Løkken har til forskel fra mange andre byer ikke haft brande i større omfang. Men den 2. november 1853 var det nær gået galt. To drenge havde skjult sig under en kornstak for at ryge pibe. De fik sat ild i halmen og var tæt på at starte en storbrand. Hændelsen lyder sådan i Hjørring Amtstidende version (den 11. november 1853):
"Forleden kunde en stor Ulykke let være overgaaet Løkken. Et Par Drenge, paa 11 og 8 Aar, fik isinde i al Gemytlighed at røge en Pibe Tobak under en Kjøbmand Asp Geertsen tilhørende Kornstak, der stod tæt op til hans Lade. Da Piberne ved Hjælp af Chemiske Svovlstikker, som deslige "smøgende Herrer" fornuftigviis bære hos sig, vare tændte, morede de dem til Tidsfordriv med at tænde Ild i den ved Stakken løstliggende Halm, der til deres Glæde brændte ret lystigt i vejret, og det saavel, at Stakken snart sod i lys Lue. Derefter fulgte Forskrækkelsen og, og efter nogle mislykkedes Slukningsforsøg, Heltenes Flugt. Lykkeligvis blev Gjærningen, der skete midt om Dagen, itide observeret, og Ilden ved Hjælp af den tilstedekommende Sprøjte hurtigt slukket,; dog blev Stakken helt ødelagt og Eieren lider et Tab af over hundrede Rigsdaler.
Hændelsen var så alvorlig, at drengen på 11 år, der var hovedmanden, blev stillet for politiretten i Hjørring, hvor der blev holdt retsmøde den 16. januar 1854. Omtalen i avisen er holdt i en munter tone. Forklaringen i retten er noget mere nøgtern, man fornemmer sagens alvor (Retsprotokollen den 16. januar 1854):
Drengen Thomas Kristoffer Christensen af Løkken tiltales ifølge Amtets Ordre under nærværende Sag for Brandstiftelse, og er det i saa Henseende ved Tiltaltes egen Tilstaaelse i forbindelse med andre oplyste Omstændigheder godtgjort at Tiltalte den 2den November sidstafvigte tilligemed en anden, 8 Aar gammel Dreng gik hen til Kjøbmand Asp Geertsens Kornstak, som stod tæt op ved hans Lade i Løkken, hvor han fremtog af sin Lomme en Kridtpibe og et Bundt kemiske Svovlstikker af hvilke han bad sin foranmeldte Kammerat at afstryge en af Stikkerne paa Væggen for at faa sin Tobakspibe tændt. Da tiltalte havde fået Ild på Piben og hans Legerkammerat spurgte ham om den løse Halm, der laa ved Stakken, kunde brænde, besvarede tiltalte saadant bejaende, tog en Svovlstikke frem, antændte denne ved Ilden i sin Pibe og satte derpaa Ild i Halmen, der forplantede sig til Stakken uden at de vare istand til - hvilket dog begge forsøgte - at faa Ilden slukket ved at træde paa den brændende Halm med deres Træsko. De løb derfor begge bort, tiltalte til sit Hjem, hvor han fortalte, at der var Ild i Kornstakken, og hvorfra han igen ved en i hans Hjem tilstedeværende Mand begav sig hen til den brændende Kornstak. Den sin Forklaring og Tilstaaelse har Tiltalte samme tilbagekaldt, idet han angiver, at samme var fremkald derved af den Brandlidte havde slaaet ham og truet ham med Arrest; men da han uden nogen omtalt Tvang eller Trudsel under Retten har afgivet saadanne Forklaringer og Tilstaaelser overensstemmende med hvad hans Legekammeret vedblivende forklarer, og Frygt for sine Forældres Vrede saa have han ved hjemkomsten fra Retten tilbagekaldt Tilstaaelsen ligesaavel han tænker at have motiveret Tilbagekaldelsen, samt da han ikke af den Brandlidte er tilføjet nogen Overlast, saa skjønnes der ikke at være beføjelse nok til at tilbagekaldelsen tillægges nogen Vægt.
Thomas Kristoffer tilstod således brandstiftelsen, men kaldte senere tilståelsen tilbage, formentlig efter pres fra faderen. Skaderne ved branden blev opgjort til 150 Rbdl, og det ville have ruineret faderen, der var en fattig hjulmand, fuldstændigt, hvis han skulle have betalt det. Kjøbmand Asp Geertsen afstod imidlertid fra at få skadeserstatning, formentlig fordi han kunne se, at det ville faderen aldrig nogensinde kunde betlale. Men han slap ikke for at betale sagens omkostninger på 8 Rbdl.
Da dommen skulle afsiges så retten det som en formildende omstændighed, at drengene ikke havde onde hensigter med at sætte ild til kornstakken. Det var nok nærmere letsindig kådhed. Men der var ingen tvivl om, at Thomas Kristoffer, skulle have en straf for sin forseelse. Retten viste her et humant syn, man fandt at fængsel ikke ville være en god ide. Fængslerne var fulde af forbrydere, og det ville ikke være et godt opholdssted for et barn. Straffen blev derfor fastsat til 15 slag ris af slutteren under fogdens opsyn. Denne straf har gjort mere ondt i æresfølelsen end i bagdelen.
Drengens fulde navn var Thomas Christoffer Christensen. Faderen var Hjulmand Christen Jensen, der var født i Hjørring, men havde boet i Skagen, inden de flyttede til Løkken. Moren, Ingeborg Thomsen kom fra Gl. Skagen. Thomas Christoffer havde 3 søskende. Retsagen har åbenbart gjort det svært for familien, de var i alt fald flyttet fra byen i 1860.