Til forskel fra de fleste andre byer, så ved vi præcist, hvornår Løkken blev grundlagt. Det skete i 1678, da de to første huse blev bygget på det, der dengang hed Furreby Løkke (løkke = indhegnet mark). Oplysningen findes i Christian den 5. Markbog for Furreby Sogn fra 1682-83. Her er på side 2 bragt en oversigt over de opmålte ejendomme i sognet og under jordløse huse nederst på siden er under overskriften Løchen angivet 3 navne:

                                              - Christen Clemmendsen

                                              - Simen Sørrensen

                                              - Clemend Nielsen

Om de to første navne er i en klamme angivet: "Opbygt og fæst af Amt Skrivern Mogens Willumsend 1678". Om det sidste navn er i en selvstændig klamme angivet: "Anno 1682 fæst af Amt Skrivrn Petr. Klein"  Om alle 3 huse er i en anden klamme angiver: Dise 3^de Huse hafr ingen iord i Marken eller kaalhafuer Men nere Dem af Ølsal och andet.

Læs originalteksten i markbogen

Mindesten over de første huse i Løkken (Furreby Løkke), sat i Vendsyssel Plantage

Markbøgerne blev udarbejdet i 1681-83 som grundlag for matriklen i 1688. I markbøgerne blev al jord opmålt og vurderet og sat i hartkorn. Efter svenskekrigene var landet i pengenød og matriklen skulle danne grundlag for påligningen af skatter.

Det vides om Simon Sørensen, at han havde krohold. Han blev i november 1683 overfaldet og pryglet i sit hjem af Jørgen Pedersen Normand og dennes hustru Mette Larsdatter. Overfaldet blev overværet af Oluf Pedersen fra Norge og Anders Pedersen fra Øland, der lå på reden med sin skude. Episoden fik et retsligt efterspil og er nedfældet i Børglum Herreds tingbog. De to optegnelser i markbogen og tingbogen er de ældste skriftlige kilder om Løkken. Bag episoden lå efter al sandsynlighed en konflikt om ølsalg. Jøren Pedersen Nordmand blev sammen med en anden Furrebybo, Christen Jensen, i oktober 1682 indklaget af amtsskriveren for ulovligt ølsalg, sikkert på foranledning af Simon Sørensen. De indklagede havde formentlig uden bevilling og aftale solgt øl til nordmændene, inden husene på Furreby Løkke blev bygget, og det har Simon Sørensen villet have sat en stopper for, efter han havde fået en aftale om krohold. Overfaldet var en hævnakt.

Simon Sørensen og hans kone Else Christensdatter kan følges i kirkebogen. De fik børn døbt både i 1681, 1683 og 1694 (tre piger). Ved dåben af de to første var Løkken ikke blevet en selvstændig bebyggelse endnu. Stedbetegnelsen Løkken anvendtes ikke i kirkebogen. Det gjorde den først fra og med 1692, hvor et nyt bind blev taget i brug. Herefter var det i kirkebogen angivet, hvis man var fra Løkken. Stavemåden var iøvrigt varierende. I markbogen fra 1683 blev det stavet: Löchen, i kirkebogen fra nogenlunde samme tid: Lÿchen. Senere blev det til: Lÿcken og Lÿkken. Først langt op i 1800-tallet anvendtes stavemåden: Løkken. Simon Sørensen og Else Christensdatter er ikke begravet på Furreby Kirkegård, derfor kendes deres dødsdag ikke. De var formentlig flyttet fra sognet lidt før eller omkring 1700. Huset blev overtaget af Christen Nielsen.

Christen Clemmensen var 44, da han byggede hus på Furreby Løkke i 1678. Det vides ikke, om han var gift på dette tidsfunkt, men det var han formentlig. Han blev den 28.2.1697 trolovet med Mette Pedersdatter og den 3.10.1697 gift med hende. Den 1.1.1697 blev Maren Jensdatter fra Lÿchen begravet på Furreby Kirkegård, 63 år gammel. Det var to måneder før Christen Clemmensens trolovelse, og Maren Jensdatter kan meget vel have været hans første kone. Christen Clemmensen har haft krohold og gæstgiveri, som Simon Sørensen, som det fremgår af markbogen. De har sikkert også købt varer af og solgt varer til nordmændene. Han døde i 1710 76 år gammel og blev begravet på Furreby Kirkegård. Huset blev overtaget af Anders Christensen. 

Clemend Nielsen var 36 og gift med Mette Jensdatter, da han byggede hus på løkken i 1682. Hun døde i 1699 og  han blev året efter gift med Maren Jensdatter. Clemend Nielsen døde i 1702 56 år gammel. Maren Jensdatter blev efterfølgende gift med Niels Jensen Bruun, og det er formentlig ham, der står som ejer i 1715 (Niels Jensen). Han var skipper og blandt dem, der i 1719 blev indklaget af Hjørring-købmændene for ulovlig handel. Han står her som skipper.

 De 3 huse på Furreby Løkke blev efterhånden til flere. I 1688 angives der at være 5 huse og i 1715 er antallet vokset til 15. Det år solgets husene i Løkken på auktion til generalmajor Møsting, ejer af Rønnovsholm Gods, der sikkert købte husene som en investering. Måske så han muligheder i skudehandlen. Inden salget til Møsting hørte husene under Kronen og var udlagt til underhold for 3. Jyske Rytterregiment. Beboerne af de 15 huse, både nuværende og tidligere, er nævnt i tingbogen:

1   Simon Sørensens hus i 1715 beboet af Chr. Nielsen. Han kaldes i kirkebogen Christen Nielsen Degn og blev begravet på Furreby Kirkegård i 1735. 

2   Christen Clemmensens hus, i 1715 beboet af Anders Christensen. Ham er det ikke lykkedes at finde oplysninger om.

3   Poul Vognmands hus senere beboet af Erich Ibsen og i 1715 i den ene halvdel af Peder Christensen og den anden halvdel Johan Klitz. Poul Vognmand vides der ikke noget om. Erich Ibsen får flere børn døbt i Furreby Kirke og er også fadder i perioden 1693-99. Han var gift med Birgitte Nielsdatter. Johan Christopher Klitz blev gift med Dorothe Olufsdatter i Furreby Kirke i 1709. Det er ud fra dette sandsynligt, at Johan Klitz overtog sin hushalvdel i 1709. Han var fra Vrensted og bror til Hans Peter Klitz, der senere flyttede til Løkken som skipper. Peder Christensen var formentlig Peder Christensen Schiøt, der var gift med Johanne Clausdatter. De får flere børn døbt i perioden 1703-11, så de havde formentlig boet i deres hushalvdel også mens Erich Ibsen boede der. Erich Ibsen blev ikke begravet på Furreby Kirkegård, så han var formentlig flyttet fra sognet. Peder Christensen døde i 1727.  

4   Clemen Nielsens hus, i 1715 beboet af Niels Jensen. 

5   Chr. Andersens hus, senere beboet af Jacob Sørensen og i 1715 af Peder Nielsens enke. Der vides ikke noget om disse tre beboere.

6   Laurs Mortensens hus i 1715 beboet af Peder Jørgensen. De to vides der ikke noget om.

7   Jens Andersens hytte i 1715 beboet af Niels Mogensen. Huset beskrives som en jordhytte. Jens Andersen kaldes i kirkebogen Jens Andersen Soldrup og var gift med Ingeborg Ollesdatter. De fik et barn døbt i Furreby Kirke i 1699. Niels Mogensen vides der ikke noget om.

8  Niels Nielsens hus. Han kaldes i kirkebogen Niels Nielsen Skræder og blev i 1694 gift med Anna Bertelsdatter. Det var sikkert på dette tidspunkt, han byggede hus. Han er ikke registreret i kirkebogen efter 1715 og det vides ikke, hvornår han flyttede fra sognet.

9   Chr. Andersens hus. Heller ikke denne Chr. Andersen vides der noget om.

10  Jørgen Andersen (Skjødsholm skriver stolemester men mon ikke det skal være skolemester)'s hus, i 1715 beboet af Laurs Jensen Rytter. Jørgen Andersen vides der ikke noget om. Laurs Jensen er ikke nævnt i kirkebogen før 1715 og var sikkert kommet til Løkken umiddelbart før 1715.

11  Søren Jensens hus. Ham vides der ikke noget om.

12  Jens Nielsen Bruuns hus. Han er ikke nævnt i kirkebiogen før 1715 og er sikkert kommet til byen umiddelbart før. Han døde i 1725 56 år gammel.

13  Chr. Ibsens hus. Det er oplyst, at han kom til Løkken i 1698. Han døde i 1740 60 år gammel.

14  Anders Andersens hus, i 1715 beboet af Thomas Thomasøn Vittrup. Anders Andersen blev gift med Mette Lauridsdatter i 1702, og det er sikkert omkring dette tidspunkt, han har bygget hus. Han dør i 1714. Thomas Thomasøn var gift med Kirsten Clemmensdatter. Han optræder i kirkebogen allerede fra 1707, så han må have boet et andet sted, eller til leje hos Anders Andersen, inden han overtog huset. Det vides, at han handlede med tømmer. Han sælger i 1717 deller (planker) til Rubjerg Kirke. 

15  Clemen Poulsens hus, i 1715 beboet af Michel Christensen. Clemen Poulsen er første gang nævnt i kirkebogen i 1706. Han døde i 1713. Michel Christensen kom ifølge tingbogen til Løkken i 1703, så han må enten have boet et andet sted eller til leje hos Clemen Poulsen, inden han overtog huset. Han kaldtes også Michel Blokhuus og var gift med Johanne Madsdatter. Han var sammen med Niels Jensen Bruun de første kendte skippere, der slog sig ned i Løkken. Han var blandt dem, der i 1719 blev indklaget af Hjørring-købmændene for ulovlig handel, og står her som skipper. Han døde i 1725. Skiftet findes i Rønnovsholms skifteprotokol. så han var ikke blevet selvejer ved sin død. 

I 1719, var Norgeshandlen fra Løkken blevet så stor, at borgerne i Hjørring forsøgte at få den standset. Hjørring var på det tidspunkt en fattig og ussel købstad der vogtede over sine købstadsrettigheder. Hjørring indstævnede 11 Løkkenboere for uberettiget næringsbrug ved købmandshandel, krohold og sejlads. Generalmajor Møsting af Rønnovsholm førte sagen på de indklagede løkkenboeres vegne. Den 9. november blev vejen mellem Hjørring og Løkken målt op som led i retssagen. Opmålingen viste, at Løkken lå uden for det læbælte, Hjørring som købstad var beskyttet af, og retssagen faldt derfor væk. De 11 stævnede beboere var:

1. Christen Stræde
2. Svend Thomsen Lund
3. Jens Jensen Ejlersgaard
4. Skipper Michel Christensen (Blokhus)
5. Skipper Hans Klydtz (Klitz)
6. Skipper Niels Bruun
7. Skipper Jens Christensen (Blokhus)
8. Christen Jensen Thise
9. Anders Krag
10. Christen Sand
11. Thomas Thomsen (Vittrup)

Navnelisten i stævningen viser, hvor stor den Norgeshandel, købmændene i Hjørring følte sig truet af, var blevet. Der er nævnt 2 skudehandlere, 4 skippere og 5 andre, som sikker har handlet med nordmændene eller holdt kro. Af de 11 nævnte beboere bodede kun 2 i Løkken i 1815, hvor der blev lavet en liste over beboere i forbindelse med overdragelsen af byen til generalmajor Møsting, så meget tyder på at skudehandlen først rigtigt er kommet i gang efter 1715, og at 1715-19 var en etableringsfase, hvor mange nye flyttede til byen. Det var sikkert også opblomstringen af handlen, der fik Hjørring købmændene til at reagere.

Sømand tegnet 1700