Mere om historien
Det første hus på grunden blev bygget o. 1820 af Inger Kirstine Thomasdatter også kaldet Inger Lophauge, der var datter af fisker Thomas Larsen og en søster til hjulmand Lars Peter Thomsen (senere ejer af nabohuset mod syd). Grunden købte Inger Thomasdatter af præsten i Børglum, Johan Chr. Albrechtsen i 1822. Hun giftede sig i 1824 med Morten Christensen Hoffmann (også kaldet Vendelin), der via vielsesattesten blev ejer af huset. De bosatte sig imidlertid ikke selv i huset, men i et hus på senere Sdr. Strandvej (matr. nr. 67). Morten Christensen fik huset brandforsikret og takseret i 1836 . Huset var på 6 Fag med taske (udskud i enden) i vestre ende og udskud langs 3 fag i nordre side. Materialerne var bindingsværk, klinede vægge og stråtag, Det var indrettet til 2 stuer, 2 kamre og køkken.
Huset solgtes i 1837 til Jens Jensen Ruberg fra Lønstrup. Ved folketællingen i 1834 er hans erhverv angivet som skibspartejer og handelsmand, dvs skudehandler. Ved de efterfølgende folketællinger, hvor han boede i Løkken, blev erhvervet angivet som daglejer, så han var sikkert gået konkurs og flyttet til Løkken i 1837, måske fordi der her har været bedre muligheder for at tjene til livets opretholdelse. Han lånte pengene til huskøbet af Jens Christensen Møllers enke Johanne Mortensdatter i Gjølstrup. I 1844 kunne han tilsyneladende ikke klare afdragene og Johanne Mortensdatter overtog huset for restgælden. Hun solgte i i 1849 huset videre til skipper Thomas Larsen.
Thomas Larsen byggede nyt stuehus på 8 Fag, orienteret nord-syd og placeret ud mod senere Nørregade. Huset, der var grundmuret og med stråtag, sammenbyggedes med det ældre hus, der afkortedes til 4 fag. Thomas Larsen var søn af hjulmand Lars Peter Thomsen, der ejede nabohuset (senere matr. nr. 34) hvor Thomas Larsen var opvokset. Han var i 1850 29 år, og var på dette tidspunkt formentlig skipper på skudehandler Peder Mortensens ”Elisabeth”. Senere køber han selv en skude og blev skudehandler. Bygningerne blev takseret igen i 1856, hvor det gamle stuehus var nedrevet og det nye forlænget til 11 Fag . Han opkøbte naboejendommene matr. nr. 14 og 10 og udbyggede senere stedet til en firlænget skudehandlergård med pakhus mod nord, stald og lade mod vest og en længe, hvor der blev nedsaltet kød, mod syd. Udbygningen er ikke beskrevet i taksationsprotokollerne og må således være sket efter det tidsrum, de omfatter, dvs efter 1870. Thomas Larsen havde sin storhedstid som skudehandler i slutningen af 1860’erne og i 1870’erne.
Thomas Larsen overdrog omkring eller lidt før 1890 købmandsbutikken til Peder Larsen Toft. Landbruget blev drevet videre med bestyrer. Selv flyttede han til matr. nr. 34 (Nørregade 3), som han havde købt af sin stedmor. Han afhændede ejendommen i 1899 til Marinus Sørensen, der solgte den videre til G. E. Jensen, der var ejendomshandler i Aalborg. Han var ikke i stand til at opfylde forpligtelserne i forbindelse med de lån, der var optaget, og Thomas Larsen, der havde ydet en del af lånene, tog ejendommen tilbage igen i 1902. I 1903 sælger Thomas Larsen ejendommen til Bertel Thomsen. Denne opdeler ejendommen i flere dele. Den vestlige del, matr. nr. 10, 14 og 15c (den nordvestlige del af 15) med det oprindelige hus på matr. nr. 14, og landbrugsbygningerne samt den jord nord for byen, der hørte til ejendommen, solgte han til Christen Christensen Ibsen, der var landmand og vognmand. Denne solgte matr. nr. 10,14 og 15c med bygningerne videre til Johan Dahl og Chr. Idskov i 1908. De lejede bygningerne ud til Martin Marinus Mikkelsen, der etablerede cementstøberi på stedet. Denne del fik adressen Anton Bast Vej 4.
Den resterende del af matr. nr. 15 med stuehuset, sydfløjen ud mod Anton Bast Vej og pakhuset mod nord blev udstykket i 3 parceller, 15a, 15b og 15d. 15a og 15d, den nordlige del solgte Bertel Thomsen til skrædder Jens Andreas Jensen. Denne solgte i 1906 matr. nr. 15d, det nordlige grundstykke med pakhuset videre til købmand Steffen Mikkelsen, der ejede naboejendommen mod nord. I 1908 solgte han også 15a, med det nordligste stykke af stuehuset, til Steffen Mikkelsen. Ifølge Skødsholm blev pakhuset flyttet til brænderigrunden nord for Furreby Bæk. 15a blev i 1925 solgt til Chr. Peter Knudsen, der var træhandler og fisker og vodbinder. Han ejede huset til sin død i 1960. 15d blev integreret i Steffen Mikkelsens ejendom.
Matr. nr. 15b solgte Bertel Thomsen til Chr. Johansen Frøstrup, der var fisker. Han lejede den del af bygningen, der vender ud til Nørregade, ud til sæbehus og tandklinik, drevet af frøknerne Mathilde Fruensgaard og Johanne Fuglsang. I 1919 frastykkede han butiksdelen med bolig i matr. nr. 15g og solgte denne del til Peter Damgaard, der flytter dertil fra matr. nr. 119c i sydbyen. Peter Damgård handlede med fedevarer. Da sønnen, der også hedder Peter Damgaard, og svigerdatteren Anna Damgaard flyttede ind mellem 1921 og 1925 overtog hun fedevareforretningen. Sønnen Peter Damgaard, der var tømrer og snedker, overtog ejendommen efter farens død i 1940. I 1948 købte han også matr.nr. 15b af Chr. Johansen Frøstrups enke. Der blev senere mejeriudsalg i matr. nr. 15g.
Thomas Larsen døde i 1909 87 år gammel. Bygningerne fra Thomas Larsens gamle skudehandlergård ud mod Nørregade og Anton Bast Vej blev revet ned i 1980, og den nuværende bygning opførtes umiddelbart efter.
En beretning om Thomas Larsens Gaard i skudehandlertiden
Hilbert Grønbech har i sine erindringer beskrevet, hvordan Thomas Larsen butik så ud, og hvordan det foregik, når butikken var fyldt om aftenen. Han var født i 1885, så hans oplevelser må stamme fra, efter der er kommet forpagter på.
”Endelig skal her omtales Thomas Larsens Købmandsgaard. Den var beliggende, hvor der nu (1834) er Mejeriudsalg lige over for Isenkræmmer Møller. Den meget store, firlængede Gaard var fyldt med alle slags Varer, lige fra Landbrugsprodukter og levende Dyr til Kolonial, Isenkram og Manufakturvarer. Hvordan saa der nu ud i saadan en gammel Købmandsbutik. Butikken gik igen-nem hele Husets bredde med Vinduer til begge sider og Dør ud mod Gaden.
Foran Disken mod Gavlvæggen var anbragt høje Kasser med skraatstillede Laag til Opbevaring af Salt, Mel, Gryn og Korn til salg i mindre Partier. Gulvet var af Mursten, hvorpaa var strøet Strand-sand, og et Par Spytbakker stod foran Disken. Op mod disken var anbragt Tovruller, og under Loftet hang Bundter af Taljer og Blokke m.m. Bag Disken laa Ankre med Brændevin, Rom og Eddike, paa Hylderne var anbragt Manufakturvarer og Kolonialvarer. Bag Disken førte en Dør ind til Kontoret. Her afsluttedes handel mad Landboerne, medens disse fik Piben stoppet eller i særlige Tilfælde en Cigar og en >Bjæsk<, det vil sige en Bitter, der i Reglen bestod af Brændevin paasat Malurt, Peri-kum, sort peber eller andre stærke Urter. Intet under at en saadan opstrammer altid gav Anledning til et langtrukkent Ah – og nogle frygtelige Grimasser. Var Madammen med blev hun budt Portvin
Butikken var om aftenen samlingssted for Søfolk og Fiskere, der her drøftede Dagens Begivenheder eller fortalte Historier fra Søen, mens Tobaksrøgen hang tungt under Loftet, og mangen en >Bjæsk<, klar Snaps eller sød Snaps blev konsumeret enten som Tilgift til de købte Varer eller for en Pris af to skilling, senere 5 Øre. Sød Snaps eller >Polak< var Brændevin og Mjød sammenblandet. Der var næsten altid fuldt Hus om Aftenen. Og alle ”Siddepladser” paa Saltkasser, Tovruller, ja paa Disken var optaget, mens der fortaltes Historier og spyttedes Langspyt til Spytbakkerne, saa der stod en sky af Skraatobaksspyt omkring dem. Disse Sammenkomster tog efterhaanden et saadant Omfang, at en Købmand maatte sætte et Skilt op, hvorpaa stod, at man ikke maatte opholde sig i Butikken, uden man købte Varer. Ved en af vore Beværterlove blev det forbudt at skænke Spiritus i Købmandsbutikker, saavel gratis som mod Betaling og dermed ophørte jo tildels Forsamlingerne i Butikkerne.”
