81 Damperen "Spind" skyllet helt op på stranden ved Løkken den 2.1.1905 (Vendsyssel Tidende 3.-10.1.1905)
En Stranding ved Løkken
I Aftes Kl. 9½ lød raabet i Løkkens Gader: "En Stranding" og det har den samme elektrificerende Tone som raabet: "Brand". Man skyndte sig til Stranden, og da "blussede" allerede den strandede Damper. Skæret fra Nødblussene tog sig storartet ud mod den strandende, Hvide Sø. Redningsbaaden blev naturligvis strax alameret, og efter nogen Tids Forløb naaede den Stranden og blev sat i Vandet for at bjerge de Skibbrudne, hvis raab tydelig kunde høres i Land gennem Brændingens Larm. Strandingslyset - Blaalyset - blev tændt, og nu kunde man særdeles tydeligt skelne Redningsbaadens Kamp mod de fraadende Søer. En Tid lang var man i Uvished om, hvorledes alt vilde spænde af. Nogle sagde, at Mandskabet om Bord paa den strandede Damper havde firet dens Redningsbaad ned, og man frygtede nu for, at de ikke kunde klare Brændingen. Men strax efter lød Raabet: "Redningsbaaden i Land". Vi skyndte os hurtigt hen til Landingsstedet for at hjælpe de forkomne Reddede og se at bringe dem i Hus. Ti Minutter efter var 7 Matroser og 2den Styrmanden bænkede paa Gæstgivergaarden om en dampende kop Kaffe og Føde til de ilandkomne. Det viste sig, at det strandede Skib var Damperen "Spind" Kaptajn Kr. Jørgensen. Skibet var paa Rejse fra Glasgow til Hjemstedet, Kristiania, ballastet. Deres Korrespondent ilede nu atter til Stranden og kom Tids nok til at tage en Haand med, da Redningsbaaden skulde skydes i Havet, hvoraf de fleste af os blev vaade til Bæltestedet. Men under saadanne Omstændigheder betyder det jo intet. Redningsbaaden gaar atter ud og lander nogen tid efter med 5 Mand. Kaptajnen og 1ste Styrmand samt 2 Maskinmestre nægtede at gaa fra Borde. Paa denne Tid havde Damperen imidlertd hugget sig over anden Revle og viste os tydeligt sin Bagbordslanterne, saa vi var forvissede om til Morgen at se Damperen nær Land. Redningsbaaden blev ved Stranden og almindelige Folk begav sig Hjem. Der blev sendt Bud efter Switzers Bjergningsdamper, og det antages, at den vel kom i Eftermiddag.
I Morges da man kom til Stranden, laa den stor Damper lige tæt ved Land, og en Fladbaad var ude ved den. Det var Kaptajnen, der skulde hentes; thi i Morges tidlig var vor stedlige Øvrighed mødt for at holde Søforhør. Kaptajnen, en ung Mand paa ca. 30 Aar og forklarede Tilstedeværende at Tykningen og Strømsætningen var Skyld i Strandingen. Skibets Navn er som melt "Spind". Det er ballastet paa Rejsen fra Glasgow til Arendal og laster 82 Tons. Kaptajnens Navn er Jørgensen. Det meste af Besætningen var meget gennemblødte og en Mand maa i Dag holde Sengen. Ved Avisslutningen ser det ud til, at Skibet bliver Vrag. Det er drevet en Skibslængde længere ind mod Stranden og Storm og Sø Voxe. For Tiden er 1ste Styrmand og 2 Maskinmestre om Bord.
Senere Meddelse.
Da Redningdbaaden gik ud 2den Gang, mistede den Dræg og Anker. Efter Forlydende har Kaptajnen nægtet at afgive Søforklaring, Da han nemlig opholder sig om Bord , kan Skibet ikke betragtes som Vrag. Den bjergede Del af Besætningen kom ikke gennemblødt fra det strandede Skib, fra hvilket de firedes ned i Redningsbaaden. Men denne sidste fik nogle slemme Styrtsøer paa Turen ind. Switzers Agent Kaptajn Lund, opholder sig i Eftermiddag i Løkken.
Strandingen i Løkken - Badehotellet Spind
Fra Løkken skrives til os: I Morges da Løkkens Beboere kom op saa de et Syn saa mærkeligt, som ingen tilforn havde set. En Damper, der saa at sige laa paa Stranden. Den var ikke længere ude, end at Drengene prøvede paa at vade derud med Træsko paa. Faktisk kan man kun vade ud til strandingen i Havstøvler, og Kaptajnen, som i Nat har opholdt sig paa Gæstgivergaarden, gik i Morges tidlig ned i Havstokken og talte med Folkene, der opholdt sig om Bord. Folk i Massevis strømmede ned til Strandingen og blev baaret om Bord. Damperen vender sin Bredside mod Land, og der er ringe Udsigt til, at faa den flot, saa Løkkenboerne glæder sig saa smaat til at beholde den. Den kunde jo f.eks. til Sommer passende anvendes til Badehotel. Saa kunde Gæsterne da ivertfald let komme i Vandet. Der siges, at Damperen skulde have et Hul i Bunden, hvad der heller ikke er usandsynligt, eftersom den er meget flad og hele Tiden har ligget og hugget i Havbunden. Endvidere fortælles, at Kaptajnen paany har kaldt Folkene om bord, fordi de har smagt lovlig meget paa den danske Brændevin, der gjorde dem krigslystne. I hvertfald er Besætningen endnu ikke afmønstret. Switzer er endnu ikke ankommen, hvilket ogsaa ville være til liden Nytte, eftersom der er ret stærk Sø.
Spind
Staar i Dag saa langt oppe paa Løkken Strand, at man kan gaa Tørskoet til den. Switzers Damper ankom i Nat, men synes forløbig ikke at ville gaa i Lag med Redningsarbejdet. Den kan nemlig ikke gaa saa langt ind, at Trosserne kan naa Skibet. Efter hvad det svensk-norske Konsulat oplyser, er Skibet bleven undersøgt, og det viste sig at være helt. 6 Mand er bleven afmønstrede og afrejse i Dag til deres Hjemstavn.
Løkken 6. Januar - Strandingen ved Løkken Switzers
Bjergningsdamper har endnu ikke forsøgt at tage den strandede Damper af Grunden, og det vil ogsaa vanskeligt kunne lykkes, da Damperen ligger helt inde paa Land. Der har vist nok været Tale om ogsaa at tilkalde den nye Bjergningsdamper "Viking", men herom vides dog intet bestemt. Herredsfoged Juhl er i Dag hernede for at afholde Søforhør i overværelse af Søretsmedlemmerne Sognefoged Pedersen og Købmand Mikkelsen.
Kaptajnen og Mandskabet har som meddelt i Gaar, den 6. afgivet Søforklaring for Herredsfoged Juhl i overværelse af søretsmedlemmerne, den norske Vicekonsul og assurandørernes Befuldmægtigede. Med Hensyn til Skibets Stilling er Udsigterne for Bjergning hverken værre eller bedre end hidtil. Bliver Vejret nogenlunde belejligt gaar "Switzer i Gang med Arbejdet. Kaptajnen har gennem det herværende Konsulat afmønstret 6 Mand. Resten vil han beholde foreløbig. Han saavel som Mandskabet bør forøvrigt fremdeles om Bord paa Skibet. Som en kuriøsitet kan anføres, at en "Landkrabbe" der i Gaar var om Bord paa den for Bølgeslaget rokkende Damper, blev angrebet af Søsyge.
(Frederikshavn) Standingen ved Løkken
Bjergningsdamperen "Frederikshavn" indkom i Gaar Nat fra det ved Løkken strandede Dampskib "Spind" af Kristania. Der var ikke noget at gøre forløbig, men Bjergningen er dog ikke opgivet. Da det strandede Skib staar langt inde under Land, skal man have forholdsvis meget Bjergningsmateriale skaffet til Veje, inden man med det forønskede Resultat for Øje kan paabegynde Arbejdet, men saa snart det er skaffet til Stede og Vejret falder gunstigt, skal Bjergningsforsøgene optages. Fra Løkken skrives: Under et vældigt Stormvejr i Nat satte Havet Damperen saa langt ind, at Skibet vil staa paa den tørre Strand, naar Søen falder til Ro. Den, der ikke kender Havets Kræfter, vil forbavses over, at de forholdsvis svage Brændingsskoulp, der naa ind over Stranden, kunne flytte det 229 Alen lange Skib, men vi herude have set med egne øjne, hvorledes det gaar til. Søerne sætte saa hyppigt og stærkt ind mod Damperen, at den slingrer voldsomt, og medens Skibet er i Bevægelse, løfter Vandet, hjulpet af Stormen, skiftevis Forenden og Agterenden et lille Stykke ind, saa at det store Skib til sidst lystre Elementernes Villie. Iøvrigt er Switzers Redskaber alt naaede Løkken pr. Vogn fra Frederikshavn. Skibet sikres forløbigt mod ituslagning derved, at det staar saa højt oppe. Og naar Vinden bliver stadig østlig, kan det maaske ved en slidske føres tilbage i Havet. Saa løber det for anden Gang - af Stabelen.
83 Dampskibet Margeret strandet ved Løkken efter at være blevet ramt af en kraftig bølge i Nordsøen den 28.11.1812 (Vendsyssel Tidende 28.11-3.12.1812)
I Dag tæt over Middag kom en Damper udfor Løkken drivende nordpaa og samtidig indefter. Da man fra Land kunde konstatere, at den dels havde stærk Slagside, forudsaa man allerede en Katastrofe. Imidlertid lykkedes det Kl. 1½ Damperen at faa kastet Anker tæt udenfor yderste Revle, og der henligger den nu. Det er haardt Vejr med stærk Sø. Springer Ankerkættingen er det ude med den. Der er telegraferet efter Switser, hvis Bjrgningsdamper "Viking" straks afgik til Vestkysten. Senere: Damperen har hejst Nødsignalet og affyret Nødskud. Redningsmandskabet er parat, men Skibet er for langt ude. For Tiden er Vejret nogenlunde.
En Stranding ved Løkken i Gaar - den svenske Damper "Margaret" havareres og gaar paa Grund ved Løkken
Løkken Torsdag. Der blev almindelig Valfart paa Bakken her i Løkken i Eftermiddag, da det rygtedes, at en havareret Damper havde kastet Anker her lige ud for. Det var en Fragtdamper uden Skorsten og Kommandobro. Den laa ca. 3/4 Mil ude, og Fiskerne syntes ikke, situationen var særlig farlig. Den havde vel Signal oppe, som betyder, at den ikke kan manøvrere, men der er sendt Bud til Switzer, og den kunde jo ogsaa muligvis blive opdaget af en anden Damper og taget paa Slæb. Lige før Aften blev der et Par Gange antændt et Kanonslag derude, og enkelte Fiskere begyndte at snakke om, at man burde gaa ud og se, hvordan det egentlig stod til derude.
Da opdagede man pludselig, at Damperen er i Færd med at drive ind mod Land, og samtidig blev der tændt Blus derude. Saa kom der Liv i Folk i Løkken. Vognmændene sendtes efter Redningsbaaden, og Stranden var paa et Øjeblik sort af Folk, der ivrigt diskuterede Stillingen, og da der hørtes Raab fra Damperen, var Spændingen oppe paa det højeste. Nu var det jo blevet mørkt og uhyggeligt, og Minutter syntes at være Halve Evigheder, og Folk, som ellers til Daglig ikke ved andet end godt at sige om vores Redningsvæsen, de bandede nu paa, at hele det danske Redningsvæsen ikke er en sur Sild værd, ja, Emnet var endnu ikke helt udtømt, da en Mand kom løbende nordfra og meddelte, at Redningsbaaden allerede havde været ude og var kommen i Land med det reddede Mandskab, som var kommen op paa Gæstgivergaarden. Vi opsøger da Kaptajnen for at faa nogle nærmere Oplysninger, hvilke han ogsaa meget elskværdig giver. Kaptajnens Navn er C. E. Schale. Skibet, der bærer Navnet "Margaret", tilhører Rhederiet Wilson og Co i Gøteborg; det er 609 Tons (svensk Maal) og sejlede i Tirsdags fra Grimsby, lastet med Kul til Rønne. Turen over Nordsøen var haard, særlig Natten mellem Onsdag og Torsdag. Ved 12½-Tiden kom en mægtig Styrtsø, som rev alt opstaaende paa Dækket over Bord. Alle fire Redningsbaade gik over Bord. Skorstenen ligeledes. Styrehjulet paa Kommandobroen var som skaaret bort med en Kniv, kun Axelen til Signalapparatet hang der endnu, sammenbøjet som det kun var et Stykke Staaltraad. Desværre var ogsaa de tre Mand, Styrmand, Rorgænger og Udkigsmand, som befandt sig deri, gaaet med over Bord. Sandsynligvis er de slaaet ihjel med det samme, thi da der kom Folk op, var det umuligt at opdage Spor af dem. De var meget afholdte af deres Kammerater og Foresatte. Deres Navne er 1ste Styrmand Elias Lindblad, 26 Aar gammel, Reserveunderlløjtnant i den svenske Marine, hjemmehørende i Karlskrona, Letmatros Carl Carlson, 17 Aar gammel, fra Matvik i Blekinge, og Ungmand Carl Enoch Johansen, 19 Aar gammel, fra Gøteborg. Efter at Skibet havde faaet den Medfart, kunde det ikke længere styres, men drev herind mod Kysten, hvor det kastede Anker ved 2-tiden i Eftermiddag, men da det havde fået et stort Hul i Fordækket, hvorigennem det oprørte Hav sendte den ene Styrtsø ned efter den anden og det desuden var Læk, saa det trods ihærdig pumpning stadig sank dybere, savede folkene Ankerkættingen over og lod det drive paa Land. Det tog grund paa yderste Revle, men just som Redningsbaaden var kommet ud og havde kastet Anker ved Siden af det, kom det klar af Revlen og drev længere ind. Det skete i en saadan Fart, at Redningsbaaden maatte kappe begge Ankere for ikke at blive paasejlet. Redningsarbejdet gik ellers godt. Der reddedes 10 Mand, en Hund og en Kat. Mandskabet vaager over Dyrene med største Ømhed. De reddede er alle fra Sverige, naar undtages Stewarden, der er fra Harburg i Tyskland. Nu da disse Linier skrives, er Damperen kommen over 2den Revle, og er altsaa nær ved Land. Switsers Bjergningsdamper "Viking" er nu kommen og har lagt sig for Anker herudfor.
En Braadsø der afgør en Dampers Skæbne - En Stormnat i Nordsøen - En Styrtsø knuser en Dampers Overbygning og dræber tre Mand
En af vores Korrespondenter talte med Kaptajn Schale fra "Magaret" kort efter, at han og Mandskabet var bragt i Land. Kaptajn Schale er en stout Sømand i Fyrrerne. Han sidder og nyder et ordentlig Maaltid Mad, hvad han ikke har faaet i det sidste Døgn. Jævnt og ligetil fortæller han om dettes Forløb. Kun nu og da gaar der som en Skælven gennem ham, naar han tænker paa disse Timers Lidelser. Det var Onsdag Nat ved 1-Tiden vi gik i det haarde Vejr nordover og havde netop faaet Hanstholm Fyr i Sigte.
Jeg var gaaet nedenunder for at faa lidt Hvile. Saa lød der et forfærdelig Brag, der fortsatte i en tordende Larm. Jeg styrtede op paa Dækket - og mit Skib var næsten ukendeligt. Det var en uhyre Braadsø, der var gaaet over os og havde raseret alt opstaaende. Jeg raabte:"Hvor er Folkene!"Men ingen svarede. Jeg gentog mit Raab, men forgjæves. Det viste sig nu, at Kommandobroen, hvorpaa de 3 Mand, der styrede Damperen, befandt sig, var helt bortrevet af Braadsøen. I samme nu var jeg klar over deres Skæbne. Der var ingen Redning mulig, saa meget mindre som Braadsøen ogsaa havde taget Damperens fire Baade. Endvidere havde den i sin Vælde bortrevet Skorstenen samt Skanseklædningen og alt opstaaende. Endelig havde den givet os ca. 20 Gr. slagside. De løsrevne skibsdele havde hugget Huller i Dækket baade i Luv og Læ, og gennem disse Huller strømmede der Vand ned i Skibet. Dette drev for Vind og Vove eftersom Styremandskabet var bortrevet. Rattet var beskadiget, men dog ikke mere, end at det kunde benyttes. Vi havde tre Fyr under Kedlerne; men det i Læside blev slukket af det indtrængende Vand, fordi Skibet heldede saa stærkt. Kaptajnen fortæller videre, hvorledes Hullerne i Dækket blev saa nogenlunde stoppede i Luvart, men Hullerne i Læ var det ikke muligt at komme til, da Vandet stadig stod over dem. Og med den heldning, Skibet havde, var det umuligt at færdes paa Dækket. Nu greb Kaptajnen selv Rattet, det vil sige: han maatte lade sig binde fast for at kunne blive ved Styregrejerne. Og nu begyndte en sørgelig Sejlads. Der blev fyret saa meget paa de to tilbageværende Fyr, at Damperen saa nogenlunde kunde styres, og paa Stumperne af Kommandobroen stod saa den fastsurrede Kaptajn og drejede Rattet. Søen vaskede over og gennemblødte ham. Det var ikke saa galt. Voldsomme Hagelbyger piskede hans Ansigt. Det var til at holde ud. Men rædselsfuldt uudholdeligt var det, at Røgen fra det Hul, hvorover Skorstenen havde staaet, ustandselig vældede op omkring den ulykkelige bundne Kaptajn, der hver Øjeblik var ved at kvæles. Den slog ind i hans Ansigt og sved de rindende Øjne, som i Forvejen var spændt godt for, naar han skulde magte Styringen i den mørke Stormnat. Intet Under at Kaptajn Schales Øjne endnu, medens han sidder og spiser, er ophovnede og blodskudte, ligesom hans Hænder er fulde af Saar fra taget om Styregrejerne. Under disse frygtelige Forhold holdt den djærve Kaptajn ud paa sin Post i 12 lange Timer! Da var "Margaret" ud for Løkken, Den var gaaet nær til Land, da man var klar over, hvor det bar hen, idet det nemlig, trods Pumpning, ikke var muligt, at holde Damperen Læns. Lidt uden for tredie Revle lod man Ankerne gaa. Da var Kl. 1½ Torsdag Eftermiddag. Man vilde gøre endnu et Forsøg paa at klare Stillingen ved at kaste Kul overbord. Det hjalp noget, men ikke nok. Det vilde være den visse Død at tilbringe Natten under disse Forhold, hvorfor man besluttede at gaa ind, idet man stolede trygt paa Løkkens Redningsvæsen. Imidlertid blev man forsinket en Del ved, at det var umuligt at faa givet Los. Man maatte ligefrem til at file Ankerkjættingerne over. Saa gik det altsaa indad mod Revlerne, alt imens Mandskabet blussede, opsendte Raketter og affyrede Nødskud for at være sikre paa at blive bemærkede af Løkkens Redningsvæsen, inden Mørket faldt paa.Dette lykkedes ogsaa fuldt ud, som ovenfor skildret. Kun skal nævnes, at det kneb noget at faa 1ate Mester med. Han havde nemlig en - Evighedsmaskine, og han var lige ved at sætte sit Liv paa Spil for at redde dette Apparat. Omsider fik man dog baade Maskinmesteren og hans Evighedsmaskine i Baaden, der lykkeligt naaede Land.
Fra Strandingsstedet
I dag er det klart Vejr med rolig Sø og her er almindelig Valfart til Stranden for at se den Strandede Damper, der ligger næsten inde ved 1ste Revle, ikke ret langt fra Land. Fiskerne er ude med den store Fladbaad for at hjælpe Folkene at bjerge deres Tøj. Da der netop gaar en Pram derud, benytter vi Lejligheden til at gaa om Bord. Det er et mærkeligt Syn, som møder os.
Skibet ligger højt over Vandet med Forenden, men Bagskibet staar i Vand til over Rælingen. Man faar et godt Bevis for, Hvilken uhyre Magt Vandet har. De tykke Jernplader, som danner Skibets Skanseklædning, er trykket ind i venstre Side paa hele Forskibet. Det ser ud som Kanten af en Papæske, traadt af en uhyre stor Fod. De tykke Staaltraadsvanter paa Formasten er filtret sammen med Jernstænger, som om det havde været et almindeligt Tovværk. Luftfanger og Styrehus er fejet bort, som om det havde været Legetøj. Baadene er væk, og Daviderne, som bruges til at slænge dem ud med - er bøjet i alle Retninger, og en er knækket som Glas. Alt er et Kaos. Folkene er travlt beskæftigede med at bjerge deres Tøj, og da nogle af dem havde Kahyt i en Overbygning paa Forskibet, faar de det meste. Maskinfolkene, der har Kahyt i Bagskibet, kan intet faa bjerget, da hele Agterskibet er under Vand. Mandskabet er ellers i godt Humør, særlig Stewarden, der er travl beskæftiget med at bjerge Provianten, som er hans Ejendom. Switzers Agent har været ude paa Vraget. Han siger der er kun ringe Sandsynlighed for at bjerge Skibet. "Viking" er nu afgaaet til Frederikshavn for at hente en Motorpumpe. Man vil da forsøge at pumpe Damperen Læns. Men hvis Vandet stiger eller Vandet synker dybere, kan intet gøres. Kaptajnen siger, der er 665 tons Kul i Lasten. Foreløbig maa intet bjerges af, hvad der tilhører Skibet, før Switzer har gjort Forsøg paa at bjerge dette.
Tolv Timer i Dødsangst - Damperen Margrethe"s Haveri i Nordsøen - Engelsk Fiske Damper forlod de Nødstedte skønt disse anraabte om Hjælp
Fra Løkken skrives til Vendsyssel Tidende: Nu da der er kommen lidt Ro i Sindene, opsøger vi Stewarten, Alfred Gilly, for at faa lidt nærmere Forklaring om Strandingen. Han fortæller: "Margaret" er ca. 23 Aar gl. og stammer vist oprindelig fra Lübeck. Paa den sidste Rejse havde vi jo haardt Vejr over Nordsøen, men jeg har været ude i lige saa slemt Vejr før. Præcis Kl. 12 blev hele Mandskabet purret ud til Afløsning, og hvis Styrtsøen var kommen den Gang, var 9 Mand gåat over Bord, og Maskinfolkene og jeg havde saa været ene tilbage.
Kaptajnen sagde den Gang, at han vilde gaa til Køjs, men hvis Vejret blev Værre skulde 1.Styrmand kalde paa ham. Men en halv Time senere vaagnede vi ved at høre et frygteligt Brag. Vi var øjeblikkeligt alle Mand ude af Køjerne. Jeg havde lige fået et par Benklæder paa, da Kaptajnen kom ind og bad mig om at tænde en Lanterne, men Skibet rullede saa stærkt, at først det tredie Forsøg lykkedes. Da vi kom op paa Dækket opdagede vi strax Skaden, der var sket. Folkene, der gik over Bord er sikkert Død i samme Øjeblik, thi der er ingen, der har hørt en Lyd fra dem. Stewarten viste med Taarer i Øjnene et Fotografi af 1.Styrmand. Efter at Kaptajnen var surret fast ved Rattet, og 2.Styrmand med en Line om Livet havde været oppe og læst Kompasset af, gik vi alle Mand i Gang med at lempe Forlasten tilbage for muligvis at faa Skibet paa ret Køl. Skovlene var laaset inde i et Skab og 1.Styrmand tog Nøglen med over Bord, saa vi maatte bruge de bare Næver. Vi sled som vanvittige, dog uden større Resultat. Da Klokken var ca. 4, lykkedes det os at praje en engelsk Fiskedamper, den kom ogsaa paa Siden af os, men trods vore Bønner og Raab om Hjælp, gik den dog fra os igen. Hvis jeg havde staaet med et Gevær i Haanden, kunde jeg have nedskudt den Kaptajn, der saaledes lod os i Stikken. Det var frygtelige Timer i Dødsangstens Kvaler. Hver Gang Skibet tog en større Bølge over sig, tænkte vi: Saa nu er det forbi, og Baadene og Redningsgrejerne og alt, hvad man kunde tænke sig at redde sig paa, var skyllet over Bord. Vi gik stadig langsomt nordpaa med det svage Haab at naa Havn. Da vi kom ud for Løkken stod Vandet saa højt i Maskinrummet, at det slukkede det sidste Fyr. Kaptajnen gav da Ordre til at kaste Anker. Det var dog lettere sagt end gjort, thi vi kunde ikke faa Damp til Spillet. Til sidst lykkedes det os dog ved overmenneskelige Anstrengelser at baxe det store Anker udenbords. Vi pumpede stadig med Haandpumperne, men Skibet sank dybere og dybere. Vi besluttede da at strande, men da vi ikke kunde bruge Spillet, kunde vi ikke løfte Ankeret. Vi maatte da save kættingen over, men 2 savklinger knækkede under Arbejdet. Dog til sidst kom vi los, og nu sidder jeg Gud ske Lov her, og jeg skal ikke ud at sejle mere. Den Tur gør jeg ikke en Gang til. Han taler mange rosende Ord om Kaptajnen, der stog saa længe og tappert ved Roret uden at faa hverken Mad eller Drikke og med Røg og Vand i Ansigtet.
"Margaret"s Stranding ved Løkken - Sidste Akt af Sørgespillet
er nu til Ende. I Gaar var en af Switzers Dykkere nede for at undersøge Skibet og Grunden, det staar paa. Efter at han havde afgivet Erklæring, blev man enige om , at det vilde koste mere at faa Skibet ud, end dette er Værd. Fuldmægtigen fra Assuranceselskabet erklærede da Skibet for fuldstændigt Vrag, og alle, der i Embeds Medfør var i Løkken, tog hjem. Kaptajn og Mandskab tog Kl. 4 med Automobil til Hjørring for over Frederikshavn at komme til Gøtteborg. Saa vidt vides er der endnu ikke set Spor af de 3 Mænd, der skyllede over Bord. Som nævnt er de formentlig dræbt straks af det voldsomme Slag. Men saa længe deres Lig ikke er fundet er der jo en omend meget svag Mulighed for, at de kan være reddede. Man maa jo huske paa, at samtidigt med dem gik Skibets fire Redningsbaade over Bord, og det kunde jo altsaa tænkes, at de har faaet fat i noget haraf og er bleven holdt oppe, indtil et Skib kunde optage dem. Ulykken skete jo i et Farvand, hvor der dagligt sejler mange Skibe. Den reddede Besætning paa Dampskibet "Margaret" af Gøteborg afsejlede i Formiddags med "Oluf Bager" til Gøteborg.
84 Stranding af damperen "Amphitrite" på Furreby Strand (Vendsyssel Tidende 24.12.1916)
En Stranding ved Løkken juleaftensdag. Svensk Damper "Amphitrite" strandet og atter flotbragt - 600.000 Pund Oliekager kastet over Bord Løkken. Søndag Morgen ved 3½-Tiden alarmeredes Løkkens Redningsmandskab og en Del Beboere af det nu heldigvis sjældne Budskab: En Stranding. En Dampfløjtes vedvarende Tuden gjorde klart, at det var en Damper, der stod nord paa Furreby Strand. Redningsbaaden kom hurtigt ud, men paa Køreturen langs Stranden var det nær gaaet galt, da Hesten for Vognen med Rekvisitterne pludeselig sank i blødt, saa de kun med Nød og Næppe blev reddet. Den grundstødte Damper, som stod paa 2. Revle var "Amphitrite" fra Helingborg, Kapt. E. Evald, den var paa ca. 2700 Tons og lastet med Oliekager til Malmø og Helsingborg. Den kom fra Savanna i Amerika og har haft en ualmindelig haar Rejse med Storm og Byger, saa Mandskabet mange Gange troede sig fortabt. De hældte Olie paa Vandet for at dæmpe Bølgerne. Da Rejsen varede 32 Dage var det blevet samaat med Kul, og de sidste Dage fyrede de næsten kun med Oliekager, som forøvrigt viste sig at være et udmærket Brændsel. Natten mellem Lørdag og Søndag var Vejret særlig slemt med Snebyger, og Vind og Strøm satte Skibet saa meget ud af Kurs, at det strandede, og da det ikke kunde komme løs ved egen Hjælp, sendte det Nødsignaler, hvorefter altsaa Løkkens Redningsvæsen alarmeredes. Søen var meget høj, saa Redningsbaaden døjede en Del med at nærme sig Skibet, men ellers gik redningen af den 19 Mands Besætning godt. De kom ind paa Gæstgivergaarden, hvor de blev lidt optøet, og hos de Handlende blev der købt nyt Tøj til dem, da de var drivende vaade fra yderst til inderst. Et af switzers Skibe og Løkkens Bjergelaug gik Julemorgen i Gang med at kaste en Del af Oliekagerne over Bord for at lette Skibet, og dermed fortsattes baade 1. og 2. Juledag.
Først i Morges lykkedes det Switzers Dampere "Viking" og "Kattegat" at faa Damperen flot. Der var da kastet ca. 300 Tons Oliekager i Havet. Ladningens samlede Værdi anslås til 2-3 millioner Kr. og Fragten alene udgjorde 240.000 Kr. Skibet kom af grunden i Morges Kl. 4, hvorefter "Kattegat" ledsagede den til Frederikshavn. 9 Løkken Fiskere er om Bord for at assistere. "Viking" gik videre ned til Ringkøbingkysten, hvor den svenske Damper "Fingal" staar atrandet.
Damskibet "Amphitrite" af Helsingborg, der strandede ved Løkken, indkom hertil (Frederikshavn) i Gaar Eftermiddag, ledsaget af Bjergningsdamperen "Kattegat". Skibet er Læk, men bliver her undersøgt af Dykker. Det bliver endvidere besigtiget og takseret, og naar det har faaet sødygtighedsattest, afsejler det til Bestemmelsesstedet Malmø. Det maaler en Nettodrægtighed paa 1047 Tons. Bjergningsdamperen "Viking" afsejlede fra Løkken til den ved Nr. Lyngvig strandede Damper "Fingal", hvortil "Kattegat" ogsaa skal afgaa.
89 Dampskibet Mercurius strandet ud for Pirupshvarre den 25.11.1947 (Vendsyssel Tidende 25.11-26.11.1847)
Svensk Damper strandet ved Pirrupshvarre i Nat - Redningsbaaden fra Løkken har efter et yderst vanskeligt Redningsarbejde, indbragt Besætningen paa 14 Mand
Redningsbaaden i Løkken blev i Morges ved 8-Tiden alarmeret fra Pirupshvarre mellem Blokhus og Løkken, hvor en stor Damper i løbet af Natten er strandet paa den mellemste Revle. Det vides endnu ikke med Sikkerhed, hvilken Damper det drejer sig om, men af et ilanddrevet Redningsbælte fremgaar det med til Vished grænsende Sandsynlighed, at der er Tale om den 1200 Tons store svenske Damper "Mercurius" tilhørende Rederiet O. F. Almarks Eftflg. Karlstad. Skibet er krænget helt over, ogh i den oprørte Sø er Redningsarbejdet yderst vanskeligt. Ved 11-Tiden var det lykkedes, at faa seks Mand af Besætningen bjerget om Bord i Redningsbaaden fra Løkken. Yderligere er alarmeret Redningsbaaden fra Slettestrand, ligesom Falck fra Aalborg er mødt med Ambulance for at tage sig af eventuelle saarede blandt Besætningen, naar de kommer i Land.
Strandingen først opdaget i Morges
I Blokhus og Pirupshvarre hørte man i Aftes ved 23-Tiden en Damper tude, men hæftede sig ikke nærmere ved det, hvorfor Strandingen først blev opdaget i Morges, da det blev lyst. I Nattens løb var der forskellige Steder paa Stranden inddrevet en Del Dæksluger og andet Vraggods, og man regner med, at det stammer fra den Nødstedte Damper. Redningsbaaden fra Løkken var ved Redningsstedet Kl. godt 10, og det varede ikke længe, inden den ved Hjæp af Liner, udskudt med Raketbøsser fik Forbindelse med Damperen saa Bjergningsarbejdet kunne begynde. En efter en blev Skibets Mandskab spændt fast i en Sele og trukket gennem det oprørte Hav til Redningsbaaden. Ved 11-Tiden var der paa denne Maade reddet seks Mand og man regnede da med, at der var ti-tolv Mand tilbage, idet Besætningen mentes at være paa 18-20 Mand. Da Bølgegangen er meget voldsom er det umuligt for Redningsbaaden at komme Damperen nærmere end paa en Afstand af 50 Meter.
Kun Kommandobroen rager op
Damperen staar ca. 500 meter fra Land, og det meste af den er under Vand, idet kun Kommandobroen, der er placeret helt henne i Damperens Agterende, rager op. Lasten har bestået af Papir, idet flere Hundrede store Papirruller er drevet ind paa Stranden, De stammer antageligt fra Dækslasten, der er gaaet over Bord. I Formiddagsløb samledes en mængde Mennesker på Stranden ud for Strandingsstedet og fulgte med Opmærksomhed det vanskelige Redningsarbejde, hvis enkelte Faser kunde iagttages med det blotte Øje.
Alle Mand reddet
Ved Redaktionen Slutning meddeles det, at Redningsbaaden nu var kommet ind til Stranden ved Pirupshvarre med de 14 Mand, som den strandede Dampers Besætning viste sig at udgøre. Det drejede sig ganske rigtigt om Damperen "Mercurius", og Kaptajnen Kent Olaf Olssen fortalte, at Skibet havde været paa Vej fra Karlstad til Antwerpen med Papir. Natten mellem Søndag og Mandag, da man befandt sig ved Skagerak Fyrskib udfor Hanstholm sprang en Bundtank Læk, saa Damperen fik 25 Graders Slagside. Siden sprang endnu en Bundtank, saa Mandskabet mistede Herredømmet og Skibet drev afsted for Stormen. Strandingen fandt Sted ved 0.30-Tidem i Nat. Besætningen blev bragt ind hos Strandfoged og Hotelejer Svenningsen i Blokhus, hvor enkelte af dem blev bragt til Sengs.
"Mercurius"s Besætning om de dramatiske Timer - Der brændte Nødblus hele Natten, og tilsidst maatte man tænde Ild i Skibets Spuleslange
Hele Dagen i Gaar valfartede Folk til Pirupshvare for at se den Strandede Svenske Damper "Mercurius", hvis Forskib ligger dybt i Sandet paa anden Revle, Skønt Vinden er løjet en del af, er Vesterhavet stadig i saa stærk Oprør, at det er umuligt at naa ud til skibet. Det var Strandfoged Karl Nielsen, Pirupshvarre, der først opdagede den nødstedte Damper, da han lidt før Kl. 7 i Gaar Morges gik paa Stranden for at se, om Stormen havde drevet noget i Land. Han skyndte sig til Telefonen og ringede Opsynsmand Svenningensen i Blokhus op. Da Blokhus Redningsbaad imidlertid er fjernet af Tyskerne under Besættelsen og ikke er ankommet tilbage, maatte Opsynsmanden rekvirere Redningsbaaden i Løkken. Derfor havde Mandskabet paa den Strandede Damper endnu nogle Timers Ventetid før Redningen, idet Løkken Redningsbaad skulde gøre den lange Rejse gennem det oprørte Hav.
Hvad gik forud for Strandingen
Vi havde i Gaar Eftermiddag en Samtale med Skibets Kaptajn Olsson, og nogle af Folkene, der berettede om deres dramatiske oplevelser. To af Matroserne var danskerne Løper fra Dragør og Knud Andersen fra Lolland. "Mercurius", der er lastet med Jern, Feltspat og Papir, afsejlede fra Karlstad Fredag Aften og kom Lørdag Aften ved 19-Tiden ind til Gøteborg, hvor den paa Grund af Taage maatte ligge til Søndag Morgen ved 2.30-Tiden. Søndag Aften blæste det op til Storm og ud paa Natten skete der det Uheld om Bord, at en af Tankene sprang læk. Kl. 2.30 Mandag Morgen fik Skibet en Slagside paa 25 Grader, og den laa nu med Bagbords Lønning helt nede i Vandkanten, saa Bølgerne slog ind og fyldte Kamrene med Vand samt slukkede Ilden i det ene Fyr. Kl. 3 blev hele Mandskabet purret og Redningsbaaden blev gjort til at sætte ud. Slagsiden blev stadig større, saa hver eneste Sø gik ind over Skibet, og Folkene maatte nu gaa i Gang med at lænse med Spande. Damperen befandt sig paa dette Tidspunkt omkring 50 Sømil Vest for Hansholm.
Forgæves
Man opsendte Nødraketter og tændte Nødblus, ligesom Dampfløjten med faa Minutters Mellemrum blev sat i Gang. Saaledes gik Resten af Natten samt hele Mandagen, og skønt man fra Skibet kunde se Land, var der Ingen paa Land, som lagde Mærke til det nødstedte Skib. Med Ilden fra det andet Fyr lykkedes det at holde Maskinen i Gang, men med lav Spænding, og man begyndte at bakke op langs Kysten. Lidt over Midnat tog "Mercurius" Grunden ud for Pirupshvarre, og Kl. 1.30 i Gaar Nat stod den fast paa anden Revle nogle Hundrede Meter fra Land. Hele Besætningen samledes oppe paa Kommandobroen, der var det eneste Sted paa Skibet, hvor der var til at være, og heldigvis var Kommandobroen lukket, saa de fjorten Mand kunde staa i læ for Stormen og Søerne, der stadig brækkede ind over Skibet. Hele Natten fortsatte de med at afbrænde Nødblus, og til sidst maatte de tænde Ild i Skibets Spuleslange, da de ikke havde mere at blusse med. Det blev en lang Nat, men da det begyndte at lysne ved 7.30-Tiden, kunde Mandskabet se, at Skibet nu var observeret fra Land. Der blev fra Stranden signaleret med en elektrisk Lygte ud til Skibet, og efterhaanden saa den nødstedte Besætning, at der kom Folk og Biler ned paa Stranden. Man var derfor klar over, at Redningen nu snart ville komme. Skibets egen Redningsbaad var i Nattens Løb blevet knust af Søerne, men det ville forøvrigt ogsaa have været umuligt at sætte den i Havet. Skibet staar ca. 1½ km nord for Nedkørslen ved Blokhus.
