Sommervillaen Skrænten er opført i en enkel prunkløs stil uden de detaljer, der ofte kendetegner de klassiske sommervillaer. Stråtag og skodder ved vinduerne er dog elementer, der skal give indtryk af en landlig stil. Stråtaget var i 1920’erne for længst afløst som den foretrukne tagdækning i det almindelige byggeri til fordel for tegl og tagpap. Men netop stråtaget og den karakteristiske halvvalm passer godt til byggeri i klitten, fordi tagets bløde organiske form harmonerer fint med klitlandskabet.
Skrænten var oprindelig bygget med en altan mod vest. Altanen er senere i flere omgange videreudviklet til en sjov karnap på førstesalen, der senest er kommet ind under stråtagets beskyttende bløde dyne. Som så mange af de gamle sommervillaer er der bygget om på huset. Skrænten er sluppet heldigt fra udviklingen og fremstår i dag med sin helt egen karakter i en flot gul farve i modsætning til den hvide kalk, huset er født med.
Til trods for, at BBR-registret har noteret, at villaen er opført i 1925, kan den føres tilbage til omkring 1920. På et foto fra 1921 af et sommermøde i klitten ved sømærket ses Skrænten med altanen. Manufakturhandler Peter Mulvad, Nytorv, Aalborg, fik dog først skøde på klitgrunden 121 æ Løkken Ladeplads ved tinglysningen den 8. maj 1924 fra gårdejer Jens Jensen, Jelstrup, gårdejer Johan Jensen, Sdr. Alstrup, og sparekassedirektør Chr. Westergaard. Den 19. oktober 1924 fik han skøde på nabogrunden, matrikel nr. 121 ac, som han købte af Holger Damgaard.

Peter Mulvad, født i 1876, grundlagde den 17. april 1903 sin manufakturforretning på Nytorv i Aalborg. Forretningen flyttede senere til hjørnet Gravensgade 1 og Bispensgade 23-25. Efter Peter Mulvads død i 1938 overtog hans enke, Hedvig Mulvad, forretningen. I 1947 omdannedes firmaet til et aktieselskab, Mulvad A/S, trikotage og børnekonfek¬tion.
Købmand og brændselshandler Philip Michael Hartogsohn fra Randers købte Skrænten og fik skøde på ejendommen den 28. maj 1930.
Philip Michael Hartogsohn etablerede en blandet købmandshandel i 1891. I 1913 specialiseredes forretningen til kun at handle med korn og brændsel. Senere fik firmet navnet Randers Brændsels Kompagni ved Hartogsohn af Randers. Hartogsohn overdrog firmaet til sønnen John Philip Hartogsohn i 1932 og solgte sommervillaen i Løkken i 1940.
Philip Michael Hartogsohn var jøde og tilknyttet den jødiske menighed i Randers, som var den største i provinsen. Han var søn af Jonas Philip Hartogsohn, som kom fra Groningen i Holland. Han grundlagde Hartogsohns Børste-, Pensel- og Gade¬kostefabrik i 1852. Familien drev fabrikken i 131 år, indtil den ophørte i 1983.

Hele familien Hartogsohn blev taget af tyskerne og ført til koncentrationslejren Theresienstadt. Den 2. oktober 1943 kl. 11.10 afgik et særtog fra Aalborg Station. Togets første stop var Randers, hvor flere personer kom på toget. Den ældste var Philip Michael Hartogsohn på 76 år og den yngste et barn på 10 år. De blev arresteret i hjemmene og havde fået ganske kort tid til at pakke deres ting. Derefter blev de ført til stationen, hvor de blev tvunget ind i en af de 40 kreaturvogne. Toget, som var det første, der ankom til Theresienstadt fra Danmark, blev benævnt Transport 1.
Heldigvis overlevede familien, og efter hjemkomsten valgte nogle at bosætte sig i København, men Philip Michael Hartogsohn blev i Randers og døde den 5. december 1950. Han ligger begravet på den jødiske kirkegård i Randers.
Manufakturhandler Axel Peter Nielsen, Jyllandsgade 19, Skørping, købte ejendommen i Løkken af Philip Hartogsohn for 12.000 kr. den 18. juni 1940, og handlen blev tinglyst den 16. juli 1940.
Axel Peter Nielsen blev født i Budolfi Sogn den 23. februar 1884 og voksede op i Algade 37 i Aalborg sammen med sin mor, Nielsine Andrea Nielsen, og mormor, Katrine Nielsen.

Fra sine unge år var han ansat i Crome & Goldschmidts afdeling i Aalborg. C & G var både en tekstilvirksomhed og et stormagasin. Da firmaet den 1. marts 1919 åbnede en forretning i Jyllandsgade, Skørping, blev Axel Nielsen bestyrer, og i 1920 overtog han forretningen.
Gennem årene udvidede han, og da C & G solgte sine filialer rundt om i landet, købte Axel Nielsen ejendom og forretning. Virksomheden blev omdannet til aktieselskab, hvor den mangeårige disponent og hustruens nevø, Axel Rasmussen, blev medejer og drev forretningen. Axel Nielsen døde den 21. februar 1964.

Sommervillaen overdrog Axel og Alma Nielsen til Almas nevø, manufakturhandler Svend Aage August Rasmussen, Reberbansgade 7, Aalborg, den 1. oktober 1957 for 2.500 kr. mere, end de købte den for i 1940, 14.500 kr. Ejendomsværdien var 13.000 kr.
Det blev tinglyst, at Axel og Alma Nielsen, så længe de levede, havde ret til vederlagsfrit at benytte sommervillaen én måned i ferietiden hvert år.
Inger Stuhr-Larsen overtog ejendommen efter sine forældre og fik skødet tinglyst den 30. november 1989.
Hun fortæller:
”Onkel Axel, manufakturhandler Axel Nielsen, i folkemunde kaldet Crome, drev i en menneskealder forretningen Crome & Goldschmidt i Skørping. Forretningen var i tidernes morgen en afdeling af Crome & Goldschmidt i København.
Min fars onkel Axel var i begyndelsen ansat som bestyrer, men overtog forretningen som sin egen ejendom med tilladelse til at beholde firmanavnet. Sammen med fars moster Alma drev de forretningen i bedste Matadorstil, indtil de gik på pension, og nevøen Axel Rasmussen, min fars lillebror, overtog forretningen og videreførte den.

Fars moster Alma strikkede og hæklede alle slags babytøj: trøjer, sokker, huer og tæpper, der alt sammen blev solgt i forretningen. Det var et flittigt ægtepar uden børn. De nærmeste arvinger var deres to nevøer, min far, Svend Aage, og Axel, hans lillebror.
Længe før der var tænkt på mig, havde Axel og Alma Nielsen ejet sommerhuset Udsigten, som man kan se fra Ny Strandvej. Jeg mener, det var i 1930’erne. Så familien var særdeles godt kendt med at holde ferie i Løkken.
1940 købte familien Skrænten, der i forhold til Udsigten var noget mere luksuriøs. Her var der indlagt el og vand og toilet. Huset i Løkken, tit omtalt som ”Tantes hus”, blev i virkeligheden ikke benyttet ret meget af Axel og Alma, men mere af nevøerne med deres familier. Dette stod på i mange år, hvor jeg som barn har holdt alle mine sommerferier i huset i Løkken sammen med fætre og kusine.
På et tidspunkt i 1957 kom Axel og Alma ind i min fars forretning i Aalborg, lagde nøglerne til Skrænten på disken foran min far, og den eneste kommentar var, at nu var Skrænten i Løkken hans. Det var noget af en mundfuld for min far midt i travlheden med andre kunder og ekspeditioner. Efter at have sundet sig lidt takkede han da pænt ja tak, men samtidig kom tvivlen om, hvorvidt han nu kunne klare det økonomisk.
Begrundelsen for foræringen var, at de ikke benyttede huset særligt meget, at der var lang vej fra Skørping, og at vejret i Løkken var for blæsende og barskt for Alma. De havde netop købt et andet sommerhus i Øster Hurup på østkysten, hvor klimaet er en del mildere, og det var ikke så langt fra Skørping. Alt dette kom som en stor overraskelse for min far. Huset i Øster Hurup blev senere overtaget af min fars bror, Axel Rasmussen, og ejes i dag af hans datter og to sønner, der benytter det flittigt.
Efter overtagelsen blev huset benyttet endnu mere, nu ikke bare i sommerferien, men også i alle weekender og fridage i sommerhalvåret. Om efteråret blev det lukket ned og først åbnet igen til Bededagsferien. Der skulle nu kalkes, males og gøres rent, men så var vi også klar til, at turisterne kunne komme og tage billeder af det.
Da min far og mor overdrog forretningen til min storebror og gik på pension, tilbragte de tiden fra maj til oktober her i Løkken. Det havde de megen fornøjelse af og nød det i fulde drag med besøg af familie, børn, børnebørn og vennekredsen. For alle vil jo gerne besøge Løkken om sommeren.
Den 12. marts 1983 døde min far, og min mor, Anna Rasmussen, overtog huset. Hun videreførte sine sommerophold, dog nu med praktisk hjælp fra børn og svigerbørn.

Min mor, Anna Kirstine f. Stuhr, fødtes den 6. september 1906 i nærheden af Ringe på Fyn. Min far og mor blev gift i Ringe Kirke den 26. oktober 1930 og flyttede til Aalborg i foråret 1936, få dage efter at min storebror var født. Her oprettede de manufakturforretningen ”Svend A” i Reberbansgade 7. Far var dog rejst i forvejen for at begynde indretningen af forretningen – i samarbejde med onkel Axel Nielsen.
De bosatte sig i en toværelses lejlighed i Herluf Trolles Gade i Aalborgs vestby og havde derved bedsteforældrene tæt på, da de boede i Ryesgade. Senere flyttede familien i eget hus på Elisabethsvej i Hasseris.
I november 1989 købte jeg Skrænten i Løkken af min mor, og min mor døde den 25. november 1990. Herefter påbegyndte min mand, John, og jeg en større renovering og modernisering af huset. Det blev isoleret og der blev lagt fjernvarme ind og sat termovinduer i. En renovering fra A-Z, der strakte sig over et par år med henblik på, at vi ville bosætte os permanent i huset hele året med alle de moderne bekvemmeligheder, det indebar. Men så var vi jo også fri for at investere i et sommerhus.
Det er noget af en omvæltning og en lidt barsk oplevelse om vinteren med storme og snefog. Jeg skulle jo stadig passe mit arbejde hos Aalborg Kommune med to timers transport hver dag, men vi har nydt det og ikke fortrudt en eneste gang.”