De første skudehandlere

De to første egentlige skudehandlere i Løkken menes at være Jens Ejlersgaard og Svend Thomsen Lund. De er begge nævnt i den klage, som købmændene i Hjørring i 1719 indgav mod navngivne personer i Løkken for at krænke Hjørrings handelsrettigheder ved købmanskab, krohold og sejlads, en klage købmændene i øvrigt ikke fik noget ud af, fordi Løkken lå uden for Hjørrings beskyttelsesbælte. Ingen af de to boede i Løkken i 1715, hvor generalmajor Møsting købte de 15 huse i Løkken på en auktion, og hvor beboerne er nævnt i tingbogen. Så de må være flyttet til byen mellem 1715 og 1719. I klagen var foruden de to skudehandlere også nævnt 4 skippere. De har formentlig også drevet lidt skudehandel, men i mindre målestok

 Den nye bebyggelse ved Fureby havde en gunstig beliggenhed. Den blev placeret for enden af Lønstrup Klint. Nord for stedet var høje klinter, der gjorde det vanskeligt, at få varer op og ned  fra stranden. Og det var farefuldt for skibene, hvis der kom stormvejr, mens de lå på stranden. Stedet havde formentlig været brugt som landingsplads af nordmændene i adskillige år, før der blev bygget huse. Norske skibe var de første til at sejle mellem Norge og den vendsysselske vestkyst. Senere blev sejladsen overtaget af danske skibe. Skudehandlen i 1700-tallet var sammenlignet med skudehandlen senere - i 1800-tallet - af beskeden omfang. Man havde små skuder, og som regel gik flere sammen om at finansiere skibene. Der var også få skudehandlere, men en del skippere, der også handlede, men i en mindre målestok. Antallet af skuder et stykke mod sydhjemmehørende i Løkken var beskedent gennem 1700-tallet - stykker. Men skudehandlen var stor nok til at give det lille samfund et levebrød. Nogle af skudehandlerne døde endog som velhavende mænd. Andre som insolvente. Det var et risikofyldt erhverv.

Skuderne blev kaldt sandskuder. De havde typisk en drægtighed (lastevne) på 4-5 commercelæster. Commercelæster var et rummål (1 commercelæst = 4.6 kubikmeter) Den mest anvendte skibstype sidenhen, sluppen, havde typiske en drægtighed på14-15 commercelæster. Kendskabet til sandskudernes indretning er begrænset. Tolder i Thisted i midten af 1700-tallet, Kirketerp, syntes at de lignede den hollandske bådtype fløjte, der var fladbundede skibe. Ud fra den viden, der haves, var sandskuderne fladbundede både med køl og uden dæk. Det var små skibe. De opmålte sandskuder i Thisted havde i gennemsnit følgende mål: længde = 14 m, største bredde = 4.5 m dybde 1.5 m. Bådtypen blev brugt helt op til 1850'erne.

Jens Eilersgaard og Svend.Thomsen Lund ser ud til at være de dominerende skudehandlere i Løkken indtil 1734, hvor Niels Mathiasen etablerede sig i byen. De var blandt dem, der i kirkebogen tituleredes signeur. Deres skifte findes i skifteprotokollen for Aalborghus - Aastrup - Børglum - Seilstrup Amter og Aalborg Stiftsamt, idet skiftejuridiktionen for selvejere tilkom amtmanden. For fæstere var det lensmanden, dvs ejeren af Rønnovsholm.

 Det ser ud til, at flere af skipperne også forsøgte sig som skudehandlere. Nogle af dem havde skibsanparter, men  de forblev fæstere.  Grænsen mellem skudehandlere og skippere var i det hele taget flydende. (18)

Skudehandler Jens Jensen Eilersgaard.

Jens Jensen Eilersgaard var født i 1687 på Ejlersgaard i Vrensted, som han var opkaldt efter. Han blev i januar 1718 gift i Furreby Kirke med Else Andersdatter, der var steddatter til den anden tidlige skudehandler i Løkken: Svend Thomsen Lund, og det er formentlig i forbindelse med, at han stiftede familie, at han slog sig ned i Løkken. Det vides ikke, om han købte et af de eksisterende huse, eller om han selv byggede hus og fik fæstekontrakt med Møsting på Rønnovsholm, men huset blev senere udbygget til en skudehandlergård og frikøbt til selveje. Jens Eilersgaard og Else Andersdatter fik 12 børn, hvoraf 3 døde umiddelbart efter fødslen, og yderligere tre inden faderens død i 1744. Jens Ejlergaard nåede at drive skudehandel fra Løkken i 25 år, han døde den 7. april 1744 i en alder af 57 år, som enkemand, Else Andersdatter var død i 1742. Han var da en holden mand, der blev 2700 rigsdaler til deling mellem arvingerne, et stort beløb dengang.

Af skiftepapirerne fremgår, at Jens Ejlersgård ved sin død ejede en anseelig skudehandlergård i Løkken med rolling (stuehus), 3 pakhuse (vestre, mellemste og østre pakhus) og lade. Det har været en ganske stor forretning, han drev. I pakhusene var oplagret korn, tørfisk og tømmer. Han ejede også 5 gårde og et par jordløse huse i Sdr. Saltum, og 2 gårde i Lyngby Torp. Blandt indboet var 2 sølvkander til en samlet værdi af 65 Rdl (køerne, som han ejede, blev kun ansat til 3 Rdl stykket). I boet indgik også skuden "Emanuel" på 4 læster, bygget i 1728, som netop var returneret efter en rejse til Norge med flæsk, huder og smør. Med sig havde skipperen en sum på 336 Rdl for solgte varer. Han havde sikkert haft flere skuder, som var blevet solgt, men de er ikke nævnt og optræder ikke i registrene. Boets ejendomme og andre værdier blev solgt på auktion , og pengene blev fordelt mellem de 6 børn, der var tilbage ud af en børneflok på i alt 12 - 3 drenge, Jens, Lars og Anders Jensen Eilersgaard og 3 piger, Anna, Mette og Else Jensen Eilersgaard. Drengene fik efter den tids arveregler det dobbelte i arv som pigerne.

Det vides ikke hvem der overtog Jens Ejlergårds skudehandlergård i Løkken efter hans død. Planen har formentlig været, at skipper Thomas Aslaug Riber fra Norge, der var gift med den ældste datter Anne Ejlersgård, skulle overtage forretningen. Men han døde i 1745, kun 37 år gammel, inden skiftet efter Jens Ejlersgaard blev afsluttet. Det kan være en anden svigersøn, Jens Christensen Baare, der overtog skudehandlergården. Han blev i februar 1746 gift med en anden af Jens Ejlergaards døtre, Mette Ejlersgaard. Forinden - den 7.5.1745 - havde han fået skøde på den ejendom, han siden drev forretning fra. Jens Ejlersgaards skudehandlergård blev solgt på auktion den 5. juni 1744, og det kan god passe, at der efterfølgende udstedtes skøde den 7.5.1745. Ingen af de 3 sønner gik tilsyneladende i farens fodspor og blev skudehandlere, Den ældste af dem gik det ovenikøbet skidt. Han blev i 1757 holdt fra nadveren for vankundighed og uordentlighed, men lovede forbedring. På sine gamle dage i 1789 boede han i et fæstehus, som han måtte opgive at blive boende i på grund af fattigdom og skrøbelighed, og huset blev solgt til Christen Christensen Rubjerg (Torvet 1-3).

Skudehandler Svend Thomsen Lund.

Svend Thomsen Lund var født på gården "Lunden" i Dronninglund o. 1686. I januar 1719 blev han gift i Furreby Kirke med Mette Larsdatter, enke efter Andersen Andersen fra Løkken, der var død i 1714, og det var formentlig omkring det tidspunkt, han flyttede til Løkken. Svend Thomsen og Mette Larsdatter fik ikke børn, men Mette Larsdatter havde børn fra første ægteskab, bl.a. Else Andersdatter, der i 1718 var blevet gift med Jens Jensen Eilersgaard. Mette Larsdatter døde i 1739, 56 år gammel, og blev begravet på Furreby Kirkegaard den 2. december. Svend Thomsen Lund døde den 16 marts 1747 og blev også begravet i Furreby.

Svend Thomsen Lund var medejer af flere skibe. Allerede i 1719, da han flyttede til byen, nævnes han som medejer af en skude, der lå på stranden i Løkken. Han ejede 2/3 dele, resten ejedes af Søren Lauersen Kvorup, Hune. Han købte også en skude på auktion i 1733. Hvor længe han ejede den vides ikke. I 1740 købte han skuden "Emanuel" på 6 læster til en pris på 180 Rdl af Thomas Aslag Riiber. Skuden var bygget i Norge i 1736 på Svend Thomsens Lunds initiativ. og må være solgt til Thomas Riiber fra Arendal, kort tid efter. I 1740 købte han så den tilbage.  Boopgørelsen ved skiftet efter hans død indgik skuden "Haabet", som han ejede en fjerdedel af. De andre ejere var Søren Baare, Jens Baare og Søren Hauerslev. Hans del af "Haabet" var i boopgørelsen sat til 400 Rigsdaler, en meget høj vurdering, som kun kan forklares ved, at der også indgik afregning for indtjening ved sejladsen.

Skødet fra handlen med "Emanuel" er gengivet i skøde - og panteprotokollen (Børglum - Jerslev 1737-1780 Folio 286): 

 Jeg Thomas Aslag Riiber hjemmehørende udi Arendahl  - og hermed giør virkelig at jeg afhænder og vitterliggiør at have solgt og afhændet og jeg og hermed sælger og afhænder fra mig og mine Arvinger til Mons. Sr. Svend  Thomsen Lund, boende i Lÿcken paa Nordstranden udi Vendsyssel og hans Arvinger med de samme Rettigheder Skuden - Emanuel kaldet, drægtig 6 Læster. 

Svend Thomsen Lund nåede, i de 28 år han var skudehandler i Løkken, at opbygge en anseelig formue. Ved sin død i 1747 ejede han en skudehandlergård i Løkken. Gården er ikke beskrevet i skifteprotokollen og skøde- og panteprotokollen, men ved skiftet efter Erich Pedersen Schmidt, der overtog gården og døde kun 1½ år efter, er oplyst, at den bestod af en rolling (stuehus) og et kornhus (pakhus). Desuden ejede han to huse i Thise, Calum Nørgaard i Serritlev Sogn og Chringlen (senere omdøbt til Løkkensholm) i Furreby. Boet værdier blev opgjort til 7.872 Rdl.og da gælden og udgifterne til bobehandling kun løb op i godt 300 Rdl, blev der over 7.400 Rdl til deling mellem arvingerne, der var han bror Niels Thomsen og søsteren Johanne Thomasdatter i Dronninglund. Broren fik i overensstemmelse med reglerne dengang 2/3 af beløbet og søsteren 1/3. Skudehandlergården blev dog via et gavebrev testementeret til søsterdatteren Ingeborg Christensdatter, som åbenbart betød noget særligt for ham. Og det var via ægteskab med hende, at Erich Pedersen Schmidt overtog gaarden.

Svend Thomsen Lund var ikke kun en hård forretningsmand, han gjorde også noget for de fattige. Han indstiftede et legat for fattige børn på Furreby Skole, der skulle gøre det lettere for dem, at følge undervisningen på skolen og skaffe de bøger, der skulle bruges i undervisningen. Legatet var på 200 Rigsdaler, og blev knyttet til Calum Nørgaard, som broren Niels Thomsen overtog, som en del af sin arv

  Den gård i Løkken, som Svend Thomsen Lund ejede og drev skudehandel fra i 30 år, fik han formentlig selv bygget. Gårdens placering kan stedfæstes gennem kæden af senere ejere. Den lå på Sdr. Strandvej (moderne vejnavn) nr. 16. Han havde skrevet testamente så hans niece, Ingeborg Christensdatter overtog gården. Hun giftede sig med skudehandler Erik Pedersen Scmidt, men han døde kun godt et år efter bryllupsdagen, og hun giftede sig efterfølgende med skudehandler Johan Friderich Mathiasen. Denne købte Kjettrupgaard i 1752, hvor de flyttede hen. Gården i Løkken blev i 1756 solgt til Christopher Wibe fra Kajholm i Rubjerg sogn. Han fik også en kort karriere som skudehandler i Løkken, han døde i 1759. Gården blev solgt på auktion til skudehandler Jens Nielsen Lycke, der formentlig blev kaldt Lycke, fordi han var den  eneste af skudehandlerne, der var født i Løkken. Han var søn af skudehandler Niels Mathiasen, der ejede en af de andre skudehandlergårde (Mikkels Hus) fra 1734-1750. Jens Nilsen drev skudehandel fra Svend Thomsens Lunds Gaard de næste 40 år. Hans dødsdag kendes ikke, fordi dele af kirkebogen ikke er bevaret, men det var omkring 1790. Jens Nielsen Lyckes enke, Mette Larsdatter, solgte gården der overlod den til sønnen Peter Mathiasen. Hvad, der skete med ejendommen herefter, er lidt uklart. Peter Mathiasen købte i 1810 Kringlen (Løkkensholm) og flyttede dertil. Gården på Sdr. Strandvej blev delt op i flere dele og solgt stykvis. Den seneste ejer af en del af de gamle bygninger var skibstømrer Morten Christensen Hoffmann. Han døde i 1853 og hans enke, Inger Lophauge i 1867. Efterfølgende blev bygningen revet ned og i 1914 byggedes Løkkens 3. redningshus på stedet.   

Skipper Niels Jensen Bruun.

Han var også en af de tidlige beboere i Løkken. Han er nævnt som beboer i 1719 blandt de 11 beboere, der blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring. Men han kan godt være kommet tidligere til Løkken. Han var gift med Maren Jensdatter. Han døde i 1725 i en alder af 56 år, og var da fæster unnder Rønnovsholm. Af boopgørelsen fremgår, at han havde et anseligt indbo, herunder en del oplagret gods. I den mere luksuriøse ende var der sølvtøj for 30 Rigsdalere.

Som mange af skipperne ejede han part i en skude, i dette tilfælde 1/4 part i en sandskude. Den var ejet sammen med Jens Jensøn og Johanne Madsdatter fra Løkken. Værdien af hans part vurderedes i boopgørelsen til 60 Rdl. incl. andel af sejl og redskaber. Det fremgår, at han også ejede et større antal små både, 4 både af  9 1/4 alens længde, 2 både af 3½ alens længde og 2 både af 3 alens længe. Bådene var formentlig til skibning, dvs. til at fragte gods til og fra skuderne, når de lå på reden. På pladsen omkring huset var oplagret træ og andre genstande til brug i skibsfarten, f.eks. stagestænger. I boopgørelsen indgår også Niels Jensen Bruuns andel af skudehandlervarer fra seneste tur til Norge, som ikke var solgt endnu. Varenes værdi vurderedes til 70 Rigsdaler, 2 Skilling. I det hele taget tyder boopgørelsen på, at Niels Jensen Bruun lige så meget var skudehandler som skipper. Værdierne i boet blev opgjort til 341 Rdl, 4 Mark. Selv om gælden skulle trækket fra, blev der penge til deling mellem enken og børnene. Enken fik halvdelen (105 Rdl) og de 6 børn den anden halvdel). Maren Jensdatter døde i 1746 som fæster under Rønnovsholm, så hun er enten blevet boende i huset, eller har fået en anden fæstebolig under Rønnovsholm.

Skipper Michel Christensen Blokhus 

Michael Christensen Blokhus kom til Løkken i 1703 og blev i 1714 gift med Johanne Madsdatter. Det vides ikke med sikkerhed, om han var skipper, men han havde 1/4 part i en skude og var derfor sandsynligvis skipper på denne skude. Som flere af de tidlige skippere kom han fra Blokhus, der var kommet tidligere i gang med skudehandlen end Løkken. Han var blandt de 11 beboere i Løkken, der i 1719 blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring. Han døde i 1725 som fæster under Rønnovsholm. Skudeparten (1/4), han havde, blev i boopgørelsen vurderet til 60 Rdl. Han havde desuden  halvpart i 2 mindre både (formentlig joller eller fladbåde), vurderet til 10 Rdl. I skuden var der usolgte varer, hvor boets andel, efter enkens vurdering, havde en værdi på 45 Rdl. En del af lasten var tømmer (7 tylter hvar, 4 tylter halvborde, 4 tylter gran bord, 14 tylter egetræsstykker og 8 tylter diverse træ). Det fremgår af boopgørelsen, at Michel Christensen havde et omfattende indbo, og at der også var dyrehold på ejendommen, 2 køer, 7 får, 7 lam og 2 galte. Kvinder skulle den gang have værger i økonomiske sager. Enken Johanne Madsdatters værge var Jens Christensen Blokhus, mandens bror. Formuen blev opgjort til 260 Rdl til deling mellem enken og de 4 børn. Johanne Madsdatter fik halvdelen, 130 Rdl, de to drenge, Klemmen og Christen 43 Rdl hver, og de 2 piger, Anna og Maren 21 Rdl hver.  Reglerne dengang var, at døtre kun fik det halve af sønnerne. Johanne Madsdatter blev efterfølgende gift med skipper Niels Nielsen Stie.

Thomas Thomsen Vittrup

Thomas Thomsen Vittrup, som ifølge navnet stammede fra Vittrup, kom til Løkken i 1703. Han var blandt de 11 navngivne beboere i Løkken, der blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring i 1719. Han var ikke skipper, men det vides, at han i 1717 solgte for 30 Sletdaler tømmer til Rubjerg Kirke, så han har handlet med Nordmændene. Han var fæster under Rønnovsholm og boede i et beskedent hus med 2 stuer, køkken og kælder. Værdierne i hans bo blev, da han døde i 1726, 56 år gammel, opgjort til 20 Rdl. Gælden var imidlertd større, så der blev ikke penge til arvingerne, enken Kirsten Klemmensdatter og 6 børn.

Skipper Erik Poulsøn Hoydahl

Erik Hoydahl var født i 1693 og blev ifølge kirkebogen for Skagen sogn begravet her den 27. januar 1733, 40 år gammel. Han blev begravet sammen med 3 andre, Christian Jensen Tiis, 64 år, Simon Nielsøn Vrensted 38 år og Clemend Pedersøn 31 år, alle fra Løkken. Det står ikke angivet i kirkebogen, hvordan de døde. Men skifteprotokollen oplyser, at de druknede, formentlig ved kæntring, da de var på vej til Højen. Skibet, de sejlede i forliste ikke, men blev solgt på auktion i Løkken den 17. marts 1733 til skudehandler Svend Thomsen Lund. Erik Hoydahls havde 3/4 part i skibet, og hans andel indbragte 97 Rigsdaler og 3 Skilling. Det er sandsynligt, at han selv var skipper på skibet, der i auktionsdokumenterne er betegnet som en skude, formentlig en af de sandskuder man sejlede med mellem Løkken og Norge. Det vides ikke, hvor Erik Hoydahl boede, men hans skude sejlede fra Løkken, og formentlig boede han i nærheden. Af de andre druknede findes boopgørelser for Christen Jensen Thise og Clemend Pedersen i skifteprotokollen for Rønnovsholm gods. Christen Jensen Thise er omtalt nedenfor. Clemend Pedersen var fattig matros, gift med Inger Pedersdatter, som han havde barn med. Værdierne i hans bo blev opgjort til kun ca. 5 Rdl. Da gælden var på 19 Rdl, blev der ingen arv til enken og datteren. 

Christen Jensen Thise

Christen Jensen Thise, eller Tiis som han kaldtes, var født i Thise i 1673. Det er usikkert, om han var skipper, men han var med i den skude, der kæntrede ved Höyen 20. januar 1733, og hvor alle de ombordværende druknede. så han har sikkert været sømand. Han nævnes første gang i kirkebogen for Furreby Sogn i 1704, hvor han blev trolovet med Maren Christensdatter. De blev gift året efter. Hun døde i 1724 og han blev efterfølgende gift med Maren Thomasdatter. Christen Jensen Thise var blandt de 11 navngivne beboere i Løkken, som i 1719 blev indklaget for ulovlig næring af købmændene i Hjørring. Han døde som sagt ved Høyen i 1733 og blev begravet på kirkegården i Skagen. Han var fæster under Rønnovsholm og boede beskedent i et hus i Løkken med køkken og to stuer. Selvom listen over indbo fyldte flere sider i skifteprotokollen, var den samlede værdie i boet begrænset, 24 Rigsdaler, og efter fradrag af gæld og udgifter til bobehandling blev der kun et forsvindende beløb til deling mellem arvingerne, enken og 2 døtre, samt et barn i vente. Som de fleste beboere i Løkken på det tidspunkt holdt han får - 5 får og en vædder.