Ligesom det øvrige samfund blev 1940'rne blev 1940'erne et dramatisk årti for Hjørring-Løkken-Aabybro banen, ikke mindst på grund af besættelsen. Det skyldes ikke bare den mangelsituation, som krigsårene satte alle i, men i særlig grad det store befæstningsbyggeri, der i krigens sidste 2-3 år blev sat i værk langs vestkysten.

Løkken blev i disse år omdannet til en faktisk fæstning omgivet af minefelter og pigtrådsspærringer og bunkers med kanonstillinger vendt mod havet. Dette byggeri krævede tilførelsen af store mængder materialer, ligesom der blev behov for en betydelig arbejdsstyrke. Begge dele kan aflæses af en statistik over trafikken over Løkken Station.

Statistik over trafikken over Løkken

   

Regnskabsåret gik fra 1. april til 31. marts. Tallene for 1935-39 foreligger ikke i driftsberetningerne. Derfor er det umuligt at foretage en sammenligning med årene umiddelbart før krigen. I 1939/40 var de lavere, end de var i 1930. For godstransportens vedkommende endda væsentlig lavere.

Bunkerbyggeriet påvirkede livet på banen

 Hvad angår årene mellem 1942 og 1945 kan der ikke være tvivl om, at tallene afspejler transport af materialer til det store bunkerbyggeri, der netop fandt sted i disse år. Statistikken for gods efter varetype er i statistikken slået sammen for alle baner under Hjørring Privatbaner med fisk (fra Hirtshals) som den vigtigste vare, og derefter kommer tørv og briketter og kategorien jord og stenarter ( sand og grus).

Hvad persontransporten angår, kan man naturligvis ikke af statistikken se, hvad der gemmer sig bag de stigende tal, men man regner vel ikke helt forkert, hvis man antager, at de også omfatter soldater til og fra Løkken og arbejdere ved bunkerbyggeriet. De sidste blev i stort antal hentet fra andre dele af landet og indkvarteret i de omliggende byer. Men også landsdelens befolkning benyttede sig af toget . Således kan Løkken Folkeblad berette, at der i påsken 1942 var 7.800 rejsende med Hjørring-Løkken-Aabybro banen mod 6.320 året før.

Løkkens status som "fæstningsby" har. givet livet på banen en særlig karakter. Den tyske transportorganisation OT havde en afdeling i byen med en lejr lige øst for Mølgaard (nu centralskolen). Her fandtes der værksteder og garager, og der var anlagt forsyningsspor hen til banelegemet. Der har været en ustandselig rangering frem og tilbage på stationen - og ofte lange ventetider for de rejsende i de overfyldte tog.

Det rullende materiel

Med krigstidens varemangel fik de gamle damplokomotiver fornyet betydning. Kunne der ikke skaffes kul til dem, kunne tørv bruges. I begyndelsen af 1942 fortæller Løkken Folkeblad, at benzin- og oliemangel generer banerne. De får kun en brøkdel af det flydende brændstof, der er brug for. Det var grunden til at to motorvogne blev forsynet med henholdsvis trægasgenerator og swelkoksgenerator. i de hårde vintre 1940 og '41 blev toggangen desuden stærkt generet af det, der i fagsproget kaldes snelæg. Nogle år efter krigen kom de første skinnebusser, der efterhånden blev karakteristiske for privatbanerne.

Årene efter besættelsen

I årene efter besættelsen faldt godsmængden drastisk. Også passagertallet gik tilbage,, men ikke ned på førkrigsniveau.Der var endnu benzinmangel, og bilen var ikke blevet almen eje. Tallene kunne godt fortælle, at mellemkrigstidens badetog var vendt tilbage. Efter krigen var der behov for at komme til stranden igen. Sommeren 1947 var varm og tør, og dert kan vist ses på tallene. Ferie var blevet mere almindeligt, og mange holdt den i Løkken. Det var foreløbigt ikke passagertakllet men faldet i godsmængden, der truede banen. Efter nogle år under krigen med driftoverskud, vendte det årlige driftsunderskud tilbage.

Stationen bygges om

Løkkens første stationsforstander var J. P. Poulsen, der allerede i 1916 blev afløst af M. Reng, der ledede stationen indtil sin død i 1944. Han var også postekspeditør, men i 1942 blev det besluttet at oprette et selvstændigt postkontor i byen. Stillingen som postmester blev opslået ledig og besat med K.V.Jensen fra 1. september 1942. Disse ændringer i organisationen er baggrunden for en større ombygning af stationen, så bygningen fik sit nuværende udseende. Der skulle skaffes plads i stueetagen til et postkontor, og på førstesalwen skulle der indrettes en ny lejlighed til postmesteren. Gennem Løkkern Folkeblad kan vi følge ombygningen. Det hedder således den 25. februar 1943: "Den nye Sationsbygning nærmer sig nu Fuldendelsen. Forleden blev Stiladset fjernet fra Bygningen, der ventes at være færdig til 1. April". Det kom ikke til at holde stik. Den nye station og posthuset blev taget i brug 1. oktober samme år.

Rengs afløser blev Th. Vestergaard, der tiltrådte 1. juni 1944. Han havde været forstander på Vestbanegården i Hjørring, men flyttede til Pandrup, da den blev nedlagt i 1942, og herfra gik turen til Løkken. Han blev byens sidste stationsforstander og var desuden i en årrække sognerådsformand i Børglum-Furreby kommune.

Banen lukker

Banenes bedste tid, må man sige, var nok fra starten i 1913 til omkring 1932, hvorefter bilerne fik indpas. Der var en stille periode, indtil krigen begyndte og lastbilerne blev inddraget til kørsel for Værnemagten, og der var forbud mod privatkørsel. Men da der i 50'erne igen blev mulighed for bilkørsel, holdt transporten med banen nærmest op. De senere år kom der næsten kun motorvogne til passagerer og en postvogn. De sidste 10 år af banenes historie var der jævn tilbagegang, så banen endeligt lukkede i 1963.