Skibstyperne i Løkken

De første skudehandlere etablerede sig i Løkken mellem 1715 og 1719. Før den tid var det nordmændene, der sad på handlen og ejede skibene. Handlen var de første år forholdsvis beskeden, 4-5 skibe var hjemmehørende i Løkken. Og det var små skibe med en drægtighed (lasteevne) på 4-5 commercelæster (1 commercelæst = 5200 pund). De norske skibe var af samme størrelsesorden. Da skudehandlen toppede i 1850'erne var der indregistreret 18 skibe i Løkken. og slupperne, den mest anvendte af skibstyperne, sluppen , havde typisk en drægtighed på 14-15 commercelæster.

Skibsdtyperne ændrede sig gennem tiderne. De første 50 år var sandskuden den eneste anvendte type. Det var en lille, åben båd. I slutningen af 1700-tallet begyndte nogle af skudehandlerne at anvende andre skibstyper. Først galeasen og senere slup og jagt. De to sidstnævnte typer blev gennem hele skudehandlertiden de mest anvendte i Løkken. Efterhånden som det blev bedre tider, begyndte skudehandlerne også at anskaffe større skibe som skonnert, brig og skonnertbrig, og lidt mere som et kuriosum de hollandske skibstyper tjalk og kuf. De hollandske skibe blev anskaffet ved at opkøbe skibe, der var strandet i nærheden af Løkken. Skudehandlen forsvandt ret hurtigt, efter den jyske længdebane var anlagt i 1871. Det sidste Løkkenskib sluppen "Hensigten" blev overflyttet til Frederikshavn i 1899 og ophugget i 1809.

Sandskude

De blev kaldt både sandskuder eller blot skuder. Kendskabet til deres udseende og indretning er begrænset. Der findes dog angivelser af størrelsen. Tolder Kirketerp fra Thisted tolddistrikt fortog i midten af 1700-tallet en opmåling af samtlige skuder (19) i sit distrikt, med henblik af at få disse sat i en korrekt drægtighed. Ud fra hans tal, har man senere regnet ud, at skuderne i gennemsnit var ca. 14 m lange, 4½ m brede og 1½ m dybe + lønning. De var klinkbyggede med køl, men fladbundede og havde 1 mast. Der var brug for, når de skulle lande på lavt vand, at de var elastiske. Derfor var de samlet med trænagler (enebærtræ). Hvis bådene kunne gå så langt op, som vist på billedet, ville man kunne omlade direkte til hestevogne.  Det var åbne både måske med kahyt bagude og kabys forude. Lastrummet blev lukket med luger, når lasten var stuvet.  Bådtypen blev i Løkken brugt helt op til 1850'erne. (Kilde bl.a.Poul Christensen)

Galease

Skroget på en galease var bygget som på en jagt. Den var 2-mastet og var i princippet en 2-mastet jagt. Den første galease i Løkken blev købt af et konsortium, bestående af skudehandler Lars Jensen Rytter m.fl. omkring 1760. Kort tid efter anskaffede flere af skudehandlerne galeaser. De havde en drægtighed på 10-12 commercelæster, og var rigget med gaffelsejl, stagsejl og topsejl. Skibet krævede en besætning på 2-3 mand. 

 Slup 

Sluppen blev den mest benyttede skibstype i Løkkens skudehandel, fra den kom frem i begyndelsen af 1800-tallet. Den havde en helt anden skrogform end jagten, som blev den anden populære type i skudehandlen. Stævnen var en klipperstævn med skæg og galion og hækkens spejl indgik i skansebeklædningen. Sluppen  var enmastet, men masten var forlænget med en topstang. Den var rigget ned gaffelsejl og med jager, klyver, fok og topsejl. De første slupper i Løkken havde typisk en drægtighed på 8-10 commercelæster, senere blev de større, 18-20 læster. Den var fladbundet, men med køl. Den krævede en bemanding på 2-3 mand. Den første registrerede slup i Løkken var "Haabet" ejet af skudehandler Niels Andersen. Den forliste på vej til Norge i 1819.

Kuf

Kuffen er sammen med tjalken hollandske bådetyper. De er kendetegnet ved at være meget fladbundede med lav køl. For at sikre stabiliteten er de forsynet med sværd, d.v.s. plader der kan sænkes ned og virke som køl, når de sejler ude på havet, og hejses op, når de sejler på lavt vand. Kuffens skrog er nærmest ægformet, bredt og afrundet i enderne. De kan være både enmastet og tomastet. Skibet var rigget med gaffelsejl, stagsejl og topsejl. Der optræder 3 kuffer på listerne over indregiistrerede skibe i Løkken. Det er hollandske skibe strandet i nærheden af Løkken og opkøbt af skudehandrne på strandauktion. De var forholdsvis rummelige 40-60 commerselæster. De krævede en besætning på 2-4 mand.

Tjalk

 Tjalken, den anden hollandske skibstype, der blev anvendt i Løkken, var som kuffen fladbundet og med sværd. Der optræder 2 tjalke på listerne. Også disse var opkøbte, strandede skibe - det ene hollandsk, den andet tysk. Tjalken var lidt mindre end kuffen med en drægtighed mellem 20 og 30 commercelæster. Den havde også gaffelsejl og stagsejl. Påkrævet bemanding 2-3 mand.

Brig

Briggen var først og fremmest bygget til langfart, og derfor blev den ikke benyttet meget i Norgestrafikken fra de vestjyske strande. Der optræder kun to brigger i listerne over hjemmehørende skibe i Løkken i hele skudehandlerperioden, og de sejlede nok mest med varer til og fra andre destinationer end Løkken, selvom de var indregistret her. De havde en drægtighed i størrelsesordenen 50 til 100 comercelæster. De var 2-mastet og rigget med råsejl til forskel fra de skibe, der sejlede i kystfarten. Skibene krævede normalt en bemanding på 7-10 mand.

Skonnertbrig

Skonnertbriggen havde mange lighedspunkter med briggen. Den var også først og fremmest bygget til langfart, og havde 2 master. Rigningen var dog forskellig. Briggen var på de to master rigget med råsejle, mens skonnerbriggen havde råsejl på den ene mast og gaffelsejl på den anden. Størrelsen var også nogenlunde ens. To af de 3 skonnertbrigger, der blev indregistreret i Løkken, havde en drægtighed på omkring 85 commercelæster. Den 3. kendes drægtigheden ikke for. Kravet til bemanding var også den samme 7-10 mand