Matr. nr. 88a (88b, 88c, 88d) (12-22/12-29)
Frands Pedersen Tanderup købte et grundstykke af Johan Chr. Albrechtsen i 1813. Her byggede han et hus, som han fik takseret og brandforsikret i 1816. Huset var på 10 fag af bindingsværk og med dels murede, dels klinede vægge og havde stråtag. Det var indrettet til 2 stuer, 3 kamre, køkken og bryggers samt stald og lade. Huset var ikke nyt. Det havde været forsikret før til en noget lavere værdi, så Frands Pedersen kan godt have bygget huset før han købte grunden.
Frands Pedersen var født i 1784 og kom til Løkken under Englandskrigen som udstationeret ved militæret. I 1810 blev han udlagt som barnefader til Gurra Thomasdatters uægte barn, der døbtes i Furreby kirke den 15.6.1810. I kirkebogen står han som konstabel. Det ses heraf, at han er kommet til Lykken tidligt under krigen. Han blev ikke gift med Gurra Thomasdatter. I 1814 fik han en søn døbt i Furreby Kirke og var gift med Inge Marie Pedersdatter. Han var allerede på det tidspunkt husejer i Løkken. Inge Marie Pedersdatter døde, inden deres barn nåede at blive døbt. Han blev gift anden gang med Kirstine Olesdatter fra Ingstrup. Ifølge Peter Boye opbevarede Frands Pedersen, efter militæret havde trukket sig tilbage i 1814, lidt ammunition til kanonerne. Det blev brugt ved særlige lejligheder, f.eks. når købmænd modtog nybygninger og ibrugtagningen af det nye skib skulle markeres. Han ernærede sig som fisker og arbejdsmand i Løkken efter krigens afslutning.
Frands Pedersen fik et hus takseret igen allerede i 1821. Dette hus var indført i taksationsprotokollen med et ændret forsikringsnummer og havde ifølge protokollen ikke været forsikret før. Det må derfor være et nybygget hus. Om det lå samme sted, som det ældre hus, kan ikke afgøres med sikkerhed, men det er nok mest sandsynligt, at man har brugt den gamle sokkel. De to huse var af samme størrelse og indretning og i øvrigt også opført af samme materialer. Placeringen af det hus, der takseredes i 1821, var der ikke tvivl om. Via rækken af senere ejere kan fastlægges, at det var det hus, der ved matrikuleringen i 1871 fik matr. nr. 88.
Huset takseredes igen i 1838, hvor der var bygget 3 fag til i længden, og kviste på 2 fag både mod syd og nord. Kvisten mod nord var grundmuret, resten var af bindingsværk med murede og klinede vægge. De nye dele havde også stråtag. Det gjaldt dog ikke et halvtag på 1 fag, der også blev bygget til. Det fik tegltag.
Frands Pedersen døde i 1844, og hans enke Kirstine Olesdatter blev boende i huset. Hun klarede sig som så mange andre enker ved at fremstille uldvarer (spind og bind). I 1847 solgte hun ejendommen til rebslager Mads Christian Gaarestrup. Han var søn af lærer Gaarestrup i Skallerup og udlært som rebslager i Hjørring. Han kom til Løkken i 1847 sammen med en svend og en lærling uden tvivl for at slå sig ned som rebslagermester. Det må der også have været gode muligheder for. Løkken havde på det tidspunkt ingen registrerede rebslagere, hvad der godt kan undre i betragtning af byens status som søfartsby.
Mads Gaarestrup bliver i 1848 gift med Ingeborg Marie Larsen, der var fra Kristiansand i Norge. Hun havde været tjenestepige hos Kirstine Olesdatter og boede altså i det hus, Mads Gaarestrup senere købte. Mon ikke han har boet i huset, inden han købte det, og var kommet til at kende Ingeborg Larsen der. Det var jo et stort hus med god plads uden om.
Forretningen havde gået godt for Mads Gaarestrup, for i 1854 udvidede og ombyggede han huset. Det blev forlænget med 3 fag mod øst i grundmur. Bindingsværket mod syd erstattedes af grundmur og mod nord erstattedes de klinede vægge af tavlemur (bindingsværk med mursten imellem). Indretningen blev også ændret, huset fik som de samtidige skudehandlergårde storstue, dagligstue og gæstekammer og også en pakbod (butik), alt i alt en totalrenovering. Samtidigt byggede han også en lukket reberbane på den sydlige del af grunden lige nord for senere Rommedahlvej. Bygningen var 71 fag eller 142 alen (90 m) lang. Materialerne var bindingsværk med tavlemur og dels stråtag dels tegltag (G 109). Det har ikke været nogen lille investering. Reberbanebygningen blev faktisk vurderet lidt højere end stuehuset 800 rigsdaler mod 780.
Mads Gaarestrup døde allerede i 1857, kun 37 år gammel. Enken, Ingeborg Larsen, giftede sig i 1858 med rebslagersvend Lauritz Neve, der så overtog forretningen. Han var 27 og hun 40. Laurits Neve har sikkert været i forretningen som svend, inden de blev gift. Reberbanen blæste ifølge Peter Boye ned i 1860, men blev genopbygget af Lauritz Neve i grundmur og med spåntag. Ejendommen fik ved matrikuleringen i 1871 matr. nr. 88.
Lauritz Neve blev heller ikke gammel Han døde i 1877, 48 år gammel. Efter Laurits Neves død drev Ingeborg Larsen rebslagerværkstedet videre sammen med sønnen Per Adolf Georg Neve, der var rebslagersvend. I 1878 delte hun grunden op i to parceller matr. nr. 88a, den nordlige del af grunden med den midterste halvdel af huset, og 88b, med reberbanen og resten af huset, med henblik på at bortforpagte reberbanen. Det gjorde hun nogle år efter til Niels Olsen. I 1882 udstykkede hun matr. nr. 88a yderligere i 88a med den vestlige ende af huset, 88c med det meste af grunden og den østlige ende af huset og 88d et ubebygget grundstykke syd for matr. nr. 89 og 90.
Matr. nr. 88a og 88c solgte hun til Chr. Pedersen, der var bror til købmand Michael Mortensen. Han var ejer af disse to parceller indtil 1905, hvor han solgte til Michael Mortensen. Denne sælger dem videre til Christian Christiansen i 1909. Niels Peter Aasholm købte matr. nr. 88a af Christian Christiansen i 1937 og 88c i 1941.
Matr. nr. 88d solgte hun til fisker og redningsmand Carl Sand, der ejede matr. nr. 89. Han ejede den til sin død i 1913, hvor den arvedes af barnebarnet Theodor Sand. Han solgte i 1925 til Oscar Damgaard og Peder Damgaard, der med det samme solgte grunden videre til A. C. Johansen. Grunden ændrede senere nummer til matr. nr. 88p. Matr. nr. 88a, 88c og den del af 88b, hvor en del af huset lå på, blev i 1946 sammenlagt til den nuværende matr. nr. 88a.
Hvornår huset på grunden blev revet ned er lidt usikkert. På et billede der kan dateres til 1910-12 ligger der kun hus på den østlige del (matr. nr. 88c). Den vestlige del (matr. nr. 88b) er i alt fald væk, d.v.s. at den er blevet revet ned, mens Niels Olsen ejede den. Han ejede grunden indtil 1920, men flyttede fra byen længe før. Ved folketællingen i 1901 og senere folketællinger er han ikke registreret som boende på stedet. Huset er nok sandsynligt revet ned omkring 1900.
Huset på den østlige del (matr. nr. 88c) kan stadig ses på et luftfoto fra 1933, men er væk på et andet luftfoto fra 1934-36, så det må være blevet revet ned i 1835 eller 1836. Grunden henlå herefter ubebygget. Der indrettedes senere minigolfbane og restaurant på den. Den er i dag ubebygget.
