få det hele samlet sammen, har vi gemt ham her til sidst. Han mødte med en række akvareller, mest med karneval på, alle tegnet med hans sikre streg. Han har lykkeligvis undgået de mange bare ender, som før har domineret hamns udstillinger. I år er der kun en enkelt i den genre - og den er så festlig lavet, at det alene at se dette billede er de 25 øre værd, som det koster at komme ind i Regnbuen."
En Blokhus-beretning midt i juli fra Politikens feriekorrespondent i Løkken, "Riksen" giver et malende indtryk af den stemning, der hersker i ferielandets kunstnerkredse:
"Vor berømmelige Ven og Digter Thomas Olesen Løkken har atter i år sommerpension på sit gæstfrie og rummelige Herresæde, Kancelligaarden i Blokhus. En broget litterær og interesseret Skare flokkes om Bordet, hvor Skjalden sidder i Højsædet. Skønne Døtre gaar for Borde og Fru Sola selv leder Kødgryderne med islandsk Esprit. Svømmefænomenet Niels Anesen var her i gaar i en lakserød Bil med lysegrønne Skærme. Han skriver paa en Bog, der skal blive paa 900 sider og revolutionere verden. Ved Taffelrunden ses endvidere Malerinden Gerda Holm fra Aabenraa, Maleren og Digteren Knut Dokker (Knut Jernhage, De ved), Maleren Gross, HRS, Forfatterforeningens Formand, Hartvig Jacobsen, Havne- og Fyrdirektør Jônsson fra Reykjavik, den temperamentsfulde Skuespillerinde og Reciatrice Ditte Menneskebarn Kristensen, Fuldmægtig Sick og Frue, København, Maleren Lars Nielsen, den bedaarende Malerinde Tjek Jerne og Tegneren Erik Larsen.
En uges tid senere melder Riksen fra Løkken:
"Det er det samme og det samme -Vejret altsaa. Kun en dag har Maleren Valentinusen smidt sin islandske Trøje og Sivskoenen. Han var et Syn at se, da han sprang ud i hvid Sommerskjorte. Alt foldede sig ud og Solen lo, da Regnbuens Malere fejrede ham med fersk Laks og Kaviar, fordi han fyldte 35."
Ejnar Gross har det største antal billeder på udstillingen motiver hentet fra vestkysten især Blokhus og havne rundt om i landet og malet med forskellige farver på hver enkelt billede, og med en rutinemæssig sikkerhed og god teknik.
G.K.Hansen holder sig helt og holdent til det maritime, der er han hjemme, og i år er hans billeder præget af en større kunstnerisk sans end hbns tidligere udstillinger her på egnen.jek Jerne er den fremmede fugl blandt de mange danskere. hun er czekoslovak. Hendes billeder virker da også lidt fremmedartet i samlingen, ikke så meget fordi hun er udlænding - hun går på akademiet i København - men hendes farvevalg virker lidt stærkt og fremmedartet,selv om det ikke kan nægtes, at de i flere af billederne er nydeligt sammensat.
Emma Mau Knudsen møder med gode landskaber, betydeligt bedre malet end sidste gang, hun udstillede i Løkken desuden har hun forsøgt sig i den vanskelige portrætteringskunst og er sluppen så nogenlunfe heldigt fra det.
Hans Søreksen har en række udmærkede akavrellert. De fleste med fornøjelige og ret ualmindelige motiver.
vRegnbuen 1939
Efter det første års succes var der store forventninger til Regnbuen 1939. Nu havde man ligesom bevist, at det kunne lade sig gøre, og at formen var velegenet til at samle et større antal kunstnere om en udstilling, der varede hele sommeren - ovenikøbet med mulighed for at supplere op med nye værker, efterhånden som der blev solgt fra. Ferniseringen i 1939 finder sted 15. juni. og inden da har Vendsyssel Tidende oplyst, at man af sidste års deltagerer vil kunne genfinde Tjek Jerne, Sven Fritzsche, Erik Larsen, Knut Dokker G.K.Hansen, Johs. Bidstrup, Ellen Bystrøm, Knud Eel, Ejnar Gross samt Chr. Valentinusen. I den forbindelse er det nok værd at bemærke, at Lars Nielsen er gledet ud af listen - kan det have sammenhæng med hans enegang året før? Som nye kunstnere nævnes Ane Brûgger (der i mellemtiden er flyttet til byen), Mogens Føns, Nørkjær Nirelsen, Alice Bruhn og surrealisten Asger Jørgensen (senere Jorn). Dagen efter ferniseringen kan avisen meddele, at Nørresundby-maleren Harald Kjeldsen også udstiller, og at han tilmed som en af de første har solgt et af sine billeder.
Vendsyssel Tidende kan 8. juni fortælle, at udstillingen fortsat har stort besøg, og at der senest er solgt et selvportræt af Valentinusen samt et motiv fra Klosterskoven af Fritzsche. Og der er fortsat basis for, at der 12. juli endnun engang kan holdes stor maleriauktion med kendte kunstnere på Løkken Badehotel.
I Politikens ferierubrik kammer "Riksen" næsten over i begejstret sommerstemning:
"Løkken er i øjeblikket et Babylon af Badebaroner og Saltvandskomtesser fra det ganske Skandinavien - samt et Eldorado for Kunsthandlere! Den ene Auktion afløser den anden. I Katalogerne findes navne fra Syberg og den norrøne Per Krogh til de argeste Skilderifabrikanter med Diplom fra Trommesalen. Direktør Dam, der i tyve Aar har holdt Auktioner paa Vestkysten holder dog sin Standard. Som et spædt Modpip i Auktionsbrølet høres "Regnbuemalernes" sagte Lokken fra Redningshuset: Kuk-Kuk! Kom ind! Blandt Kukkerne er Sven Fritzsche, Valentinusen, Ejnar Gross og Jubilaren G.K.Hansen, der nu i 25 Aar har rystet Brændinger ud af Ærmet.
Paa sit intime Konditori har Frøken Søborg baade en Sibelius nemlig Pianisten og Musikpædagogen Frahm Jensen fra Aarhus og en Paganini, det granvoksne Vidunderbarn Sigvald Michelsen fra Aars. Han vil om kort Tid lade sig høre i Tivolis Koncertsal. Smørkræmmerens Pakhus er Logi for "vandrende" Ungdom paa Tandem, og den svenske Grev Môrner befarer dagligt Autostradaen mellem Løkken og Blokhus i sin støvgraa Dinosaurus. Den schweiziske Museumsmand, Hrr Gantz fra Basel, var forleden paa Molen i Brandstorm - ganz allein! Det eneste vor Museumsmand kan goutere af de kolde Herligheder paa Frokostbordet er Schweizerosten, der naturligvis er fra Klostermejeriet i Børglum. Af andre honorable Gæster i Løkken kan nævnes Broeksperten Anker Engelund, København, Fru Tit Darmstadt, Aalborg, Guldsmed Melgaard, Skive, der passer sin Ravbutik, Direktør Husted, København, sant malerinderne Ellen Bystrøm og Tjek Jerne, solstraalen fra Prag."
Hummerfiskeriet går ikke for godt, men set med badegæsternes øjne er der tale om en god sommer, bortset fra et voldsomt skybrud og tordenvejr 21. juli. Hos fru Cohn i Villa Vindhudden ferierer kongelige skuespiller Rasmus Christiansen og vekselerer Einar Høeg med frue, og en notits fortæller, at sparekassedirektør Westergaard og læge Aa. Weyvadt er draget på ferie til Island, hvor forfatteren Thomas Olesen Løkken i øvrigt har fundet sin hustru.
Om bord på Svenska Amerika Liniens stolthed, oceandamperen M/S Gripholm dør Nørresundbys første socialdemokratiske borgmester, A.C.Jacobsen, der også havde været Nordjyllands Socialdemokrats redaktør. Han rammes af et hjerteslag på vej over for at besøge en datter i Philadelfia, og netop annoncer for rejser til Amerika - over og besøge emigrerede slægtninge - fylder godt i sommerens aviser, de fleste af dem via København og den polske havneby Gdynia (der som Aalborgs polske venskabsby har bevaret relationer til Nordjylland frem til i dag). Altsammen udtrykker det en vældig appetit på den store vide verden, og kun lidet aner man den skygge, der otte måneder senere lægger sig over landet.
Regnbuen 1940
Op til den tredie Regnbue-udstilling ruller den tyske krigsmaskine ind over Danmark, og Løkken bliver tidligt under besættelsen udlagt som et kommendantur, der skal stå for anlægget af en halv snes kilometer af Hitlers vestvold - resterne ligger der som bekendt endnu.
Villa Vindhunden står tom. Fabrikant Cohn og frue er sammen med datteren Maggie og svigersønnen Sven Fritsche blevet hjemme i København. De er alle jøder og ønsker sidst af alt at påkalde sig nazisternes interesse ved at trodse de indførte rejserestriktioner. Men de er ikke alene om at holde sig væk. Ferielivet oplever et voldsomt tilbageslag - færgeforbindelsen til Sverige afbrydes, udenlandske turister bliver et sjældent syn, og der er i det hele taget ikke meget sommerstemning over Løkken. Af en statistik i Politiken 17. august fremgår det, at badegæsternes antal er raslet ned. I Løkken, Lønstrup og Hirtshals har der i juli tilsammen været 2036 turister mod 6324 i samme måned året før. Kun seks kom fra udlandet, hvor der i sommeren 1939 havde været 1293 udlændinge. - Den store nedgang også i danske gæsters antal tilskrives i første række de mange rygter, der har gået om forholdene ved Vestjyllands badesteder samt endelig det feriestavnsbånd, som er indført for funktionærer, læger og andre i hovedstaden, skriver avisen.
Mere detaljerede oplysninger om Regnbuen i det første besættelsesår er svære at opdrive. Årgang 1940 af Løkken Folkeblad eksisterer ikke længere, og dagbladene bringer ingen oplysninger. Til gengæld findes bevaret et visitkort for udstillingen med motiv udført af Tjek Jerne, og det fortæller, at Regnbuen holder åben hele sommeren. Hvilket dog stemmmer dårligt overens med, at Tjek Jerne selv tilbringer sommeren ved Høve Strand på Nordsjælland sammen med sin lægemand, nobelpristageren Niels Kaj Jerne og en række andre kunstnere (herunder Egill Jacobsen og Karl Bovin samt kunsthistorikeren Jan Zibrandtsen). Spørgsmålet er, i hvilket omfang udstillingen overhovedet har kunnet gennemføres.
Regnbuen 1941
Var Regnbuen 1940 noget mat, vender den til gengæld tilbage med fornyet kraft året efter, hvor P. Krogh Geneser i august fylder 50 år. Allerede 5. maj dukker Chr. Valentinusen op, og en måned senere melder Sven Fritzsche sin ankomst i Løkken Folkeblad, som også noterer, at Knut Dokker i løbet af kort tid vil være at finde i "det sommerglade og forhåbentlig lige så inspirationsfulde kunstnerkuld".
Midt på sommeren er turiststrømmen til Løkken atter nået op på niveauet fra sidst i 1930'erne, i juli opregner statistikken 3827 fastboende badegæster. Blandt de tilbagevendte er også Tjek Jerne med mand og to sønner, nu med ferieadresse på Søren Madsensvej. Og skønt maleriudstillingen i sin fjerde sæson tiltrækker færre deltagere og besøgende end de første år, kan Løkken Folkeblad alligevel 24. juli meddele, at Regnbuen den seneste tid har haft et godt salg. Udstillingen vil snart blive suppleret med nye lærreder, hedder det, og det forlyder, at Ane Brûgger og Chr. Valentinusen har travlt med portrætbestillinger.
Af en annonce i Løkken Folkeblad 10. juli fremgår det, at der i Strandhotellets opholdssal holdes stor udstilling med værker af en enkelt Regnbue-maler, G.K.Hansen, samt Axel P. Jensen, P. Ejnar Kragh, Axel Bentsen, Aage Handest, Helveg Kurch, Rostrup Bøjesen, H. Kruse og Alf Broge.
Tjek Jerne oplever 1941-udstillingen som lidt skuffende (da familien er samlet i Løkken foreligger der ingen af hendes ellers så meddelsomme breve fra dette ophold), så i eftersommeren får hun overtalt Ane Brûgger til en fælles udstilling i Esbjerg, Niels Kaj Jernes fødeby. Ane Brûgger, som i forvejen er inviteret til at deltage i Jydernes Udstilling på "Den Frie Udstilling" i København med 30 værker, er med på ideen, og senere vil de to kvindelige kunstnere præsentere deres arbejder i Herning, hvor Ane Brûgger var fra. Det sidste projekt må imidlertid opgives, da Ane Brûgger bliver syg. I stedet runder Tjek Jerne året af med deltagelse i Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg og en samtidig separatudstilling i VIborg i november.
Med i biklledet hører det også, at den lillle by ved havet i dette andet besættelsesår også får besøg af to andre nationalt berømte sønner, artisten Bernardi og forfatteren Børge Mikkelsen, til daglig brobetjent i Købenahvn, som skriver på en bog om Løkkendrenge og netop har fået udgivet "Sømandssange" med en Løkken-sang af Ane Kaaber. Og meget kuriøst refereres det i folkebladet, at et dagblad i Prag har foretaget en enquete, der viser, at Thomas Olesen Løkken nyder stor popularitet i den tjekkiske hovedstad, hvor romanen "Klaus Bjerg og Bodil" er slået bedst an.
Regnbuen 1942
Så når vi frem til det år, der har skaffet kunstlivet ved Jammerbugten det tætteste man kan nå i retning af international berømmelse, hvilket dog ikke kan tilskrives Regnbuen, men derimod Asger Jorn, Ejler Bille og Christian Valentinusens regnfulde familieferie i et sommerhus ved Nr. Lyngby. Trods vejret bliver det en både inspirerende og produktiv ferie, og de tre venner får under opholdet besøg af en række andre danske kunstnere, blandt andet Svend Engelund fra Vraa. Løkken Billedsamlings Valentinusen-bog og striben af danske og udenlandske Jorn-biografier fortæller fyldigt om dette spændende intermezzo, som langt fra er uden betydning for udviklingen hos et par af landets mest kendte moderne malere. Vi er seks år før dannelsen af Cobra-sammenslutningen, og et hurtigt kig i tidsskriftet Helhesten, der nåede at udkomme i to årgange (1942-43), inden det finansielt tabte pusten, giver et levende indtryk af, hvor frodig en periode der var tale om for dansk kunstliv. Der var virkelig gang i den.
I Løkken er der derimod kun et svagt genskin tilbage af den farvestrålende Regnbue. Sidst i juni kan man ganske vist læse i Løkken Folkeblad, at Maleren G.K.Hansen er ankommen, samt at Sven Fritzsche og Chr. Valentinusen netop har gæstet byen. Men kun Ane Brûgger og Tjek Jerne omtales i forbindelse med årets udstilling, som foregår på Teknisk Skole. Den meget indskrænkede deltagerkreds bekræftes af Tjek Jernes breve til ægtefællen i København fra det nyerhvervede sommerhus på Anton Basts Vej 9, omend hun adskillige gange nævner G.K.Hansens tilstedværelse i byen. Ifølge hendes optegnelser åbner udstillingen 15. juni og lukker igen 11. august. Dagen efter lukningen løber hun tilfældigt over Jorn, Valentinusen og Bille under et biografbesøg, uden at der i øvrigt synes at være nogen komtakt til Nr. Lyngby-kolonien, som netop har sendt den øvrige familie tilbage til København.
Og i forhold til Løkken er det mest markante spor efter Regnbuemalerne i sommeren 1942 måske deres aktion i forhold til Museumsforeningens overvejelser om at sælge det lille hus på Vrenstedvej for at overtage Hans og Mines Hus helt inde under klitten på Ndr. Strandvej (hvor i øvrigt siden Aalborg-maleren Carlo Wognsen senere kom til at tilbringe mange somre). Kunstnerne tilbød udsmykning af Mikkels Hus samt et maleri til bortlodning, hvis museumsfolkene ville købe huset, der lå et par husnumre vest for Christian Valentinusens bedsteforældres (i dag beboet af Per Valentinusen, CV's nevø). 10 af de 13 fremmødte sagde klart nej, resten undlod at stemme, og dermed kunne man tro, at ideen er manet i jorden. Ikke desto mindre holdes lørdag 14. august en fest på Strandpavillonen med det formål at samle penge ind til et museum, men dårlig forberedt ender indsamlingen ifølge Tjek Jerne i noget nær en fiasko - og byens førstedame, Johanne Bamg Christiansen bliver i den forbindelse dødeligt uvenner med P. Krogh Geneser.
I en lidt anden boldgade begrædes det i en temmelig ironisk kommentar i ugeavisen fra den 23. juli, at kunsthandlerne "har opdaget" Løkken, og den anonyme kommentar taler om surrogaterne i byen kontra den muntre kunstnerkoloni i Redningshuset, et synspunkt som i øvrigt knap ni år senere tages op af "Søhanen" i Politikens ferierubrik og ivrigt bakkes op af Erik Larsen med et skarpt formuleret læserbrev i Vendsyssel Tidende få dage senere. I avisens spalter kan man følge med i, hvordan alternative afgrøder som pile- og hørdyrkning, vinder frem som erstatning for importerede råvrer, mens der lidt paradoksalt denne sommer kun er ansat 900 mod normalt 1400 i Vildmosens tørveindustri. De tyske soldaters tilstedeværelse og aktiviteter nævnes kun sporadisk i aviserne - de er vel underkastet censur - men i løbet af 1942 lægger besættelsesmagten beslag på flere og flere ejendomme, pensionater og hoteller inddrages, og da tyskerne også rykker indpå Strandpavillonen og på Strandhotellet, drager hotelejet Andreas Petersen konsekvensen og vælger at bringe kone og børn i sikkerhed i Vinderup, hvor de driver et hotel, indtil de atter kan vende tilbage til Løkken ved befrielsen.
I 1943 flytter også Ane Brûgger fra byen trykket af de voksende mængder pigtråd og støvlemarsch i gaderne. Af Tjek Jernes brev til ægtefællen 9. juni efter et kaotisk maj-besøg hos forældrene i det udbombede Kiel får man et klart indtryk af situationen:
Christian Valentinusens udstilling vidner om , at han igen er søgt noget bort fra det rutinemæssige, heldigvis. Selv om han nu delvis er blevet københavner, har han ikke tabt sit friske syn på den vendsysselske vestkyst, hvorfra han stadig henter sine motiver, emten han skildrer stranden en sollys sommerdag eller, når havet tordner ind mod klitten
Erik Larsen skulle have været nævnt lidt før, ifølge kataloget. Men da det er ham, der har haft maset med at få det hele samlet sammen, har vi gemt ham her til sidst. Han mødte med en række akvareller, mest med karneval på, alle tegnet med hans sikre streg. Han har lykkeligvis undgået de mange bare ender, som før har domineret hamns udstillinger. I år er der kun en enkelt i den genre - og den er så festlig lavet, at det alene at se dette billede er de 25 øre værd, som det koster at komme ind i Regnbuen."
En Blokhus-beretning midt i juli fra Politikens feriekorrespondent i Løkken, "Riksen" giver et malende indtryk af den stemning, der hersker i ferielandets kunstnerkredse:
"Vor berømmelige Ven og Digter Thomas Olesen Løkken har atter i år sommerpension på sit gæstfrie og rummelige Herresæde, Kancelligaarden i Blokhus. En broget litterær og interesseret Skare flokkes om Bordet, hvor Skjalden sidder i Højsædet. Skønne Døtre gaar for Borde og Fru Sola selv leder Kødgryderne med islandsk Esprit. Svømmefænomenet Niels Anesen var her i gaar i en lakserød Bil med lysegrønne Skærme. Han skriver paa en Bog, der skal blive paa 900 sider og revolutionere verden. Ved Taffelrunden ses endvidere Malerinden Gerda Holm fra Aabenraa, Maleren og Digteren Knut Dokker (Knut Jernhage, De ved), Maleren Gross, HRS, Forfatterforeningens Formand, Hartvig Jacobsen, Havne- og Fyrdirektør Jônsson fra Reykjavik, den temperamentsfulde Skuespillerinde og Reciatrice Ditte Menneskebarn Kristensen, Fuldmægtig Sick og Frue, København, Maleren Lars Nielsen, den bedaarende Malerinde Tjek Jerne og Tegneren Erik Larsen.
En uges tid senere melder Riksen fra Løkken:
"Det er det samme og det samme -Vejret altsaa. Kun en dag har Maleren Valentinusen smidt sin islandske Trøje og Sivskoenen. Han var et Syn at se, da han sprang ud i hvid Sommerskjorte. Alt foldede sig ud og Solen lo, da Regnbuens Malere fejrede ham med fersk Laks og Kaviar, fordi han fyldte 35."
Regnbuen 1939
Efter det første års succes var der store forventninger til Regnbuen 1939. Nu havde man ligesom bevist, at det kunne lade sig gøre, og at formen var velegenet til at samle et større antal kunstnere om en udstilling, der varede hele sommeren - ovenikøbet med mulighed for at supplere op med nye værker, efterhånden som der blev solgt fra. Ferniseringen i 1939 finder sted 15. juni. og inden da har Vendsyssel Tidende oplyst, at man af sidste års deltagerer vil kunne genfinde Tjek Jerne, Sven Fritzsche, Erik Larsen, Knut Dokker G.K.Hansen, Johs. Bidstrup, Ellen Bystrøm, Knud Eel, Ejnar Gross samt Chr. Valentinusen. I den forbindelse er det nok værd at bemærke, at Lars Nielsen er gledet ud af listen - kan det have sammenhæng med hans enegang året før? Som nye kunstnere nævnes Ane Brûgger (der i mellemtiden er flyttet til byen), Mogens Føns, Nørkjær Nirelsen, Alice Bruhn og surrealisten Asger Jørgensen (senere Jorn). Dagen efter ferniseringen kan avisen meddele, at Nørresundby-maleren Harald Kjeldsen også udstiller, og at han tilmed som en af de første har solgt et af sine billeder.
Vendsyssel Tidende kan 8. juni fortælle, at udstillingen fortsat har stort besøg, og at der senest er solgt et selvportræt af Valentinusen samt et motiv fra Klosterskoven af Fritzsche. Og der er fortsat basis for, at der 12. juli endnun engang kan holdes stor maleriauktion med kendte kunstnere på Løkken Badehotel.
I Politikens ferierubrik kammer "Riksen" næsten over i begejstret sommerstemning:
"Løkken er i øjeblikket et Babylon af Badebaroner og Saltvandskomtesser fra det ganske Skandinavien - samt et Eldorado for Kunsthandlere! Den ene Auktion afløser den anden. I Katalogerne findes navne fra Syberg og den norrøne Per Krogh til de argeste Skilderifabrikanter med Diplom fra Trommesalen. Direktør Dam, der i tyve Aar har holdt Auktioner paa Vestkysten holder dog sin Standard. Som et spædt Modpip i Auktionsbrølet høres "Regnbuemalernes" sagte Lokken fra Redningshuset: Kuk-Kuk! Kom ind! Blandt Kukkerne er Sven Fritzsche, Valentinusen, Ejnar Gross og Jubilaren G.K.Hansen, der nu i 25 Aar har rystet Brændinger ud af Ærmet.
Paa sit intime Konditori har Frøken Søborg baade en Sibelius nemlig Pianisten og Musikpædagogen Frahm Jensen fra Aarhus og en Paganini, det granvoksne Vidunderbarn Sigvald Michelsen fra Aars. Han vil om kort Tid lade sig høre i Tivolis Koncertsal. Smørkræmmerens Pakhus er Logi for "vandrende" Ungdom paa Tandem, og den svenske Grev Môrner befarer dagligt Autostradaen mellem Løkken og Blokhus i sin støvgraa Dinosaurus. Den schweiziske Museumsmand, Hrr Gantz fra Basel, var forleden paa Molen i Brandstorm - ganz allein! Det eneste vor Museumsmand kan goutere af de kolde Herligheder paa Frokostbordet er Schweizerosten, der naturligvis er fra Klostermejeriet i Børglum. Af andre honorable Gæster i Løkken kan nævnes Broeksperten Anker Engelund, København, Fru Tit Darmstadt, Aalborg, Guldsmed Melgaard, Skive, der passer sin Ravbutik, Direktør Husted, København, sant malerinderne Ellen Bystrøm og Tjek Jerne, solstraalen fra Prag."
Hummerfiskeriet går ikke for godt, men set med badegæsternes øjne er der tale om en god sommer, bortset fra et voldsomt skybrud og tordenvejr 21. juli. Hos fru Cohn i Villa Vindhudden ferierer kongelige skuespiller Rasmus Christiansen og vekselerer Einar Høeg med frue, og en notits fortæller, at sparekassedirektør Westergaard og læge Aa. Weyvadt er draget på ferie til Island, hvor forfatteren Thomas Olesen Løkken i øvrigt har fundet sin hustru.
Om bord på Svenska Amerika Liniens stolthed, oceandamperen M/S Gripholm dør Nørresundbys første socialdemokratiske borgmester, A.C.Jacobsen, der også havde været Nordjyllands Socialdemokrats redaktør. Han rammes af et hjerteslag på vej over for at besøge en datter i Philadelfia, og netop annoncer for rejser til Amerika - over og besøge emigrerede slægtninge - fylder godt i sommerens aviser, de fleste af dem via København og den polske havneby Gdynia (der som Aalborgs polske venskabsby har bevaret relationer til Nordjylland frem til i dag). Altsammen udtrykker det en vældig appetit på den store vide verden, og kun lidet aner man den skygge, der otte måneder senere lægger sig over landet.
Regnbuen 1940
Op til den tredie Regnbue-udstilling ruller den tyske krigsmaskine ind over Danmark, og Løkken bliver tidligt under besættelsen udlagt som et kommendantur, der skal stå for anlægget af en halv snes kilometer af Hitlers vestvold - resterne ligger der som bekendt endnu.
Villa Vindhunden står tom. Fabrikant Cohn og frue er sammen med datteren Maggie og svigersønnen Sven Fritsche blevet hjemme i København. De er alle jøder og ønsker sidst af alt at påkalde sig nazisternes interesse ved at trodse de indførte rejserestriktioner. Men de er ikke alene om at holde sig væk. Ferielivet oplever et voldsomt tilbageslag - færgeforbindelsen til Sverige afbrydes, udenlandske turister bliver et sjældent syn, og der er i det hele taget ikke meget sommerstemning over Løkken. Af en statistik i Politiken 17. august fremgår det, at badegæsternes antal er raslet ned. I Løkken, Lønstrup og Hirtshals har der i juli tilsammen været 2036 turister mod 6324 i samme måned året før. Kun seks kom fra udlandet, hvor der i sommeren 1939 havde været 1293 udlændinge. - Den store nedgang også i danske gæsters antal tilskrives i første række de mange rygter, der har gået om forholdene ved Vestjyllands badesteder samt endelig det feriestavnsbånd, som er indført for funktionærer, læger og andre i hovedstaden, skriver avisen.
Mere detaljerede oplysninger om Regnbuen i det første besættelsesår er svære at opdrive. Årgang 1940 af Løkken Folkeblad eksisterer ikke længere, og dagbladene bringer ingen oplysninger. Til gengæld findes bevaret et visitkort for udstillingen med motiv udført af Tjek Jerne, og det fortæller, at Regnbuen holder åben hele sommeren. Hvilket dog stemmmer dårligt overens med, at Tjek Jerne selv tilbringer sommeren ved Høve Strand på Nordsjælland sammen med sin lægemand, nobelpristageren Niels Kaj Jerne og en række andre kunstnere (herunder Egill Jacobsen og Karl Bovin samt kunsthistorikeren Jan Zibrandtsen). Spørgsmålet er, i hvilket omfang udstillingen overhovedet har kunnet gennemføres.
Regnbuen 1941
Var Regnbuen 1940 noget mat, vender den til gengæld tilbage med fornyet kraft året efter, hvor P. Krogh Geneser i august fylder 50 år. Allerede 5. maj dukker Chr. Valentinusen op, og en måned senere melder Sven Fritzsche sin ankomst i Løkken Folkeblad, som også noterer, at Knut Dokker i løbet af kort tid vil være at finde i "det sommerglade og forhåbentlig lige så inspirationsfulde kunstnerkuld".
Midt på sommeren er turiststrømmen til Løkken atter nået op på niveauet fra sidst i 1930'erne, i juli opregner statistikken 3827 fastboende badegæster. Blandt de tilbagevendte er også Tjek Jerne med mand og to sønner, nu med ferieadresse på Søren Madsensvej. Og skønt maleriudstillingen i sin fjerde sæson tiltrækker færre deltagere og besøgende end de første år, kan Løkken Folkeblad alligevel 24. juli meddele, at Regnbuen den seneste tid har haft et godt salg. Udstillingen vil snart blive suppleret med nye lærreder, hedder det, og det forlyder, at Ane Brûgger og Chr. Valentinusen har travlt med portrætbestillinger.
Af en annonce i Løkken Folkeblad 10. juli fremgår det, at der i Strandhotellets opholdssal holdes stor udstilling med værker af en enkelt Regnbue-maler, G.K.Hansen, samt Axel P. Jensen, P. Ejnar Kragh, Axel Bentsen, Aage Handest, Helveg Kurch, Rostrup Bøjesen, H. Kruse og Alf Broge.
Tjek Jerne oplever 1941-udstillingen som lidt skuffende (da familien er samlet i Løkken foreligger der ingen af hendes ellers så meddelsomme breve fra dette ophold), så i eftersommeren får hun overtalt Ane Brûgger til en fælles udstilling i Esbjerg, Niels Kaj Jernes fødeby. Ane Brûgger, som i forvejen er inviteret til at deltage i Jydernes Udstilling på "Den Frie Udstilling" i København med 30 værker, er med på ideen, og senere vil de to kvindelige kunstnere præsentere deres arbejder i Herning, hvor Ane Brûgger var fra. Det sidste projekt må imidlertid opgives, da Ane Brûgger bliver syg. I stedet runder Tjek Jerne året af med deltagelse i Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg og en samtidig separatudstilling i VIborg i november.
Med i biklledet hører det også, at den lillle by ved havet i dette andet besættelsesår også får besøg af to andre nationalt berømte sønner, artisten Bernardi og forfatteren Børge Mikkelsen, til daglig brobetjent i Købenahvn, som skriver på en bog om Løkkendrenge og netop har fået udgivet "Sømandssange" med en Løkken-sang af Ane Kaaber. Og meget kuriøst refereres det i folkebladet, at et dagblad i Prag har foretaget en enquete, der viser, at Thomas Olesen Løkken nyder stor popularitet i den tjekkiske hovedstad, hvor romanen "Klaus Bjerg og Bodil" er slået bedst an.
Regnbuen 1942
Så når vi frem til det år, der har skaffet kunstlivet ved Jammerbugten det tætteste man kan nå i retning af international berømmelse, hvilket dog ikke kan tilskrives Regnbuen, men derimod Asger Jorn, Ejler Bille og Christian Valentinusens regnfulde familieferie i et sommerhus ved Nr. Lyngby. Trods vejret bliver det en både inspirerende og produktiv ferie, og de tre venner får under opholdet besøg af en række andre danske kunstnere, blandt andet Svend Engelund fra Vraa. Løkken Billedsamlings Valentinusen-bog og striben af danske og udenlandske Jorn-biografier fortæller fyldigt om dette spændende intermezzo, som langt fra er uden betydning for udviklingen hos et par af landets mest kendte moderne malere. Vi er seks år før dannelsen af Cobra-sammenslutningen, og et hurtigt kig i tidsskriftet Helhesten, der nåede at udkomme i to årgange (1942-43), inden det finansielt tabte pusten, giver et levende indtryk af, hvor frodig en periode der var tale om for dansk kunstliv. Der var virkelig gang i den.
I Løkken er der derimod kun et svagt genskin tilbage af den farvestrålende Regnbue. Sidst i juni kan man ganske vist læse i Løkken Folkeblad, at Maleren G.K.Hansen er ankommen, samt at Sven Fritzsche og Chr. Valentinusen netop har gæstet byen. Men kun Ane Brûgger og Tjek Jerne omtales i forbindelse med årets udstilling, som foregår på Teknisk Skole. Den meget indskrænkede deltagerkreds bekræftes af Tjek Jernes breve til ægtefællen i København fra det nyerhvervede sommerhus på Anton Basts Vej 9, omend hun adskillige gange nævner G.K.Hansens tilstedværelse i byen. Ifølge hendes optegnelser åbner udstillingen 15. juni og lukker igen 11. august. Dagen efter lukningen løber hun tilfældigt over Jorn, Valentinusen og Bille under et biografbesøg, uden at der i øvrigt synes at være nogen komtakt til Nr. Lyngby-kolonien, som netop har sendt den øvrige familie tilbage til København.
Og i forhold til Løkken er det mest markante spor efter Regnbuemalerne i sommeren 1942 måske deres aktion i forhold til Museumsforeningens overvejelser om at sælge det lille hus på Vrenstedvej for at overtage Hans og Mines Hus helt inde under klitten på Ndr. Strandvej (hvor i øvrigt siden Aalborg-maleren Carlo Wognsen senere kom til at tilbringe mange somre). Kunstnerne tilbød udsmykning af Mikkels Hus samt et maleri til bortlodning, hvis museumsfolkene ville købe huset, der lå et par husnumre vest for Christian Valentinusens bedsteforældres (i dag beboet af Per Valentinusen, CV's nevø). 10 af de 13 fremmødte sagde klart nej, resten undlod at stemme, og dermed kunne man tro, at ideen er manet i jorden. Ikke desto mindre holdes lørdag 14. august en fest på Strandpavillonen med det formål at samle penge ind til et museum, men dårlig forberedt ender indsamlingen ifølge Tjek Jerne i noget nær en fiasko - og byens førstedame, Johanne Bamg Christiansen bliver i den forbindelse dødeligt uvenner med P. Krogh Geneser.
I en lidt anden boldgade begrædes det i en temmelig ironisk kommentar i ugeavisen fra den 23. juli, at kunsthandlerne "har opdaget" Løkken, og den anonyme kommentar taler om surrogaterne i byen kontra den muntre kunstnerkoloni i Redningshuset, et synspunkt som i øvrigt knap ni år senere tages op af "Søhanen" i Politikens ferierubrik og ivrigt bakkes op af Erik Larsen med et skarpt formuleret læserbrev i Vendsyssel Tidende få dage senere. I avisens spalter kan man følge med i, hvordan alternative afgrøder som pile- og hørdyrkning, vinder frem som erstatning for importerede råvrer, mens der lidt paradoksalt denne sommer kun er ansat 900 mod normalt 1400 i Vildmosens tørveindustri. De tyske soldaters tilstedeværelse og aktiviteter nævnes kun sporadisk i aviserne - de er vel underkastet censur - men i løbet af 1942 lægger besættelsesmagten beslag på flere og flere ejendomme, pensionater og hoteller inddrages, og da tyskerne også rykker indpå Strandpavillonen og på Strandhotellet, drager hotelejet Andreas Petersen konsekvensen og vælger at bringe kone og børn i sikkerhed i Vinderup, hvor de driver et hotel, indtil de atter kan vende tilbage til Løkken ved befrielsen.
I 1943 flytter også Ane Brûgger fra byen trykket af de voksende mængder pigtråd og støvlemarsch i gaderne. Af Tjek Jernes brev til ægtefællen 9. juni efter et kaotisk maj-besøg hos forældrene i det udbombede Kiel får man et klart indtryk af situationen:
"Løkken er en regelret Fæstning nu, indespærret fuldstændigt ved Bygrænserne, og udenomkring Minefelter, som befolkninen er ret kede af, hvem skal fjerne dem nogensinde?! Ved lægningen gik der to tyskere til - Plantagen er der kun bevaret en lille Del af omkring Guldfiskebassinet, Resten er frasepareret med en lille Skinnebane en Masse Rækker Pigtraad og MIner, der staar allevegne Livsfarligt - Miner."
Regnbuen lyser ikke længere over Løkken
Kendte og ukendte regnbuemalere
Johs. Bidstrup
Ifølge Vendsyssel Tidendes omtale af ferniserigen på Regnbuen 1938 har han tidligere boet flere år i Løkken, hvilket også anes af titlerne på hans billeder i det første udstillingskatalog, men derudover er det ikke lykkedes at opdrive oplysninger om ham. Hans adresse i kataloget opgives til Kong Hans Gade i Søborg, forstad til København. Han medvirker også i udstillingen i 1939.
Alice BruhnHeller ikke hendes liv og gerninger er der noget at spore om. Hun optræder kun på udstillingen i 1939, og der er intet oplyst om hendes personalia.
Ane Brûgger
Født 21. september 1908 i Snejbjerg ved Herning. Død 1995 i Laurbjerg ved Århus. Boede i Løkken 1938-43 og deltog i Regnbuen 1939-42. Fik tegneundervisning hos maleren Gerda Wichnann, men ellere autodidakt som kunstner. Til en start mest arbejder i akvarel og olie, siden batikmaleri og efter 1958 i stigende omfang skulptur samt stenmosaikker og keramik. Blandt de kendteste værker skulpturen konen med æggene i Randers. Deltaget i en del censurerede udstillinger samt et større antal separatudstillinger.
Ellen Bystrôm
Født 6. oktober 1902 i Korsør, død 24. september 1991. Gift 1928 i Ôstersund med den svenske maler Jôns Erik Bystrôm og bosat i Svereige 1926-34. Studier ved Dresdener Alte Kunstschule 1925, elev hos Otto Skôld i Stockholm 1926-27, og hospitant ved Kunstakademiet i København 1934-35 (Sigurd Wandels Skole). Rejser til Tjekkoskovakiet og Østrig 1925, Tyskland og Norge 1926, Italien 1933 (ophold i San Cataldo-kunstnerboligen syd for Napoli), Paris og Sydfrankrig 1939. Debuterede på Vårsaslonen i Stockholm 1934 og derpå Kunstnernes Efterårsudstilling 1934-36. Separatudstillinger bl.a. hos Ramme-Larsen 1935.
Knut Dokker
Født 1907 under navnet Knud Waldemar Laursen, død først i 1990'erne. Gift med Pips. Var mere skribent og forfatter end maler, fra1950'erne og til sin pensionering ansat på Egmont Forlag med bl.a. ugebladet Hjemmet, som han en overgang var chefredaktør for. Kendt som forfatter til nogle af de første Anders And-fortællinger, herunder I Rembrandts Fodspor. Skrev derudover noveller og digte, Trækfuglesjæl fra 1986. Sommeradresse i Villa Nordlys i Løkken, en af dem der vendte tilbage til Løkken efter krigen. Optræder på Regnbuen 1938 og i Løkken Folkeblad omtales "den storartede gode modtagelse af hans berømte studie efter Zorn" (den internationalt kendte svensker Anders Zorn fra Mora), hvorpå bladet ønsker, at han må nyde det kommende forår i Paris.
Emil Dyrberg-Petersen
Født 29. december 1908 i København, død august 1973. Gift med Lucy Antonia Kengen, datter af en københavnsk kurvemager. Autodidakt som maler efter uddannelse til maskinarbejder og to års teknikum. Udlandsrejser til Tyskland 1933, Oslo 1934-35, Tjekkoslovakiet og Tyskland 1936, USA og Mexico 1937, Stockholm 1947, Norge 1948 samt Holland og Belgien-Frankrig 1949 og Tyskland-Østrig 1951. Debut på KunstnernesEfterårsudstilling 1936 og på Linien året efter, adskillige censurede udstillinger frem til 1950. Ifølge Weilbach begynder han som abstrakt maler "men har senere udstillet figurbilleder og malerier fra Københavns forstadskvarterer", ligesom han har arbejdet med større kompositioner med udgangspunkt i krigen og religiøse emner. Han deltager kun i Regnbuens første udstilling.
Knud Eel
Født i Hellested 2. januar 1914, død i Lemvig 12. september 1968. Gift i københavn 1941 med officersdatteren Grethe Ester Lund fra Næstved. Han modtager gennem Danmarks Brevskole (som meget almindelig på den tid) 1930-31 tegneundervisning af Axel Bredsdorf, siden vejledning af vennerne Herluf Bidstrup og Marius Engbert og gennemgår endelig 1935-41 Kunstakademiets grafiske skole under Aksel Jørgensen. Han debuterer på udstillingen Ung dansk Kunst i Studenterforeningen 1931 og deltager senere i sit korte liv i et væld af større og mindre udstillinger lander over, herunder forårsudstillingen på Aalborg Kunstmuseum 1943, og Fluesvampen sammesteds 1958. Et typisk Eel-værk, "Landskab Øster Han Herred" malet 1957, opnåede sidste år på Bruun Rasmussen auktion hammerslag på 5700 kroner.
Sven Fritzsche
Det siges om ham, at han kom i gang med at male, da han som "glashandler og porcelænskonge" i København (forretningen ligger stadig i Kompagnistræde) blev opfordret til at male at billede af Olaf Rude. På et tidspunkt i 1930'erne kommer han ind på Kunstakademiets malerlinie, og har fem værker, herunder "Furreby Kirke" med på akademiets elevudstilling i december 1938, og er i øvrigt på det tidspunkt formand for akademiets elevforening.
Mogens Føns
Deltager i Regnbuen 1939, ellers ingen tilgængelige oplysninger.
Ejnar Gross
Født 7. oktober 1895, død 1962. Autodidakt landskabsmaler med en ganske imponerende produktion. Renal Bache gør sig i "Malere i Aalborg" lidt lystig over, at Gross i starten af bitter nød lod sig forlede til at "hoppe på stedet" foran den gamle bispegaard på C.W.Obels Plads, som han malede igen og igen for at få brød på bordet. I det hele taget malede han meget gademiljøer og gårdinteriører, før han kastede sig over landskabs- og havnemotiver. Han har opsøgt lokaliteter over det meste af landet, men ikke mindst Rebild, Aalborg, Blokhus og Løkken optræder flittigt i hans værker.
Ejnar Gross
Født 7. oktober 1895, død 1962. Autodidakt landskabsmaler med en ganske imponerende produktion. Renal Bache gør sig i "Malere i Aalborg" lidt lystig over, at Gross i starten af bitter nød lod sig forlede til at "hoppe på stedet" foran den gamle bispegaard på C.W.Obels Plads, som han malede igen og igen for at få brød på bordet. I det hele taget malede han meget gademiljøer og gårdinteriører, før han kastede sig over landskabs- og havnemotiver. Han har opsøgt lokaliteter over det meste af landet, men ikke mindst Rebild, Aalborg, Blokhus og Løkken optræder flittigt i hans værker.
Tjek Jerne
ødt 1910 i Asch, Tjekkoslovakiet under navnet Ilse Wahlova, død 31. oktober 1945 i København. Bosat i Danmark fra 1930, gift 7. maj 1835 med læge, senere professor Niels Kaj Jerne (1911-94). Maleruddannet i Geneve 1932-35, Kunstakademiets malerskole (Kræsten Iversen), farveteknisk laboratorium 1936-37 samt freskoskolen (Elog Risebye) 1942. Rejser til Sweiz, Frankrig og Holland. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1933, deltog frem til sin tidlige død i et større antal udstillinger. Weilbach skriver, at hendes frøste maleriforsøg i Geneve blev vel modtaget, og her i landet tog hun for alvor fat på oliemalerier og akvareller efter også at heve beskæftiget sig med Majolika-kakkelmalerier. Hendes figurmotiver ag landskabsmotiver er forenklede og undgå
Asgerr Jørgensen (senere Jorn)
Født 3. marts 1914 i Struer, død 1973 i København. Læreruddannet ved seminariet i Silkeborg, hvor han også møder Kirsten Lyngborg, datter af jordmoderen i Løkken, hvilket fra 1935 fører til mange besøg i badebyen. De gifter sig i 1939 og får 3 børn sammen, inden de skilles igen 10 år senere efter et stormfuldt ægteskab. Fra ophold i Løkken sommeren 1936 tager Asger Jorn direkte til Lègers Malerskole i Paris, og det bliver en af mange indfaldsvinkler til hans i øvrigt på mange måder selvkomponerede kunstneruddannelse. Kunstakademiet 1937-39 og igen i 1942. Debut på Kunstnernes Efterårsudstilling 1937. Medstifter af kunsttidsskriftet Helhesten 1941 og af COBRA-sammenslutningen 1948 (Cobenhagen, Bruxelles, Amsterdam).
Henning Jørgensen
Ingen nærmere data, men han omtales i forbindelse med den første udstilling, som norjyderne holdt i påsken 1941, af Helge Kaarsberg i Aalborg Stiftstidende som manden bag "lette, vårglade akvareller, blandt hvilke man navnlig hæfter sig ved Ansgar Kirke", mens hans tuschtegninger får karakteren "mere usikre". På kunstauktionerne har hans malerier - fortrinsvis ekteriør- og interiørmotiver med personer, givet hammerslag på 500-2000 kr. Medvirker på Regnbuen 1941 med to værker, Forår og Efterår.
Harald Kjeldsen
Født 24. juni 1896 i Ringkøbing, død 31. december 1969 i Nr. Uttrup nord for Nørresundby. Studier ved Det Jyske Musikkonservatorium (violin/sang) frem til 1918. Gav koncerter ofte sammen med søstrene Christina (sang) og Inger (Klaver), var medlem af Budolfi Kirkekor og ernærede sig som musiklærer, som kirkesanger ved Nørresundby Kirke og som kantor ved Hvorup Kirke. Siden også undervisning i billedkunst på aftenskole. Som maler autodidakt, meget søgende som kunstner. Sammen med hustruen Kylle opsøgte han alle Limfjordens egne for at indfange det specielle lys over landskaberne. Sommerophold i Asaa, Blokhus, Hirtshals samt i Hammer Bakker, hvor parret havde fast ferieadresse i mange år. Udstillede på Regnbuen 1939-40, deltog i mange censurerede udstillinger, herunder Kunstnernes Efterårsudstilling 1951-53-56 samt et hav af lokale kunstforeninger og gallerier. Talrige værker solgt til virksomheder, skoler og offentlige institutioner.
Emma Mau Knudsen
Ud over at hun må antages at være søster til Erik Larsens førstye hustru, direktørdatteren Ellen Mau Knudsen, findes ingen optegnelser om hende.
Eruik Larsen
Født i Frederikshavn 3. august 1902, død på Hørsholm Hospital 27. september 1975. Gift med Ellen Mau Knuidsen 1934-40, og fra 1943 og nogle år frem med Gretha Birgittha Juel Ranten Tilbragte resten af livet med Teresa Paludan Sedorff som livsledsager. Elev af Karl Larsen 1932-33. Udlandsrejser Paris-Mûnchen 1929, Paris 1936. Debuterer på Kunstnernes Efterårsudstilling 1930. Weilbach siger om hans udvikling, at han fra sin uingdoms fransk inspirerede tegnekunst i 1930'erne gik over til store serier af tuschtegninger og oliemaleri med et livligt fortællende historisk eller literært indhold med emner fra f.eks. Tusind og En Nat, Terje Vigen eller Bispen på Børglum.
Alfred Munkholm
Optræder kun et år (1941) på udstillingen i Løkken med 3 værker (December, Godthaabsvej, Hasseris, Landskab, Nørholm). Handles forsat fra tid til anden på auktioner. Ingen yderligere oplysninger tilvejebragt.
Født 24. oktober 1893 på Slotved fattiggaard ved Sindal, død i Hjørring 20. november 1965. Kommer som 17-årig i lære som maler i Vraa efter nogle år med job som tjenestekarl og møllersvend. Får statsstipendium til 4 års uddannelse ved Aalborg Tekniske Dagskole, hvor han får udvidet sine tegneevner. Omkring 1930 i gang med en stor udsmykningsopgave i form af friser til Fiskernes Auktionshal i Hirtshals. Optrådte i 1930'erne som hurtigtegner på Strandpavillonen i Løkken. Stærkest i sine kultegninger, ikke mindst i form af vellignende portrætter.
N. Kølkjær Nielsen
Om ham har ingen oplysninger kunnet fremskaffes.
Anders Norre
Født 28. august 1899 i Nørre Økse Enge ved Brovst. Fra 1947 bosat i Løkken, hvor han døde føst i april 1960. Efter konfirmationen i lære hos en kuinstinteresseret købmand, der også selv malede. Selve købmandslivet var dog ikke noget for Anders Norre, som i stedet kom i malerlære 1914-18, hvorpå han gik på valsen i Skandinavien og syd på. Ligesom Lars Nielsen og Chr. Valentinusen nød han gavn af Laurits Pedersen i Aalborg, hvis dekoratør- og malerskole han tilbragte et par måneder på. Blev trods accepteret optagelse nægtet adgang til Kunstakademiet af sin far, som ikke ville kautionere. Han tegnede en del til de nordjyske dagblade. Udstillede første gang i 1922 og medvirkede siden ved et stort antal udstillinger fortrinvis i Nordjylland, herunder "Nordjyderne", som han var medstifter af i 1938. Desuden et stort antal seperatophængninger, især i Løkken.
Hans Sørensen
Født 8. maj 1906, dødsår mangler. Hans Sørensen var først og fremmest grafiker og illustrator til mange trykte udgivelser. Han leverede mange tegninger til satiriske Svikmøllen og var også blandt bidragsyderne til fiorsiden på Politkens Magasinet. Debut på Kunstnernes Efterårsudstilling 1827, studieophold i Paris 1929, efter krigen næsten 20 års udlændighed i Norden: studierejse til Norge 1946, ophold i Stockholm 1947-52, studierejse til Finland 1948, ophold i Norge 1959-66. Optrådt ved en lang række separatudstillinger startende i København 1930 hos Ramme-Larsen i Klosterstræde, og registreret i Galleri Hack i Fiolstræde 1966.
Viggo Thomsen
Med baggrund i de eneste oplysninger, der er opsporet om ham (i et interview med ovennævnte Hans Sørensen i Ekstrabladet 6.juli 1944), kan det om Viggo Thomsen noteres, at han portrætterede skuespillere til Politikens Magasinet, var nær ven af Hans Sørensen og ifølge ham eminent til at brygge en whiskey sour.
Gudrun Trier
Født 12. april 1910 i Højby på Sjælland som datter af gårdejer Jacob Sejr Trier. Død 7. oktober 1999 i København. Uddannet på Kunstakademiets billedhuggerskole hos Utzon Frank i 30'erne. Arbejdede fortrinsvis i ler og udførte livet igennem utallige buster. Ellen Bystrøm og Tjek Jerne hørte til hendes omgangskreds. Deltog med otte værker i den første Regnbueudstilling i 1938. Udstillede for sidste gang i 1997, "Familien Trier i 4 generationer" på Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs.
Chr. Valentinusen
Født 17. juli 1903 i Løkken, død i københavn december 1984. Efter afsluttet realeksamen i malerlære i Løkken , siden med ophold på Teknisk Skole i Aalborg med den tegneivrige Laurits Pedersen, men ellers autodidakt. Søger i sidste halvdel af 1920'erne at slå igennem som maler, et enkelt mislykket forsøg på at blive optaget på Kunstnernes Efterårsudstilling gør ende på ethvert håb i den retning. Knytter midt i 1930'erne et livslangt venskab med Asger Jorn, flytter til København 1937, men bevarer som maler næsten udlukkende mennesker og miljøer i og omkring Løkken som sin faste motivkreds. Holder bortset fra de to sidste krigssomre alle ferier i Løkken.
Carlo Wognsen
Født i Aalborg 1916, død samme sted 1979. Medvirker kun i Regnbuen 1941, da han også etablerede et nært venskab med Oskar og Hjørdis Bojesen. Af besættelsesmagten dømt til døden som modstandsmand men undslap med nød og næppe henrettelsen som følge af befrielsen 4. maj. Beskrives af Renal bache i "Malerer i Aalborg fra 1850" som "den solide krop" i kunstsammenslutningen Norjyderne, og den mest kendte maler i Aalborg-området i efterkrigstiden frem til 1960. Han beskrives som en glimrende tegner og har bl.a. illustreret en række af museumsinspektør Peter Riismøllers historiske bøger udgivet af Wilh. Burmesters Bogtrykkeri. I oliemaleriet lidt modsatrettet med et ønske om at bryde de nordjyske maleres isolation og samtidigt forankret i traditionen med "stort anlagte, lidt tungt indadvendte studier af det nordjyske klandskab og det gennemsigtige sommernatslys ved vestkysten". Især huskes ifølge Renal Bache "en række blåt lysende vinterbilleder af summarisk, karsk, kølig karakter". En lang række udsmykningsopgaver eksempelvis Rådhuset i Fjerritslev, Geriatisk Hosptal og 4. maj kollegiet i Aalborg samt Aalborg Værfts kantine. Altertæpperne til kirkerne i Øster Hornum, Veggerby, Gudum, Nøvling og Ulsted.
