Den 3. juli 1913 kunne man læse denne annonce i Hjørring Amtstidende:

"Hjørring-Aabybrobanen

             Søndag d. 6. Juli d.A.

             følgende Særtog 

             Afg. Hjørring Kl. 1.00 Efterm.

             I Lønstrup Kl. 1.17 Efterm.

             Afg. Hjørring Kl. 2.10 Efterm.

             I Løkken Kl. 2.30 Efterm.

             Sidstnævnte tog standser

             ved asle Mellemstationer

                            Driftbestyreren

Med denne annonce indledtes det, som gennem mange år var en særlig begivenhed i Lønstrup og Løkken, nemlig badetoget på søndage i sommertiden. Badetoget blev ikke bare en oplevelse, der var forbeholdt folk fra Hjørring. Også Aalborgfolk var interesserede. Det havde samme Avis fortalt dagen før med denne notits:

"De billige Søndagsrejser

Fra Aalborg har der været rettet Forespørgsel til Privatbanerne, om der på Søndage kan foreteges de sædvanlige billige Rejser også til Løkken banene Stationer. Det erfares, at det i hverfald førstkommende Sændag ikke kan lade sig gøre. Det tilraades derfor kun at tage Billet til Aabybro"

 Banenes ledelse havde forudset, at disse søndagsture ville blive en succes og havde indkøbt 4 bænkevogne. Det var vogne, der var indrettet med meget småvinduer som i godsvogne og for- og bagperron som på personvogne. Om sommeren blev de forsynet med bænke, og uden for sæsonen blev de brugt som godsvogne - dog ikke til ildelugtende varer. Bænkene blev så opbevaret i den store ventersal, der kort efter banens åbning bleb bygget i Lønstrup., og som iøvrigt endnu findes. Allerede i 1916/17 blev der indkøbt yderligere 12 bænkevogne.

En Søndagstur til Løkken

I Knut Beckers roman "Marianne" fortælles der om en tur fra Vendelby (Hjørring) til havet en sommersøndag:

"I Middagen og Afgangstiden for Toget ud til Havet staar Solen højt paa den blaa Himmel og sender ligefrem lummmer Bagevarme ned over Vendelbys Gader og Hustage. Gennem Stationsgade og den tilstødende Dronningensgade haster Børn, Unge og Voksne af Sted til Toget - endnu et par Dages Ferie, Hav og Vær drager. På Hjørnet ved Gartnerens venter Marianne allerede frisk, glad og straalende..................................

Gennem det sidste Stykke af Plantagen begynder Halen af Strømmen at løbe. Ogsaa Marianne og Kai sætter i Løb. Ude i det fri på Pladsen foran den lille Banegaard ser de paa Uret, hele 6 Minutter over Tiden. Badetoget holder henne paa Sporet og er allerede stuvende fyldt, mens Banefolkene rangerer et par Vogne mere hen. Det redder det sidste af Strømmen til Toget og Marianne og Kai med. I et Flimmer af Vendelby Ansigter, han kender og ikke kender, maa han paa en gang flov og genert og dog samtidigt stolt over at følges med en yndig Pige som Marianne forbi Togstammen hen til de tilkoblede Vogne. Marianne er også lidt genert og træder over i Anklerne og svarer Ja og Nej i omvendt Orden - "Godt vi naaede det", "Nej - naah jo - jo".  

"Skal vi ikke blive staaende herude" foreslaar Marianne, da de er kommet op paa Vognens aabne Forperron og har faaet ryggene dejligt vendt til mod de allerede fyldte Kupeer inde. Og her kan de rigtigt staa og kigge dem om og trække frisk Luft sammen, hvis de da ikke bliver trængt herfra, for der kommer stadig flere, der vil med Badetoget ofg fylder nu næsten hele Forperronen. Endelig kører Toget og duver af Sted med sin tunge Last ud under Viadukten og mellem Jernbanevoldene ud i det fri Land med de aabne høstgyldne Korn- og Græsmarker - Huse og Gaarde og det endeløse Udsyn. Marianne staar glad og nyder Udsigten ind i hendes Landsdel, og Kai ved Siden af ser kun lige saa glad hende ind i Ansigtet"

680 biletter på 20 minutter

 - Det leben, som Knut Becker fortæller om, havde havde stationsmester Kaj Nielsen, Kaas oplevet som ung trafikassistent i Hjørring i 1920'erne. Til Aalborg Stiftstidende fortalte han den 10. juli 1963:

"Jeg har nemlig været med til at sælge biletter til et tog med 2000 rejsende og har præsteret at sælge 680 billetter på 20 minutter.

- Det lyder som-----------

- Jamen det er ikke fri fantasi for på sommersøndage 1923-25 solgte vi ofte op mod 2000 biletter til et bestemt Løkkentog. Jeg kan huske det, som var det i går. Toget afgik fra Hjørring 13.40. Der var billetsalg 4 steder, to til Lønstrup, et til Løkken og et fjerde til andre stationer.Jeg stod i et bræddeskur et halvt hundrede meter fra banegården og solgte billetter til Lønstrup. Stationsforstanderen havde låst døren til skuret, så ingen kunne stjæle pengene, for faktisk stod jeg og vadede i 1-krone sedler. Der var simpelthen ikke tid til at lægge hverken sedler eller mønter på plads i skuffer

- Hviken travlhed!

- Ja og så skulle De bare have set det lange tog afgå fra Hjørring station, trukket af 3 lokomotiver, to foran og et bagved, men det sidste vendte dog efter et par kilometers kørsel tilbage til Hjørring. "

Man må gå ud fra, at Hjørring-Løkken-Aabybro banen har lånt togvogne hos bl.a. Hørbybanen. For banen havde ikke kapacitet til at befordre 2000 mennesker på en gang 

Ankomst til Løkken

Selma Snedker, en Løkkenpige, der nu bor på Samsø, fortæller om de store badesøndage om sommeren og om hotelkarlene, der hentede bagage ved togene:

"Det, der står skarpest i mi hukommelse veedr. privarbanen, er nok de mange ekstratog, der kom søndag formiddag om sommeren. Tusinder af mennesker invaderede Jernbanegade (nu Vendelbogade), fordelte  sig gennem byen til Sdr. Strandvej og over til Anton Bastvej. De fleste havnede på stykket mellem vandtårnet og Strandvejen. Her stod lange borde og bænke (de blev brugt til de mange friluftsmøder). De blev først besat, resten slog sig ned på medbragte tæpper. Madkurve havde alle med . Børn og unge gik jo sikkert i vandet, men stæørstedelen af de voksne skulle ikke til stranden, de blev på bænke og tæpper. Dog husker jeg, at de mest "modige" kom ned til vandet, lø'ftede op i kjoler og bukseben og dyppede tæernr. Ja, det var livlige søndage. Og mine erfaringer i dag siger mig, at det altid var solskin. (Det sasmme gælder jo for at der dengang altid var sne juleaften):,