Det ældste kort, der haves over Løkken, er fra 1807. Det blev udarbejdet i forbindelse med udskiftningen af Furreby sogn. Løkken by blev ikke udskiftet, men bygningerne er indtegnet på kortet. Originalkortet er vist til venstre. Til højre er bygningerne tegnet ud, så de tydeligere kan ses. Alle bygninger med få undtagelser vendte øst vest for at gøre dem mindre udsatte, når den barske vestenvind blæste. Man byggede på det tidspunkt i bindingsværk med lerklinede vægge, som ikke var så solide som teglstensvægge, og som derfor havde behov for, at der blev vendt mindst muligt op mod vinden. Man brugte også at beskytte de udsatte murflader med træbeklædning. Det første nord-syd vendte hus blev bygget i 1845 ("Sønder i By"), hvor man begyndte at anvende grundmure af brændte teglsten.
Skudehandlergårdene 1807, der er vist til venstre, er:
A: Anders Jensen Bachs Gaard, oprindeligt bygget af Anders Pedersen Hauerslev i 1793. Overtaget af Anders Bach ved giftemål med enken i 1805.
B: Niels Pedersen Hauerslevs Gaard, oprindelig bygget i 1745 af onklen Søren Nielsen. Opkøbt for den arv han fik efter onklen og tanten.
C: Jacob Thomsen Ingstrups Gaard. Det vides ikke hvornår der først blev bygget på grunden, men formentlig i første halvdel af 1700 tallet. Skudhandler Jens Christensen Trudslev, købte grunden af ejeren af Rønnovsholm i 1762, men da var der allerede bygninger på stedet (et hus og en pakbod). Lars Rytter havde boet der, men formentlig ikke været ejer. Jacob Thomsen Ingstrup købte ejendommen i 1778.
D. Anders Bachs tidligere Gaard, bygget i 1792. Solgt til skudehandler Peder Mathiasen, Lyngby i 1803, der efterfølgende solgte den videre til staten (kongen) for at blive brugt til Kongeligt Kornmagasin under Englandskrigen.
E Peder Mathiasens Gaard, beboet af sønnen Simon Pedersen. Oprindelig bygget af skudehandler Svend Thomsen Lund. Senere ejet af forskellige bl.a. Niels Jensen Lycke, der drev skudehandel fra stedet i næsten 40 år. Peder Mathiasen købte ejendommen af Niels Jensen Lyckes enke.
F Christen Hansen Flørnæs' Gaard bygget af hans far, der var nordmand, i 1765. Ejendommen blev solgt til anden anvendelse i 1805.
G Niels Jacobsens Gaard (Mikkels Hus). Det første hus på stedet blev bygget af skipper Hans Klitz i 1717. Niels Jacobsen var død, da kortet blev tegnet 1807, men hans enke boede der stadigt. Han havde ejet gården fra 1772 til 1787. Skudehandler Niels Mathiasen Wrensetd drev skudehandrl fra stedet fra 1734 - 1750, og var formentlig den, der udbyggede huset til en skudehandlergaard.
H Ole Juuls Hus. Ole Juul er første gang nævnt i folketællingen 1801. Da boede han hos sin søster, Maren Nielsdatter, der var enke efter Anders Pedersen Hauerslev. Han hjalp med at drive forretningen. Men i 1802 etablerede han sig som selvstændig skudehandler, og han købte hust på Vrenstedvej 7, der var bygget omkring 1800 af Christen Christensen. (16)
Skudehandler Søren Christensen Baare
Søren Christensen Baare blev født i Ingstrup i 1707 på gården Baaren. Han var bror til Jens Christensen Baare. Søren Baare blev i 1743 gift med Johanne Madsdat-ter Ingstrup, enke efter Christen Ibsen. Han var på det tidspunkt 36 år og hun 75. Med den aldersforskel må der have været en praktisk grund til, at han giftede sig med hende. Hun havde formentlig beholdt fæstehuset efter sin mand, og måske havde der også været et job som skipper, han har kunnet overtage. Søren Baare blev skudehandler. Han ejede bl.a. skuden "Haabet" sammen med Jens Baare, Søren Haverslev og Svend Thomsen Lund. Johanne Madsdatter døde i 1752, og Jens Baare giftede sig efterfølgende i 1754 med Johanne Brøndlund, datter af Jens Larsen Østergaard og Maren Nielsdatter Brøndlund i V. Brønderslev. Her var aldersforskellen den anden vej, han var 47 og hun 24. Søren Baare købte i 1758 en ejendom i Løkken af ejeren af Rønnovsholm Johan Wilhelm von Hobbe. Teksten i skøde- og panteprotokollen for denne handel er meget svær læselig, fordi blækket er bleget. Men det kan ses, at han betalte 150 Rdl for ejendommen, og det må betyde, at det ikke kun var en grund, men at der også lå bygninger på grunden. Det er sandsynlig, at det var et fæstehus med grund, han købte til selveje. Søren Baare døde i 1764 57 år gammel. Han havde ingen børn. Johanne Brøndlund blev efterfølgende i 1765 gift med skudehandler Svend Andersen Bondrup, der sikkert overtog skudehandlergården. Vi ved ikke i dag, hvor gården lå.
Skudehandler Jens Olufsen
Jens Olufsen er første gang nævnt i kirkebogen for Furreby Sogn i 1751, hvor han blev trolovet med Niels Mathiasensen Wrensteds enke, Kirstine Jensdatter. De blev gift i januar 1752. Det vides ikke, hvor han kom fra. Men han tituleredes "velfornemme" i kirkebogen, så han var formentlig skudehandler, inden han blev gift. Kistine Jensdatter overtog skudehandlergården efter sin mand Niels Mathiasen Wrensted, og Jens Olufsen overtog den via giftermålet. I 1759 købte Jens Olufsen jord til ejendommen, 10 favne (kvadratfavne) grund beliggende til begge sider, sikkert for at få plads til udvidelser. Sælger var oberst Johan Wilhelm Hobe ejer af Rønnovsholm m. fl. godser. Prisen var 10 rdl. Jens Olufsen døde i 1768, kirkebogen er lidt medtaget det sted, så man kan ikke se hans alder. Jens Olufsen og Kirstine Jensdatter fik ingen børn, derfor foretoges der ikke skifte. Hun arvede det hele. Hun giftede sig efterfølgende med skudehandler Niels Jacobsen.
Skudehandler Søren Nielsen Hauerslev
Søren Hauerslev var født omkr. 1720. I 1745 købte han 50 favne (kvadratmål) grund i Løkken af ejeren af Rønnovsholm Johan Wilhelm von Hobbe, byggede hus og pakhus og etablerede sig som skudehandler. Han blev i 1746 gift i Hune Kirke med Kirsten Christensdatter Krat, datter af skudehandler Christen Pedersen Krat. Han stod allerede i 1738 som ejer af skuden "Sct. Peter" (5½ læster), sammen med sin svigermor. Han havde sikkert sejlet fra Blokhus eller Løkken, inden han købte grund i Løkken. Søren Hauerslev og Kirsten Christensdatter fik ingen børn og indgik i 1777 et gensidigt testamente for at sikre, at den længstlevende kunne blive siddende i uskiftet bo. Det vides ikke, hvornår Søren Haverslev døde. Det var i den periode, hvor der er huller i kirkebogen for Furreby Sogn. Men det er mellem 1777, hvor han oprettede testamente, og 1787, hvor der var folketælling, hvor han ikke er registreret. Kirsten Christensdatter førte forretningen videre med hjælp fra brodersønnen Niels Pedersen Hauslev, der ved folketællingen i 1787 var fuldmægtig hos hende. Hun døde i 1792 og da hendes eneste bror, skudehandler Peder Christensen Krat var død året forinden, var arvingerne efter hende hans børn. Søren Hauerslevs familie, var der forlods skiftet med. Der var 3 levende børn, Else Marie Krat, der var gift med Lave Christensen, købmand i Arendahl i Norge, Niels Pedersen Hauerslev og Anders Pedersen Blokhuus. Desuden var der broren Jens Brøndlund, der var død. Hans to drenge var også arveberittiget. Der blev et pænt beløb til arvingerne. Både Niels Pedersen Hauerslev og Anders Pedersen Blokhus boede i Løkken. Ejeren af Rønnovsholm, der på det tidspunkt var Erich Willsbeck, udnyttede en tilbagekøbsklausul på skaudehandlergården og købte den af boet for 276 Rdl. (vurderingsprisen på det tidspunkt, den blev handlet). Han solgte den dog straks videre til Niels Pedersen Haurslev, til samme pris. Anders Pedersen Blokhus købte for arven en grund i den sydlige del af Løkken og byggede en skudehandlergård der.
Søren Haverslevs ejendom lå på nuværende adresse Norgesvej 11/Sverigesvej 7. Luftfotoene er fra omkring 1930. Det er stuehuset, der ligger i de røde ovaler, Ejendommen forblev skude-handlergård helt frem til omkring 1860. Niels Pedersen Hauerslev ejede den indtil lidt før 1812. Tidspunktet er lidt usikkert. Under Englandskrigen (1807-14) blev dele af gården anvendt af hæren som kvarter for officererne. Denne anvendelse sluttede i 1812, og gården blev derefter solgt til anden side. Herefter fulgte en periode med hurtigt skiftende ejere, indtil Skudehandler Jens Christensen Jensen købte den i 1834. Han drev skudehandel i stor skala, og udbyggede og forbedrede bygningerne. Men som mange af skudehandlerne fra denne periode, endte han med at gå konkurs i 1850.
Søren Nielsen Hauerslevs skudehandlergård er en af de ejendomme i Løkken der har rødder længst tilbage i tiden. Gårdens placering er vist på kortet over skudehandlergårde nedenfor med bogstav B. Der er ikke så meget af det gamle tilbage.
Skudehandler Johan Friderich Mathiasen
Johan Fredrik Mathiesen var ifølge Klitgaard født i Mariager. Han blev i 1750 gift med Erich Pedersen Smidts enke, Ingeborg Christensdatter, der var skudehandler Svend Thomsen Lunds niece og havde arvet hans skudehandlergård. Gården var overgået til Erich Pedersen Smidt ved ægteskabet, men hun havde overtaget den igen, efter hans død i 1748. I 1750 købte Johan Friderich Mathiasen, Kringlen i Furreby (senere omdøbt til Løkkensholm) fra Niels Thomsen Lund, som havde arvet den efter broderen skudehandler Svend Thomsen Lund, og var morbroder til hans kone. Ejendommen bestod på det tidpunkt af et hus med lidt jord, som var fæstet af Jens Jørgensen og et jordløst hus, som var fæstet af Laurs Christensen. I 1752 købte Johan Frederich Mathiasen Kjettrupgaard af Anne Kathrine Statlænder for 4.400 Rigsdaler, så han må have værert formuende eller haft gode økonmiske støtter. Skudehandlergården i Løkken lejede han ud til Søren Jensen Bondrup, men i 1756 solgte han den til Christopher Wibe. Johan Friderich Matthiessen døde i 1791 på Bjørnkjær i Biersted Sogn, som han også havde købt.
Skudehandler Christopher Wibe.
Christopher Wibe købte i 1756 Johan Friderich Mathiasens skudehandlergård, der tidligere havde tilhørt Svend Thomsen Lund. Ifølge skødeprotokollen boede Christopher Wibe "udi" Caiholm, da han købte gården i Løkken, det må være Kajholm i Rubjerg sogn. Han må have haft en vis familiebaggrund, for han blev også tituleret seigneur. Han var gift med Maren Pedersdatter. Christopher Wibe ejede kun skudehandlergården i Løkken i 3 år. Han solgte den igen på auktion i 1759, formentlig af økonomiske grunde. Han havde lånt pengene til køb at gården af sognepræsten i Vrensted Jens Thomasen Helmich, og havde hurtigt problemer med at betale afdrag. Højstbydende ved auktionen var skudehandler Søren Baare, der købte den på Jens Nielsen Lyches vegne. Prisen var 210 rigsdaler. Mens Christopher Wibe boede på gården, døde skudehandler Mads Buch, mens han var på besøg.
Skudehandler Jens Christensen Trudslew
Jens Christensen blev født i Ingstrup sogn i 1728. I 1861 blev han i Vrensted Kirke gift med Else Marie Nielsdatter, datter af Niels Sørensen Aasendrup, der var skudehandler. Han drev bl.a. handel sammen med Ole Hansen Flørnæs i Løkken. I kirkebogen er noteret, at Jens Christensen kom fra Trudslev i Ingstrup sogn, deraf navnet. 1. maj 1762 købte han et hus med tilhørende pakbod (pakhus) og grund i Løkken af Rønnovholms ejer, der på det tidspunkrt var oberst Johan Wilhelm de Hobbes enke Helmischa Margreta. Prisen var 300 rigsdaler. Ejendommen var blevet ledig efter Lars Rytters død. Det var en fæstegård, der blev solgt til selveje. Jens Trudlev havde deltaget i skudehandlen, inden han købte ejendom i Løkken, for han er registreret som skibsejer allerede i 1762, han ejede en af de 5 skuder, der var hjemmehørende i Løkken på det tidspunkt, en skude på 10½ læster. Han har sikkert, før han købte skib, været ansat som skipper hos svigerfaren. Sandskuderne fra den nordlige del af vestkysten sejlede i det 18. århundrede næsten udelukkende på Sydnorge, fortrinsvis til Arendal og Christianssand, hvor dansk korn og andre fødevarer solgtes, mens returladningerne overvejende bestod af norsk tømmer. Skudehandlen på Norge blev varetaget af handelsmænd blandt andet fra Løkken, som enten selv eller ved en sætteskipper stod for sejladsen, og man ser ud til at have haft god fremgang i 1760'erne og 1770'erne.
Ejendommen han købte i Løkken blev senere overtaget af Jacob Thomsen Ingstrup, og senere igen af Michael Mortensen, d.v.s at den lå i firkanten mellem Søndergade/Norgesvej og Sdr. Strandvej/Sverigesvej (bogstav C ovenfor på kortet til venstre). Der er i skødet nævnt to bygninger et hus (stuehus) og en pakbod (pakhus). Det er også nævnt, at Lars Rytter senest havde boet der (han døde tidligere på året 1762).
I 1772 finder man Jens Trudslev optegnet med en anseelig husstand - 4 tjenestefolk sikkert besætningen på hans skib - i datidens ekstraskatteregnskaber, men året efter er de fleste tjenestefolk væk, hans skattebeløb reduceret til en fjerdedel, og årene i 1774-1778 er han helt fritaget for skat. Han er da heller ikke registreret som skudeejer, på listen over hjemmehørende skuder i Løkken i 1775. Antallet var ellers steget til 8. Han solgte ejendommen til Jacob Thomsen Ingstrup i 1778 for 100 rigsdaler, kun en trediedel af, hvad han havde givet for den 16 år tidligere. Og så havde han endog udbygget den med yderligere et pakhus. I skødet fra 1662 står pakbod i ental, i skødet fra 1878 i flertal. Den lave pris er yderligere et tegn på, at salget skete som følge af økonomiske problemer. Efter salget flyttede han til Thisted og blev underconsumtionsbetjent. Her døde han i 1782 i en alder af 53 år. Ved skiftet registreres der kun et meget beskedent indbo, og boet var reelt fallit. Familien var spredt for alle vinde, kun de yngste af de i alt 8 børn boede hjemme. Else Marie Nielsdatter flyttede tilbage til Løkken, hun er registreret som boende der ved folketællingen i 1787. Hun døde i 1797 og blev begravet på Furreby Kirkegaard.
Kontorist og kobberstikker Niels Trudslew
Billedet oven for til højre viser orlogsbriggen Lougen i kamp med engelsk orlogsbrig udfor Christianssand den 14. marts 1808, stukket af Niels Trudslew.
Niels Trudslew var den ældste af Jens Trudslews 8 børn. Han var født i Aasedrup, hvor forældrene boede på det tidspunkt, og blev døbt i Vrensted kirke den 21. februar 1762, men flyttede med familien til Løkken kort tid efter. Han skulle formentlig have overtaget skudehandlen, når faren blev for gammel eller ikke ville påtage sig ansvaret mere. Men sådan kom det ikke til at gå. Forretningen løb ind i økonomiske problemer. De var så alvorlige, at Jens Trudslew blev tvunget til at sælge forretningen i 1778. Niels Trudslew måtte derfor finde sig et andet levebrød. Men han nåede at opleve det maritime miljø i Løkken, inden han flyttede derfra.
Løsningen blev at flytte til København. Hvornår det præcist skete vides ikke. Men der foreligger oplysninger om, at han i 1787 boede hos en skomagerenke i Møntergade og havde fået job på konfereceråd Rybergs kontor - ikke nogen dårlig stilling. Det Rybergske Handelshus var et af Københavns og dermed rigets mest ansete med udstrakte internationale forbindelser, store leverancer til den danske stat, bankier- assurandørvirksomhed og indimellem rhederi. Storkøbmanden Niels Ryberg beskæftede i 1789 hele 8 personer på sit kontor. Endnu en fordel ved ansættelsen hos Ruberg var, at den var permanent. Niels Trudslew havde i de følgende år som kontorist her rig lejlighed til at følge firmaets skiftende aktiviteter bl.a. skibsfarten.
Konferenceråd Niels Ryberg - bondesøn fra Salling, købmandslærling fra Ålborg - havde ikke specialiseret sig i som skibsrheder, men han anskaffede skibe, når det kunne betale sig. Således rummer skibslisten for København fra 1797 ingen Rybergskibe, men i de følgende år opbygggede konferensråden en hel flåde af store fartøjer, helt eller delvis ejet af handelshuset. I 1803 stod Ryberg som rheder for 6 skibe, hvoraf 5 det år var i fart på Ostindien - herunder Mauritius og Batavia - mens en enkelt gik til Vestindien. Ostindiensfarerne var alle fregatskibe i størrelses-ordenen 90 til 200 kommercelæster, og dette placerede firmaet som et af byens større rhederier.
Niels Ryberg døde i 1804 men virksomheden fortsatte under sønnen og Truslew var stadig ansat her. På denne vis gjorde han som kontorist tiden med under Napoleomskrigenes begyndelse, stadig med en efter tidens forhold pæn gage, dog ikke så stor, at han på noget tidspunkt købte fast ejendom og blev husejer. Ifølge vejviseren fra disse år skiftede han af og til bopæl. I 1807 boede han således på hjørnet af Landemærket og Lille Kømagergade - lige ved Rundetårn - men året efter var adressen angivet at være i Rådhusstræde. Det var en flytning tvunget af omstændighederne, for netop huset i Lille Købmagergade blev totalskadet i 1807. Bombardementets rædselsfuldeste nat ramte også Niels Trudslew. Tiden under Englandskrigen blev en vanskelig tid for det Rybergske Handelshus. Man måtte klare sig igennem ved at pantsætte fast ejendom og optage lån. Det gik et stykke tid, men i 1820 måtte man erklære firmaet konkurs.
Sideløbende med sin karriere som kontorist, stiftede Niels Trudslew også famile. Bryllupet med Anna Elisabeth Ipsen, datter af en skomager, stod i Lyngby i 1797. De fik 3 børn sammen, 2 piger og en dreng. Anna Elisabeth døde i barselsseng i 1810, en fødsel der også kostede den nyfødte dreng livet. I 1802 forsøgte han for første gang at slå igennem som kobberstikker. Han udstillede både i 1808 og 1813, men hans største samlede udgivelse forelå i 1805, 36 skibe i søen. Niels Trudslew døde den 26. marts 1827.
Navnet Trudslew var mere almindeligt i Norge. Det skyldes broren Christen, som i kraft af 3 ægteskaber og sammenlsgt 14 børn blev stamfader til den norske gren af familien. Han ses i 1790'erne som skipper på et Løkken fartøj - galeasen "Emanuel" på 12 læster - i den traditionelle Norgesfart. Moderen kom også tilbage til Løkken, hvor hun døde i 1797 i en alder af 56 år. Christen selv blev dette år gift i Arendal og nedsatte sig her senere som købmand og skibsrheder. Han var i begyndelsen af 1800-tallet fast everandør til den dansk-norske flåde og gjordr sig også bemærket som kaperrheder i 1809. Det sidste dog med mindre held, fartøjet blev opbragt af Englænderne før en eneste prise blev taget.
Skudehandler Svend Andersen Bondrup
Svend Bondrup var født i 1730 i Bonderup i Han Herred. Forældrene var Anders Svendsen og Kirsten Lausdatter. I 1760 var han skipper i Blokhus. I 1765 blev han gift med Søren Christensen Baares enke Johanne Brøndlund og blev skudehandler i Løkken. De fik 3 børn sammen, hvoraf 2 døde som spæde. Svend Bondrup døde i Blokhus den 31.5.1773 og begravedes på Furreby Kirkegård. Ved folketællingen i 1787 boede Johanne Brøndlund i Løkken sammen med datteren Anna Margrethe. Det vides ikke, hvornår Johanne Brøndlund døde, og heller ikke, hvor hendes hus lå.
Skudehandler Ole Hansen Flørnæs
Ole Hansen Flørnæs var født i V. Moland Sogn i Norge og døbt den 16. sept 1736 (ifølge norske oplysninger). Forældrene var Hans Olsen og Anne Christensdatter. I 1766 blev han gift med Inger Nielsdatter Wrensted, fra Løkken, datter af afdøde skudehandler Niels Mahiasen Wrensted Umiddelbart efter brylluppet købte han en grund på 30 kvadratfavne i Løkken af ejeren af Rønnovshom og Vrejlev Kloster, der på det tidspunkt var den umyndige Claudiane Margrethe Ermandinger. Hun havde forpagteren på Vrejlev Kloster, Erich Hansen Vildsbech som formynder. Grunden blev i skødet beskrevet som en sandplads og var ubebygget. Den lå umiddelbart syd for nuværende Torvet i Løkken, der selvfølgelig ikke eksisterede på det tidspunkt. På grunden byggede Ole Hansen Flørnæs en skudehandlergård. Han drev skudehandel sammen med skudehandler Niels Sørensen fra Aasendrup. De ejede i fællesskab en galiot.
Ole Hansen Flørnæs døde den 5. marts 1774 kun 35 år gammel (ifølge kirkebogen, men et par år ældre, hvis hans fødselsdato er registreret korrekt). Han efterlod sig foruden enken en søn, Christen, på 4 år. Ved skiftet var skudehandler Niels Jacobsen laugsværge for enken og skudehandler Jens Nielsen Lÿche formynder for den umyndige søn. Ejendommen i Løkken vurderedes til 200 rigsdaler og halvparten af galioten, der lå ved Thorup Strand, til 118 rigsdaler. Herudover ejede Ole Flørnæs også 3 fladbåde, der blev vurderet til 27 rdl. Men ved boopgørelsen balancerede værdierne kun lige akkurat med gæld og udgifter, så der ikke blev noget til deling mellem arvingerne. Det var dog under forudsætning af, at interessentskabet mellem Ole Flørnææs og Niels Sørensen afvikledes, og Niels Sørensen fik sit indskud udbetalt. Han invilgede imidlertid i, at lade pengene blive stående og videreføre det fælles handelsinteressantskab med Inger Nierlsdatter som part. Det betød, at Inger Nielsdatter kunne beholde ejendommen i Løkken. Hun fik også udvirket, at der hensattes 100 rigsdaler til sønnen Christen, som ville blive udbetalt når han fyldte 18 år. Ved folketællingen i 1787 boede Inger Nielsdatter på gården i Løkken med sønnen Christen. Det står her, at hun var enke efter 2. ægteskab. Det vides ikke, hvem hun blev gift med 2. gang. Hendes vielse er ikke registreret i kirkebogen for Furreby Sogn og må være sket et andet sted. Måske i Vrensted kirke. Her blev en Inger Nielsdatter med den rigtige alder gift i januar 1777 med Villads Andersen. Men ham haves der ingen oplysninger om. Det vides heller ikke, hvornår Inger Nielsdatter døde, men det er før 1801. Hun er ikke registreret ved folketællingen i 1801. På det tidspunkt har sønnen Christen Olsen Flørnæs overtaget gården.
Skudehandler Michel Sørensen Thura
Michel Thura var født i Hjørring omkr. 1740 som søn af købmand Søren Lauersen Thura. Han fik tilknytning til Løkken, fordi hans mor blev gift med Hans Jensen i Løkken efter farens død. Michel Thura blev i 1768 gift med Maren Hansdatter i Furreby Kirke. Da var han allerede etableret som skudehandler. Han solgte galeasen "Patientia" på 11½ læster til Jens Chr. Torngaard i Kristianssand i 1769. Han har sikker sejlet som ung og som skipper, inden han blev gift. Han blev i 1777 degn i Jelstrup-Lyngby, hvor han døde som en velhavende mand.
Niels Jacobsen
Niels Jacobsen giftede sig i 1772 med skudehandler Jens Olufsens enke Kirstine Jensdatter og overtog via giftemålet den skudehandel, der tidligere var ejet af Jens Mathiasen Wrensted og Jens Olufsen. Der er bevaret en del af stuehuset i dag - Mikkels Hus. Kirstine Jensdatter var 30 år ældre end Niels Jacobsen og døde allerede i 1775, 67 år gammel. Niels Jacobsen giftede sig i 1777 2. gang med Karen Simonsdatter. Niels Jacobsen drev skudehandel i kompagniskab med skudehandler Peter Mathiasen fra Lyngby. Han havde part i skuden "Haabet" på 12½ komercelæster, der var bygget i Norge. Skibet blev ført af skipper Jens Lauersen Dahl
Han døde i 1787, og da var boet insolvent, og der blev derfor ingen arv til enken og børnene. Karen Simonsdatter købte gården af boet til vurderingsprisen 60 rigsdaler, og blev boende her med sine 3 børn og sin gamle mor. Gården bestod af et stuehus på 14 fag og et udhus på 10 fag. På trods af den manglende arv efter manden, klarede hun sig tilsyneladende godt økonomisk. Ved folketællingen i 1801 er registreret at hun holdt fiskerbåd. Da hun fik gården brandforsikret i 1804, var stuehuset blevet udvidet til 18 fag og udhuset til 13 fag, og der var kommet et tørvehus på 5 fag til. Hele gården vurderedes nu til 840 rigsdaler. Karen Simonsdatter solgte i 1820 9 fag af stuehuset til Jens Baltzersen og udhuset til forvalter Wúrtz ved Børglum Kloster. Hun døde i 1828 80 år gammel. Den ældste datter Kirstine Nielsdatter bliver i 1801 gift med skudehandler Ole Juul.
Jens Nielsen Lycke
Jens Nielsen Lycke drev i 40 år skudehandel fra en skudehandlergård, der lå på nuværende adresse Sdr.Strandvej 16 og jorden bag ved. Han købte gården på auktion i 1759 efter at Christopher Wibe ikke havde kunnet klare økonomien. Gården havde oprindeligt tilhørt Jens Eilersgaard, der sammen med Svend Thomsen Lund var de store skudehandlere i første halvdel af 1700-tallet. Jens Nielsen var søn af skudehandler Niels Mathiasen Wrensted, der ejede en af de andre skudehandlergårde (Mikkel Hus) fra 1734-1750, og tilnavnet Lycke skyldes formentlig, at han som den eneste af skudehandlerne på den tid var født i Løkken. Jens Nielsens dødsdag kendes ikke, fordi dødsfaldene i Furreby sogn ikke er ført i den bevarede udgave af kirkebogen i en længere periode i slutningen af 1780'erne og begyndelsen af 1790'erne, men det er omkring 1790. Hans enke Mette Larsdatter solgte i 1798 gården til Peder Mathiasen. Han overdrog den i 1808 til sønnen Simon Pedersen. Den blev takseret og brandforsikret i 1804 , mens Peder Mathiasen ejede den. Han boede der ikke selv, det gjorde Simon Pedersen. Længen bestod af en pakhusdel på 10 fag og 10 fag indrettet til lo, lade, hestestald, fårehus, gæstestald og hugge- og vognhus. Materialerne var bindingsværk med klinede vægge, bræddebeklædning på søndre side og i enderne og stråtag.
Jacob Thomas Ingstrups Gaard, som den må have set ud ved brandtaksationen i 1793. Tegningen er lavet ud fra oplysningerne i brandtaksationsrapporterne. Stuehuset havde 22 fag (26½ alen, 22 m) langt, og pakhusladen var 30 fag (67 alen, 42 m ) langt. Fæhuset til små kræaturer var 4 fag. Det lå nord for stuehuset og kan ikke ses på billedet.
Jacob Thomsen Ingstrup
Jacob Thomsen drev skudehandel fra en af de gamle skudehandlergårde i Løkken. Den lå. hvor Michalel Mortensen senere byggede sin skudehandlergård (senere omdannet til Strandhotellet). Jacob Thomsen Ingstrup købte gården i 1778 af Skudehandler Jens Christensen Trudslew, da havde der allerede været drevet skudehandel fra stedet i 30-40 år, så det er en af de tidligt bebyggede grunde i byen. Jacob Thomsen Ingstrup udbyggede ejendommen. Han fik brandforsikret den i 1793, og da bestod den af et stuehus på 22 fag med kvist mod syd (en kvist var dengang en tværbygning vilkelret på hovedbygningen), en kombineret pakhus, stald og ladebygning på 30 fag syd herfor og et lille hus på 4 fag nord for til små kreaturer. Jacob Thomsen søgte også og fik som den første i Løkken Kongelig bevilling som gæstgiver. Det var ham etatsråd Niels Tønder Lund boede hos i vinteren 1807, da han ventede på skibslejlighed til Norge. Han har i breve til hustruen beskrevet opholdet på Gæstgivergården i Løkken: "Jeg er imidlertid i Løkken, en Berømt Bye bestaaende af Fiskerhuse og Hytter. Jeg bor i det største Palais i Byen, der dog ikke udemærker sig synderligen uden ved en meget høflig og forekommende Vært og hans Datter, der ikke ved, hvorledes og hvor meget Godt de kunne vise mig." Værten var som sagt Jacob Thomsen Ingstrup. Datteren må være den 25-årige Anne. Hendes yngre søster var på det tidspunkt gift med en skudehandler.
Jacob Thomsen Ingstrup drev skudehandlen og gæstgiveriet til 1809, hvor han frasagde sig gæstgiverbevillingen på grund af dårligt helbred. Ophøret blev meddelt i Jyske Efterretninger: "Alder og svækkelse har gjort det umuligt for min Kone og mig, at vedligehokde vores hidtil førte Oeconomie, og i Anledning deraf har jeg solgt min Gaard her i Byen samt tillige allerunderdaningst opsagt den mig i sin Tid allernaadigst meddeelte Bevilling paa Værtshuushold, fra næstkommende 1ste Maj kan jeg altsaa ikke beværte Fremmede. Dette Bekiendtgøres til behagelig Underretning for mulige Reisende, hvis Vei maatte falde igennem denne Bye, efter fornævnte Tid. Løkken i Furrebye Sogn, Hjørring Amt den 6te Marts 1809. Jacob Thomsen Ingstrup." Jacob Thomsen Ingstrup døde i 1810. Enken Maren Jensdatter solgte i 1811 ejendommen for 1300 rigsdaler til skipper Mogens Brix Kjeldgaard fra Blokhus, der var svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Hun købte i stedet Løkkenskjær.
Anders Pedersen Haverslev
Anders Pedersen blev født i Blokhus i 1763 som søn af Peder Kristensen Krat. Han blev kaldt både Anders Pedersen Blokhuus (efter fødestedet) og Anders Pedersen Haverslev. I 1793 arvede han penge efter fasteren, Kirsten Christensdatter, der var enke efter skudehandler Søren Haverslev. De havde ikke selv børn. For pengene købte han et grundstykke i den sydlige del af Løkken og byggede herpå en skudehandlergård (A på kortet). Gården bestod af et stuehus på 11 fag og et udhus (pakhus/lade/stald) syd for på 9 fag. Anders Pedersen Haverslev fik ikke en lang karriere som skudehandler. Han døde i 1799 kun 36 år gammel. Skudehandler Anders Jensen Bach giftede sig efterfølgende med enken Maren Nielsdatter, der var en søster til skudehandler Ole Juul, og overtog på den måde gården. Gården lå umiddelbart nord for Lerbækken (nuværende adresse Søndergade 28). Der er ikke bevaret noget af den i dag. Da Anders Bach blev gammel solgte han i 1824 gården til ejeren af Sejlstrup, Rasmus Høyer. denne solgte i 1828 gården videre til Elisabeth Hillerup, Børglum Kloster. Anders Bach blev dog boende på gården indtil han døde i 1828 i en alder af 69 år. Konen Maren Nielsdatter døde i 1831, 74 år gammel.
Niels Pedersen Hauerslev
Kirsten Christendatter overtog efter manden Søren Haverslev død skudehandlergården, der lå på hjørnet af Norgesvej og Sverigesvej. og drev den videre bl.a. med hjælp fra nevøen Niels Pedersen Haverslev. Hun døde i 1793. Hun og Søren Hauerslev havde ingen børn og ved afviklingen af dødsboet udnytter Rønnovsholm en forkøbsret og overtog skudehandlergården i Løkken. Ejeren af Rønnovsholm Erich Wilsbeck solgte imidlertid straks gården videre til Niels Pedersen Hauerslev. Det er i skøderne fra disse handler, den ældste historie er beskrevet. Niels Pedersen Hauerslev var født i 1762 som søn af skudehandler Peder Christensen Krat i Blokhus. Han blev gift med Kirsten Karup Kjær, datter af tolder Peder Nielsen Kjær. Ved folketællingen i 1801 boede de på gården i Løkken, havde 5 tjenestefolk, og hendes søster boede hos dem. De havde ingen børn. Niels Hauerslev afstod gården mellem 1806 og 1812. Handlen er ikke tinglæst, derfor kendes det præcise tidspunkt ikke, men det er formentlig 1808. Han flytter til Hjørring, men flytter tilbage til Løkken i 1815, hvor han køber matr. nr.80 (Vrenstedvej 4-6). Kirsten Karup Kjær døde i 1823 og Niels Hauerslev i 1831.
Det vides, at gårdens lade/pakhus blev anvendt som kvarter for officererne under Englandskrigen (1807-1814). Afviklingen af militærets brug af bygningen skete i 1812. Da solgte kaptajn Otto Himmelstrup Munk, der har været en af de udstationerede officerer under krigen, pakhuset, der selvfølgelig var noget ombygget. Køber var Tarald Torchildsen, der dog i første omgang købte det sammen med nogle af de andre skudehandlere. Hvad der sker med det gamle stuehus er ikke beskrevet, men det rives formentlig ned. Tarald Torchildsen var nordmand, født i 1787 i Kristiansand og svigersøn til skudehandler Christen Jensen. Han blev gift med datteren Anne Jensen i december 1814. Han ejede kun gården nogle få år. I 1819 solgte han den til svogeren, Nicolai Thomsen Jensen og købte i stedet for Aastrup Mølle.
Niels Andersen
Steffen Iversen
