Den italienske konsul som opførte sommervillaen i 1917 kaldte den Beau Rivage, som betyder smuk kyst, den blev højst sandsynligt bygget af murermester Damgaard.
Strandhøjs østfacade er harmonisk og symmetrisk med indgangen i midten. Straks man kommer indenfor er der en kældertrappe til venstre og ligefrem tre trin op til stueetagens gulvniveau, præcis som i Vindhunden. Oppe på husets stueplan er der til venstre en dør til køkkenet, til venstre trappen videre op til førstesalen og til et værelse. Foran er døren til den store stue og straks man åbner den og træde ind i stuen mødes man af en imponerende udsigt gennem karnappens vinduer mod havet. Alle stuens vestvendte vinduer rotter sig sammen og danner tilsammen rammerne for et panorama over hav og himmel. Stueloftet var smukt udført med synlige bjælker oprindelig malet i en mørk farve sammen med stuens fine panelvægge.
Strandhøjs arkitektur er enkel og egnstypisk, med få detaljer, men djærv og afklaret som de senere eksempler fra bevægelsen Bedre Byggeskik, der netop var eksponent for afklaret arkitektur, smukke proportioner og kvalitet i byggeriet.
Strandhøj er født med et teglhængt tag, spændstig opskalkning ved tagfoden, hvidkalkede forskallinger og med den karakteristiske halvvalm, kraftig markeret gesims og sandsynligvis med facader kalket i den for Løkken så karakteristiske lyse gule kalk.
I 2007 blev Strandhøj gennemgribende renoveret for familien Nyborg af arkitekt Jørgen Ussing. Ussing tilføjede de samme arkitekturelementer som han få år tidligere havde indført i ”storesøsteren” Vindhunden: brede spændstige taskekviste, mod øst kombineret med det specielle lange udhæng, der går harmonisk i spænd med kvisten og giver et overdækket areal ud for indgangen. Det arkitektoniske greb samler østfacaden og trækker den meget høje facade ned på en human måde og giver karakter og relief til huset.
Strandhøj fik med renoveringen to skorstenspiber, symmetrisk anbragt i tagryggen og med arkitektens særlige forkærlighed for den enkle, koniske pibeform.
Efter familien Nyborgs ønske blev husets fremherskende farve såvel ude som inde hvid.
På første sal har ombygningen skabt en smuk og kraftfuld udsigtsstue midt i huset, med loft til kip og et formidabelt kig over Vesterhavet og Vendsyssels høje, evigt skiftende himmel.
Klitgrunden, Kongestien 7, hvorpå Strandhøj blev opført, købte købmand og italiensk konsul Axel Kauffeldt i 1917, og fik skøde på den 6. november 1918.
Axel Kauffeldt, født i 1869, var ivrig frimurer. Han drev sin virksomhed med salg af petroleum og en stenforretning på Rørdalsvej. Nogle år var han også direktør for Esso i Aalborg. Privat boede han i Villa Pax i Hasseris sammen med hustruen Olga Kauffeldt. Familien Kauffeldt var kommet til Aalborg fra Tyskland i 1800-tallet som glaspustere.
Sommervillaen blev i familien, da fabrikant Georg Dam overtog den 26. juni 1924, idet Dams hustru, Ellen, var Axel Kauffeldts niece. Han var hendes farbror. Georg Dam etablerede som 25-årig i 1914 en konfektionsfabrik på adressen Østerbro 14 i Aalborg med en startkapital på 2.700 kr. En stor moderne fabrik blev bygget i 1928 på Poppelvej 3. I 1930 beskæftigede Dam 250-300 arbejdere og funktionærer med en omsætning på ca. 2 millioner. Fabrikken producerede frakker, spadseredragter og nederdele.
I en periode var Georg Dam medlem af Hasseris sogneråd og i 1926 bosatte han sig i villaen Ophaug, Hasserisvej 125.
Den 25. august 1945 blev huset solgt for 20.000 kr. til kunsthandler C. Johannes Wentzel, og da han døde blev villaen skiftet til enken, Ida Wentzel, den 17.september 1948, inden hun solgte den for 35.000 kr. til grosserer S. Melsen Svendsen den 18. september 1948.
Under besættelsen var Strandhøj i besættelsestroppernes besiddelse. Derefter blev villaen restaureret, givetvis af direktør S. Melsen Svendsen som havde sin trikotage engrosvirksomhed på Budolfi Plads 5 i Aalborg.
Herreekviperingshandler Frederik Christensen, Løkken, købte villaen for 30.000 kr. den 12. september 1950. Han drev sin herreekviperingsforretning i Nørregade 18, som han havde overtaget efter sin far, Carl Johan Christensen, som drev en blandet landhandel, men dog i dag mest er kendt som manden der inviterede den unge evangelist Morris Carl Johnson til Løkken. Fredrik Christensen solgte både Strandhøj og forretningen, og han og hustruen flyttede til Nøddebo, hvor sønnen, tandlæge Kai Schwencke Christensen boede. Frederik Christensen døde i 1966.
De ejere som har ejet villaen længst var Marie og Johannes Mikkelsen. De købte huset 1. marts 1952 for 34.000 kr. Hestestalden der tidligere hørte til villaen fulgte ikke med i købet, men kunne købes for 5.000 kr.
Johannes Mikkelsen blev født i Guldager og voksede op i Børglum hvor han arbejdede ved landbruget. I en moden alder kom han i lære i Sparekassen for Løkken og Omegn, hvor han først avancerede til fuldmægtig og senere til kontorchef. Mikkelsen nåede at fejre 40-års jubilæum, før han blev pensioneret i 1987. Han var gift med Marie som stammede fra Ingstrup.
I 2008 solgte Marie Mikkelsen huset til Rachel og Stig Nyborg, som fik skøde på ejendommen den 19. marts 2008. De har totalt renoverede huset.
De fik i 2011 Nordjyske Banks forskønnelsespris. Huset deltog også i 2014 i Danmarks Radios konkurrence om at blive kåret til Danmarks skønneste sommerhus, hvor Strandhøj var blandt finalisterne.