Løkken Museum ejer to skibsportrætter fra 1830'erne. Det ene viser skibet "Chatharina af Løkken", det andet "Den Gode Hensigt af Løkken".Det er begge slupper, små enmastede fartøjer med 2-3 stagsejl og topsejl. Det var højeste mode i sejlskibstiden at få et portræt malet af skibet, når man lå i en større havn, hvor der fandtes skibsportrærmalere. Portrættet var til ophængning på kaptajnenes eller rederens væg. Begge var selvfølgelig stolte af deres skib, og det ville man gerne vise omgivelserne.
Derfor var det også vigtigt, at skibet på portrættet præsenterede sig flot. Skibet blev altid vist for fulde sejl og ofte sejlende et bestemt, velkendt sted. På begge Løkken-portrætterne ses en klippeø i baggrunden, øen Helgoland, et sted som alle søfolk kendte. Det var også vigtigt, at skibet var gengivet korrekt, de rigtige farver på skroget, hver en detalje i rigningen på rette plads, og sejlene stillet, så ingen kollega kunne kritisere kaptajnen for dårlig sømandskab. Så var det mindre afgørende om billedet havde kunstnerisk kvalitet. Det gjorde ikke så meget, at skyerne lignede vattotter og søen en række blå sigsagstriber, når blot skibet var, som det skulle være. Det skulle jo heller ikke koste for meget. Der blev brugt tusch og vandfarve. Skibsportrætter af denne type kaldes også kadrejertegninger, opkaldt efter de små både, som i sejskibstiden sejlede ud til skibe opankrede på reden og faldbød forskellige varer, herunder også at få et portræt af skibet tegnet.
Begge portrætter er tegnet af B. H. Hansen, en kendt skibsportrætmaler i Altona, han har signeret billederne forneden, så småt at det næsten er usynligt. Det ene er dateret 1835. Det andet er ikke dateret, men må være fra omtrent samme tid.. Der kendes endnu et skibsportræt af en Løkkenskude fra B. H. Hansens hånd, der er dateret 1837. Så det var midt i 1830'erne, han var aktiv. Kunstnerisk set er billederne lidt primitive, de falder igennem, hvis man sammenligner dem med billeder af anerkendte marinemalere fra den tid. Men målt med skibsportræt-alen er de ikke så ringe endda. Himmel og hav ligner meget godt. Derimod er personerne lidt stive og skabelonagtige. Skibets navn, og hvem der var skipper, står med store bogstaver nederst på billedet. Det var selvfølgelig ikke den mindst vigtige del. Skipper var Thomas Jensen Støve. På det ene billede står kun Thomas Jensen, men det er samme person.
Thomas Jensen Støve, eller Thomas Støve, som han nok mest blev kaldt, var en af de mange skippere i Løkken i skudehandlertiden, men hans liv var på mange måder typisk for denne socialgruppe. Han var født i 1810, dvs at han kun var 25 år, da det daterede portræt blev malet. Som forholdsvis nyslået kaptajn har det nok betydet ekstra meget for ham at få et skibsportræt med sit navn på. Rederens navn er ikke angivet, men det har sandsynligvis været skudehandler Thomas Chr. Hoffmann.
Fra toldlisterne og andre kilder kendes navnene på andre af de skibe Thomas Støve var kaptajn på. Der var mange forskellige. Sluppen "De to Brødre" i 1840, sluppen "Marie" i 1846, Skonnerten "Fortuna Familiarum" i 1847 og skonnerten "Johan og Thomine" i 1853. Han sejlede selvfølgelig også for forskellige redere redere. Thomas Chr. Hoffmann gik konkurs i 1842 med et brag, og så var det jo slut med at sejle for ham.
På en af sine sejladser lå han et par måneder på et engelsk hospital. Hjemrejsen foregik først på vinteren i forrygende storm, der slog dem ud af kurs, så de landede i Utsira i Norge og først nåede hjem hen på foråret, hvor deres familier forlængst havde opgivet håbet om at se dem i live. Jobbet som sømand var farligt, og mange omkom på havet. En af dem var Thomas Støves lillebror, Peder Chr. Støve. Han sejlede som skipper for skudehandler Søren Chr. Jensen og var styrmand på skonnerten "Esperance", da denne sank ud for Løkken på hjemrejsen fra England.
Thomas Støve var født i Hune sogn, hvor hans forældre havde et husmandssted i nærheden af Blokhus. Stedet blev kaldt Støve, deraf navnet. Han må være kommet ud at sejle som helt ung, når han allerede som 25-årig var kaptajn. I 1838 købte han en grund i den sydlige del af Løkken, sikkert som nygift med Ane Thomine Johnsdatter fra Søgne ved Mandal i Norge.. Vielsen er ikke registreret i kirkebøgerne for Hune og Furreby sogne, så den fandt formentlig sted i Norge. Deres første barn er døbt i Furreby kirke i november 1839, så brylluppet stod efter al sandsynlighed i 1838. En søster til Ane Thomine Johnsdatter blev gift med sadelmager Jens Christensen Holmen.
På grunden i Løkken byggede Thomas Støve hus. Det blev brandforsikret i 1841. Det var et stort, stateligt hus, indrettet til en familie uden for bondestanden, som der står i taksationsprotokollen. Thomas Støve må have tjent gode penge som kaptajn, når han havde råd til at bygge så stort og fornemt i så ung en alder. Huset var på 12 fag, opført i bindingsværk med klinede vægge med bræddebeklædning uden på og tegltag. Det var et af de første huse i Løkken med tegltag. Byggeriet var nu ikke tænkt som ren luksus. En del af huset blev lejet ud, de første år til toldbetjent Christian Henrich Wallentin Lund og senere til lillebroren Peter Chr. Støve og dennes familie.
Det er lidt uklart, hvornår Thomas Støve opgav livet på søen. Ved folketællingen i 1860 er hans erhverv angivet som arbejdsmand, så da er han mere eller mindre gået i land. Ved folketællingen i 1870 står han igen som skipper, men det behøver ikke betyde, at han stadig sejlede. Han solgte huset i den sydlige del af Løkken i 1867 og købte i stedet for ejendommen på hjørnet af Torvet og Søndergade. Denne ejendom bestod dels af den vestlige del af stuehuset i Christen Hansen Flørnæs' skudehandlergård fra 1700-tallet, og dels en længe ud mod Søndergade med bageri bygget i 1853. Bageriet solgte han hurtigt fra. I 1879 solgte han også den vestlige del af det gamle stuehus. Resten af ejendommen ud mod Torvet blev han boende i til sin død.
Efter han var gået i land blev han i en periode strandfoged. Det var han i 1863, da den engelske bark "Helene Inglis" strandede. Han befattede sig også med bjærgning af skibe. Det fortælles, at da han i 1873 deltog i bjærgningen af den hollandske kuf "Frederik Hendrik" brækkede han benet. Han lå til sengs et par dage, hvorefter han stivede benet af med et par lægter og humpede til stranden ved hjælp af et par hjemmelaver krykker. Han var også brøndgraver og ved folketællingen i 1880 er hans erhverv angivet som pumpemager. Desuden praktiserede han som "klog mand". Han kurerede bl.a. folk med "Thomas Støves Plaster". Han døde i 1889. Hans Kone Ane Thomine overlevede ham. Hun døde i 1891. Af deres 6 børn, 5 drenge og 1 pige, fulgte 2 af drengene i farens fodspor og blev skippere. En anden af drengene, Jørgen Tobias Støve, blev bager og havde først bageri på Torvet, men flyttede senere til Aalborg.
Thomas Støve fik malet portrætter af sine skibe, men ikke af sig selv - så vidt vi da ved. Måske dukker der en dag et foto eller et malet portræt op. Vi kan jo altid håbe.
