Skibstyperne i Løkken

De første skudehandlere etablerede sig i Løkken mellem 1715 og 1719. Før den tid var det nordmændene, der sad på handlen og ejede skibene. Handlen var de første år forholdsvis beskeden, 4-5 skibe var hjemmehørende i Løkken. Og det var små skibe med en drægtighed (lasteevne) på 4-5 commercelæster (1 commercelæst = 5200 pund). De norske skibe var af samme størrelsesorden. Da skudehandlen toppede i 1850'erne var der indregistreret 18 skibe i Løkken. og slupperne, den mest anvendte af skibstyperne, sluppen , havde typisk en drægtighed på 14-15 commercelæster.

Skibsdtyperne ændrede sig gennem tiderne. De første 50 år var sandskuden den eneste anvendte type. Det var en lille, åben båd. I slutningen af 1700-tallet begyndte nogle af skudehandlerne at anvende andre skibstyper. Først galeasen og senere slup og jagt. De to sidstnævnte typer blev gennem hele skudehandlertiden de mest anvendte i Løkken. Efterhånden som det blev bedre tider, begyndte skudehandlerne også at anskaffe større skibe som skonnert, brig og skonnertbrig, og lidt mere som et kuriosum de hollandske skibstyper tjalk og kuf. De hollandske skibe blev anskaffet ved at opkøbe skibe, der var strandet i nærheden af Løkken. Skudehandlen forsvandt ret hurtigt, efter den jyske længdebane var anlagt i 1871. Det sidste Løkkenskib sluppen "Hensigten" blev overflyttet til Frederikshavn i 1899 og ophugget i 1809.

Sandskude

De blev kaldt både sandskuder eller blot skuder. Kendskabet til deres udseende og indretning er begrænset. Der findes dog angivelser af størrelsen. Tolder Kirketerp fra Thisted tolddistrikt fortog i midten af 1700-tallet en opmåling af samtlige skuder (19) i sit distrikt, med henblik af at få disse sat i en korrekt drægtighed. Ud fra hans tal, har man senere regnet ud, at skuderne i gennemsnit var ca. 14 m lange, 4½ m brede og 1½ m dybe + lønning. De var klinkbyggede med køl, men fladbundede og havde 1 mast. Der var brug for, når de skulle lande på lavt vand, at de var elastiske. Derfor var de samlet med trænagler (enebærtræ). Hvis bådene kunne gå så langt op, som vist på billedet, ville man kunne omlade direkte til hestevogne.  Det var åbne både måske med kahyt bagude og kabys forude. Lastrummet blev lukket med luger, når lasten var stuvet.  Bådtypen blev i Løkken brugt helt op til 1850'erne. (Kilde bl.a.Poul Christensen)

Et billede af et mindre skib afbilledet af marinemaleren Carl Frederik Sørensen, da han var på besøg i Løkken i 1845. Det vides ikke med sikkerhed, om det er en sandskude, men det er overvejende sandsynligt. Skipper Jens Nielsen Bach, Løkken ejede en sandskude på dette tidspunkt. Hvis det er en sandskude, er det formentlig det eneste billede, der findes sf denne skibstype. C. F. Sørensen gæstede Løkken flere gange og har malet flere nilleder fra stranden. Det viste billede er en detalje fra et større maleri.

Galease

Skroget på en galease var bygget som på en jagt. Den var 2-mastet og var i princippet en 2-mastet jagt. Den første galease i Løkken blev købt af et konsortium, bestående af skudehandler Lars Jensen Rytter m.fl. omkring 1760. Kort tid efter anskaffede flere af skudehandlerne galeaser. De havde en drægtighed på 10-12 commercelæster, og var rigget med gaffelsejl, stagsejl og topsejl. Skibet krævede en besætning på 2-3 mand. 

Galease malet 1805 af Niels Truslew, der var skudehandlersøn fra Løkken. Bortset fra i slutningen af 1700-tallet var der ikke mange galeaser i Løkkens skibsflåde. Men det var den hyppigste skibstype blandt strandede skibe. Billedet er fra bogen "Skibe i Søen 1805, udgivet af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.

 Slup 

Sluppen blev den mest benyttede skibstype i Løkkens skudehandel, fra den kom frem i begyndelsen af 1800-tallet. Den havde en helt anden skrogform end jagten, som blev den anden populære type i skudehandlen. Stævnen var en klipperstævn med skæg og galion og hækkens spejl indgik i skansebeklædningen. Sluppen  var enmastet, men masten var forlænget med en topstang. Den var rigget ned gaffelsejl og med jager, klyver, fok og topsejl. De første slupper i Løkken havde typisk en drægtighed på 8-10 commercelæster, senere blev de større, 18-20 læster. Den var fladbundet, men med køl. Den krævede en bemanding på 2-3 mand. Den første registrerede slup i Løkken var "Haabet" ejet af skudehandler Niels Andersen. Den forliste på vej til Norge i 1819.

Skibsportræt af sluppen Chatarina af Løkken med Thomas Jensen Støve som skipper. Skibsportrætterne er uvurderlige, fordi de er bevarede billeder af de skibe, der faktisk sejlede. Skibsportrætterne var specielt på mode i første del af 1800-tallet. Det var normalt skipperen, der sørgede for at få malet et protræt af skibet, når det lå i en havn, hvor der var skibsportrætmalere. Det kunne også være rederen. De fleste portrætter af Løkkenskibe blev malet i Altona - også det viste portræt. Skibet var ejet af skudehandler Thomas Chr. Hoffmann og malet i 1835.

Jagt

Jagten var sammen med sluppen den mest anvendte skibstype i Løkken, fra de kom frem i begyndelsen af 1800-tallet. Og de hørte begge til de mindre skibe i flåden. Stævnen var rund og underløben og kaldtes jagtstævn. Tilsvarende blev agterspejlet kaldt et jagtspejl. Jagten var 1-mastet og rigget med gaffelsejl, stagsejl og topsejl. Den første jagt, der sejlede fra Løkken, blev anskaffet af købmand Lars Schibsbye 1824. Den var bygget i Norge. Der krævedes et mandskab på 2-3 mand.
Skibsportræt af jagten "Prøven" af Hjørring malet i Altona i 1835. "Prøven" var indregistreret i Hjørring og ejet af købmand Lars Schibsbye, der havde købmandsgårde i både Hjørring og Løkken. Skibet kæntrede på en af turene til Norge i en storm. Skibet og det meste af besætningen blev reddet, men styrmanden omkom.
Skonnerten var den 3. mest benyttede skibstype. Den var 2-mastet i den udgave, der blev benyttet i Løkken, og betydelig større end slup og jagt. Den måtte formentlig ligge uden for 3. revle, når den lossede og lastede i Løkken. Denne ulempe opvejedes af, at den så kunne rumme en større last. Skonnerterne blev derfor overvejende brugt til de længere sejladser til Altona og England. Skonnerten blev rigget gaffelsejl, stagsejl og topsejl, og rigningen blev efter skibstypen kaldt en skonnertrigning. Lasteevne for de skonnerter, der blev anvendt i løkken lå mellem 15 og 25 læster. Der skulle en bemanding på 3-4 mand til at betjene skibet. Den første skonnert i Løkken "Fortuna Familiarum" blev anskaffet af den største skudehandler på det tidspunkt, Thomas Chr. Hoffmann, i 1830-erne. 

Tomastet amerikansk skonnert med dansk skib i baggrunden, malet af Niels Truslew, der var skudehandlersøn fra Løkken. Fra bogen "Skibe i Søen 1805".

Kuf

Kuffen er sammen med tjalken hollandske bådetyper. De er kendetegnet ved at være meget fladbundede med lav køl. For at sikre stabiliteten er de forsynet med sværd, d.v.s. plader der kan sænkes ned og virke som køl, når de sejler ude på havet, og hejses op, når de sejler på lavt vand. Kuffens skrog er nærmest ægformet, bredt og afrundet i enderne. De kan være både enmastet og tomastet. Skibet var rigget med gaffelsejl, stagsejl og topsejl. Der optræder 3 kuffer på listerne over indregiistrerede skibe i Løkken. Det er hollandske skibe strandet i nærheden af Løkken og opkøbt af skudehandrne på strandauktion. De var forholdsvis rummelige 40-60 commerselæster. De krævede en besætning på 2-4 mand.

Skibsportræt af Kuf "Adventure af Dragør". Tegning i Pen og vandfarve, udført af den danske skibsportrætmaler Jacob Petersen mellem 1824 og 1843. Jacob Petersen var meget produktiv. Der findes omkr. 265 reistrerede skibsportrætter med hans signatur. Hertil kommer et antal usignerede akvareller, som må tilskrives ham.

Tjalk

 Tjalken, den anden hollandske skibstype, der blev anvendt i Løkken, var som kuffen fladbundet og med sværd. Der optræder 2 tjalke på listerne. Også disse var opkøbte, strandede skibe - det ene hollandsk, den andet tysk. Tjalken var lidt mindre end kuffen med en drægtighed mellem 20 og 30 commercelæster. Den havde også gaffelsejl og stagsejl. Påkrævet bemanding 2-3 mand.

Foto af Hollandsk Tjalk. Det er et bevaret, ældre skib

Brig

Briggen var først og fremmest bygget til langfart, og derfor blev den ikke benyttet meget i Norgestrafikken fra de vestjyske strande. Der optræder kun to brigger i listerne over hjemmehørende skibe i Løkken i hele skudehandlerperioden, og de sejlede nok mest med varer til og fra andre destinationer end Løkken, selvom de var indregistret her. De havde en drægtighed i størrelsesordenen 50 til 100 comercelæster. De var 2-mastet og rigget med råsejl til forskel fra de skibe, der sejlede i kystfarten. Skibene krævede normalt en bemanding på 7-10 mand.

Skibsportræt af briggen "Sara" af Aalborg. Tegning i pen og vandfarve af skibsportrætmaleren Jacob Petersen. Skibet var konstrueret i Aalborg og bygger i 1836 af skibsbygmester E. P. Bonnesen. Det er formentlig tegnet umiddelbart efter, det var færdigt.

Skonnertbrig

Skonnertbriggen havde mange lighedspunkter med briggen. Den var også først og fremmest bygget til langfart, og havde 2 master. Rigningen var dog forskellig. Briggen var på de to master rigget med råsejle, mens skonnerbriggen havde råsejl på den ene mast og gaffelsejl på den anden. Størrelsen var også nogenlunde ens. To af de 3 skonnertbrigger, der blev indregistreret i Løkken, havde en drægtighed på omkring 85 commercelæster. Den 3. kendes drægtigheden ikke for. Kravet til bemanding var også den samme 7-10 mand 

Skibsportræt af skonnertbriggen "Marie Magdalene" af Frederikshavn under Skagen i 1891. Tegning i pen og vandfarve udført af havneassisten Damm i 1891.